Anja Tønning

"Jeg har stor respekt for ledere, som altid kan holde sig rolige og fattede i alle slags situationer"

Anja Tønning arbejder som Head of Social Media hos Salling Group, og selvom lederrollen er sværere, end hun havde forventet, lader hun sig ikke skræmme. Hun drives af at skabe fremgang gennem sine medarbejders trivsel, og ambitionen er klar: en direktørpost.
Ledere der leder
Head of Social Media hos Salling Group, Anja Tønning, 35 år, er medlem af Lederne og en af de profiler, vi stiller skarpt på i serien "Ledere der leder". Her sætter vi fokus på en række forskellige ledere, deres motivation og syn på ledelse.
Hvordan blev du leder?
”Egentlig fordi jeg var på nogle mindre arbejdspladser, hvor lederne ikke altid havde tid til den løbende ledelse og trivsel hos medarbejderne, og så tog jeg bare mere og mere over på det. Derudover ville jeg gerne være med til at sætte en strategisk retning for virksomheden, så jeg satte det som krav i et jobskifte, at jeg ville være en del af ledelsen. Mit nuværende job blev jeg headhuntet til. Jeg sagde først nej et par gange, men fordi min daværende kommende chef var en sej leder, endte jeg med at sige ja.”

Hvad vil det sige for dig at være leder? 
”At drive en udvikling. Ikke at bestemme hvad folk skal lave, for jeg er ikke god til for meget micromanagement. Det handler derimod om at lede ved at hjælpe medarbejderne til at udvikle sig og performe. Og ikke mindst hjælpe organisationen til at forstå vores område, og hvorfor det fortsat skal udvikles.”

Hvad er din bedste egenskab som leder og hvorfor?
”At jeg kan kombinere forskellige fagligheder og få teamet som helhed til at trives og performe! At jeg kan se tingene ovenfra, og at jeg er med til at drive en nødvendig udvikling, hvor medarbejderne føler, at de er inkluderet."
Ledere der leder

Du er både ny og ung leder. Hvordan opfatter dine medarbejdere dig? 
”Som ny leder føler jeg mig frem og er meget uformel. Jeg tror, at nogen kan blive overrasket over, at jeg er så personlig. Jeg er meget åben og deler ofte alle mulige tanker, oplevelser og så videre uden at tænke over det.

Mød den 31-årige leder Yousef Ayad, der trods sin unge alder ikke er bange for at træffe beslutninger, men også sagtens kan erkende, at han ikke ved alt. 

Jeg går stærkt ind for, at vi er hele mennesker også på vores arbejde. Jeg kan godt lide at kende folk – sådan rigtigt, og at de kender mig.” 

Jeg går stærkt ind for, at vi er hele mennesker også på vores arbejde. Jeg kan godt lide at kende folk – sådan rigtigt, og at de kender mig.

- Anja Tønning

Hvordan har dit syn på ledelse udviklet sig i takt med, at du er blevet leder?
”Jeg vil gerne have, at alle har det godt. Så det kan fylde meget i mit hoved, når jeg skal håndtere konfliktfulde situationer. Derfor har jeg også fået meget stor respekt for ledere, som altid kan holde sig rolige og fattede i alle slags situationer.

Der er godt nok mange beslutninger og ting, man skal involvere sig i – alt fra simple bestillinger af frokostordning til manglende performance på projekter til organisering af næste teamdag samt budgetter, strategi og dit og dat. Og så skal man stadig kunne holde fri i hovedet, når man kommer hjem til familien. Det er faktisk sværere, end jeg troede.” 


Ledere, der leder
Hvad er den største udfordring, du har stået overfor som leder? Og hvad har du lært af det?
”At få en ny chef, hvor min og mit teams rolle blev ændret, uden jeg blev inddraget i hvordan. Jeg er ikke så god, når jeg ikke bliver involveret i større beslutninger, der vedrører mit team. Jeg har lært noget om, hvordan jeg får mit team involveret, så de ikke står tilbage med samme følelse.” 

Der er godt nok mange beslutninger og ting, man skal involvere sig i, og så skal man stadig kunne holde fri i hovedet, når man kommer hjem til familien. Det er faktisk sværere, end jeg troede

- Anja Tønning

Hvad vil du gerne opnå i din karriere? 
”Jeg vil være direktør. Jeg vil gerne lære og blive endnu bedre, så jeg kan være med til at udvikle virksomheder ved at øge performance gennem medarbejdernes trivsel. Både i store organisationer og i mindre. En dag vil jeg også gerne være direktør i min egen virksomhed.” 

Hvad får du ud af dit medlemskab hos Lederne?
”Det giver mig både tryghed og sikkerhed at være medlem af Lederne. Jeg ved, jeg kan få rådgivning hos nogen, der forstår min verden. Jeg bruger det også til at tjekke op på ting som løn og vilkår, og så bliver jeg ofte inspireret af de forskellige artikler om ledelse."

Du kan læse mere om medlemsskab hos Lederne her

Foto: Morten Andersen