Mit Lederne

Portræt & debat

"Europa har brug for ledere"

MEP Morten Løkkegaard savner store politiske ledere og erhvervsledere med mod til at turde melde mere politisk ud. Selv leder han med et aldrig svigtende engagement og overlader administrationen af de ansattes ferier og fester til andre.

Tekst: Ulla Hinge Thomsen     Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Morten Løkkegaard
Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet

Man siger, at ledere skal kunne se helheden. Den ser Morten Løkkegaard, når det gælder behovet for europæiske løsninger på grænseløse problemer. Men den 55-årige journalist og politiker går også op i detaljen, i hvert fald når det gælder hans eget udtryk.

”Jeg har haft en journalist ansat til at udtrykke sig på mine vegne, og jeg kan slet ikke have, hvis de laver om på mit udtryk. Jeg bliver helt nitty gritty og retter stavefejl, hvis de skal skrive to linjer på Facebook,” griner Morten Løkkegaard.

Der skal være overensstemmelse mellem overbevisning og udtryk, for overbevisningen er det, der driver værket. I forbindelse med EP-valget i 2019 blev Morten Løkkegaard gennemanalyseret og -brandet af sit kampagneteam, og ikke overraskende for ham selv var konklusionen, at hans integritet, overbevisning og engagement er det, der står frem. ”Folk kan godt mærke, at jeg mener det, jeg siger, og at jeg ikke er til fals for et populært synspunkt,” siger Morten Løkkegaard:

”Jeg har ment det samme i 10 år, helt banalt at der er behov for et integreret Europa, også da det blev betragtet som kedeligt og gammeldags. Hvis det her udelukkende var en karrierevej, var jeg stået af for længst,” understreger han.

Store stærke ledere
Dermed er temaet professionel karriere versus ægte følt engagement slået an. Både når det gælder den politiske ledelse af Europa og moderne ledelse generelt.”Ledelse er alfa og omega i det europæiske projekt, og mangel på ledelse er et stort emne og har været det et stykke tid. Der mangler nogle lederskikkelser i det europæiske rum, hvilket den finansielle krise, immigrant-krisen og senest Brexit har illustreret tydeligt,” siger Morten Løkkegaard og fortsætter:

”Når man ser på de store beslutninger, der er blevet truffet i Europas historie, så er det tydeligt, at det har krævet store stærke ledere, som tog deres opgave alvorligt – det kunne være Helmut Kohl, Margaret Thatcher, Francois Mitterand, Jacques Delors eller vores egen Uffe Ellemann Jensen og Henning Christoffersen. Ledere, som på afgørende tidspunkter i det europæiske projekt satte sig selv på spil og betalte en personlig pris for det.”

Ledelse er alfa og omega i det europæiske projekt, og mangel på ledelse er et stort emne og har været det et stykke tid

Morten Løkkegaard, Medlem af Europa-Parlamentet

Den type ledere mangler i høj grad i dag, mener Løkkegaard:

”Aldrig i verdenshistorien er vi blevet udsat for så meget ledelse – der er lederkurser og lederuddannelser på snart sagt ethvert universitet og handelshøjskole – men vi mangler ledere. Når man professionaliserer ledelse, bliver ledelsesrummet paradoksalt nok snævrere. Man skal kunne en masse ting som leder, ja, men man er samtidig også bundet af en masse ting, og det kan føre til handlings- og beslutningslammelse. Europa bærer præg af en mangel på statsmænd, der tør stille sig i spidsen for noget, selv om de ikke kender udfaldet på forhånd.”

DEBATINDLÆG: EU's udfordringer kan løses af offentlige og private ledere

Facilitator og ener på en gang
Løkkegaards længsel efter enere og statsmænd kan lyde som en modsætning til den udbredte tendens, at man som leder i dag i højere grad skal kunne lytte, inddrage og træde tilbage i en form for facilitator-rolle end at trampe stien ned for sin flok af følgere. Men det handler om både og, understreger han.

”Jeg anerkender facilitatorrollen og at moderne ledelse handler om kommunikation. Margrethe Vestager står for eksempel for mange som billedet på moderne ledelse, fordi alle har det så rart i hendes nærhed. Der er mange, som er dygtige og kan læse på lektien, ligesom hun gør, men ikke alle kan træde tilbage, give rum og få folk til at føle sig set og lyttet til, som hun kan,” siger Morten Løkkegard og fortsætter:

”Jeg har også lige haft æren af at være sammen med Thierry Breton (fransk EU-kommissær for det indre marked). Da han skulle godkendes, var mange optaget af, om det hele nu blev for stort for ham, og på et tidspunkt sagde han: ”Hør, jeg har været minister, jeg har haft ni departement-chefer under mig, jeg er the boss.” Det er for mig at se en mand, der forstår storheden i sin opgave og tør stå ved, at han kan løse den.”

De færreste ledere når Bretons eller Vestagers niveau, men også de har været små engang, derfor kan ledere på andre niveauer også lære af dem.

LÆS OGSÅ: Portræt af Margrethe Vestager: "Magten er kun til låns"

”Selvfølgelig skal alle ledere ikke være Napoleon. Men jeg har fulgt erhvervsledere i 30 år nu, og det er altid de samme, der vinder: Det er dem, der fra starten har de egenskaber, som alle lederkurserne også nævner – de er dygtige, holder deres aftaler og er gode til at kommunikere – og så er der det lille ekstra, der gør, at de træder frem. De bedste ledere, også i erhvervslivet, er dem der kan se det store billede.”

Den storhed er ikke bare god for projektet, men også for medarbejderne, mener han:

”Når jeg taler med folk rundt omkring, er der ofte en frustration, der går på, at der ikke er en synlig leder, som træder ind på vores vegne og tager de svære beslutninger – man føler, at lederne gemmer sig bag ledelse. Du kan jo godt høre, når det der management-gejl går i gang, og så tænker man, at der bagved måske er usikkerhed eller mangel på budskab – det synes jeg, er problemet ved moderne ledelse.”

Ledere med politisk mod savnes
Ledere er vigtige i Europa, slår Morten Løkkegaard fast:

“Hvis vi i Europa skal lykkes med de store dagsordener – klima, migration og frihandel – er der brug for meget mere lederskab; ikke bare på det politiske niveau, men også i virksomheder og organisationer; siger Morten Løkkegaard og fortsætter:

”Lederne har været for usynlige, når det gjaldt det europæiske projekt i praksis. Der er brug for en meget tættere, løbende dialog mellem politikerne i Bruxelles, i medlemslandene og de ledere, som er bindeledet mellem teori, lovgivning og praktisk hverdag. Ellers kan vi glemme alt om klimamål, varige indvandrings-løsninger og fokus på den helt nødvendige kamp mod protektionisme.”

Der er brug for en meget tættere, løbende dialog mellem politikerne i Bruxelles, i medlemslandene og de ledere, som er bindeledet mellem teori, lovgivning og praktisk hverdag

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet

Et andet problem, set fra Morten Løkkegaards stol, er at danske ledere ikke er villige til at stille sig frem og kæmpe for EU.

”Jeg har i nogle år efterhånden efterlyst ledere på banen i forhold til at italesætte det europæiske projekt. Hver gang jeg taler med erhvervsledere, siger jeg til dem: ”Kan du ikke øve dig i at tale det op, for dine medarbejdere stemmer nej”. Så er de helt enige, men de gør det ikke. Eller de skriver et enkelt indlæg i Børsen eller Berlingske, og når så bølgen ruller ind over dem, så er de væk. Men de skal jo svare igen, det er en fortsat proces og en ledelseskompetence som alle andre,” siger Morten Løkkegaard:

”I Tyskland og Frankrig er erhvervsledere en meget mere integreret del af magten. I Danmark er snakken overladt til politikerne. Lederne er gode til at lobbye, men det er altid bagom i kulissen. De har været med på en badebillet.”

Ironisk nok kan dette være en konsekvens af netop grænseløsheden, der gør, at danske virksomheder ikke nødvendigvis har danske chefer.

”På godt og ondt er ledelse ikke en nationalsport længere – man finder lederpotentiale i andre lande, hvilket giver god mening, men det betyder også, at en leder i en dansk virksomhed måske ikke er så engageret i Danmarks rolle i EU,” siger Morten Løkkegaard.

Individualist med et budskab
Som tidligere redaktionschef på DR, indehaver af egen kommunikationsvirksomhed og ikke mindst som medlem af Europa Parlamentet har Løkkegaard umiddelbart haft rig mulighed for at sætte handling bag sine ord som leder. Dog er det ikke som personaleleder, han først og fremmest udøver sin gerning og sin mission.

”Jeg interesser mig egentlig ikke for mig selv som leder, og jeg har aldrig haft en personlig ambition om at lede andre. Jeg er ekstremt individuelt orienteret, mit projekt er mit projekt, ikke ledelse af nogen,” siger Morten Løkkegaard, der forlod DR i 2005 efter 15 år og startede sin egen virksomhed.

”Jeg havde tænkt, at nu måtte jeg komme fri af alle de dårlige ledere, jeg havde haft, og prøve at blive selvstændig, inden jeg blev for gammel – og det var netop selv-stændig. Jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke kunne lide at ansætte, for det ville jo indebære, at jeg skulle til at tænke i julefrokoster og sommerfester og pensionsordninger. For mig er det et frihedsprojekt, så jeg har veget tilbage fra at lede,” siger Morten Løkkegaard, der af samme grund har en kontorchef ansat til at lede personalet i Bruxelles.

Til gengæld er han ikke bare på topniveau, men også i sit eget liv, optaget af den form for ledelse, der handler om at gå forrest og trække andre med sig på grund af overbevisning. ”Mange tror, at Europa-debatten handler om, at hvis folk bare bliver informeret, vil de gå med. Men der er tonsvis af information allerede. I stedet handler det om engagement og om den afsmittende effekt. Du er nødt til at bringe dig selv 100 procent ind som person, og det gør jeg, for jeg er aldrig gået 80 procent ind i noget,” siger Morten Løkkegaard.

Fra produkt til proces
Helhjertetheden og engagementet stammer langt tilbage. ”Jeg vidste, at jeg ville være journalist, fra jeg var 14. Hele formidlingsprocessen interesserede mig, og jeg var historisk og politisk interesseret. Jeg slugte bøger og skrev helst også. I starten handlede det meget om produktet og den kunstneriske proces – det var skrivningen, der fik mig ind i journalistik,” fortæller Morten Løkkegaard.

Med en karriere på TV kom Morten Løkkegaard bredt ud og blev et kendt ansigt som blandt andet vært på DR SØNDAG. Omstillingen fra journalistik til politik har haft mange facetter, hvoraf en har været, at han skulle lære at være meget mere i proces. En erfaring, som mange fagpersoner, der bliver gjort til ledere, gør sig.

”Som politiker skal man måle sin succes på nogle helt andre parametre end som journalist. Det er meget mindre produkt og meget mere proces. Du holder måske 8-9 møder på en dag og siger, hvad kom der ud af det? Det kan du ikke pege på. Det er bare en hel masse snak og en hel masse mennesker,” siger Morten Løkkegaard.

Med få målbare succeser var valget i maj 2019 derfor en kærkommen optur. Morten Løkkegaard kunne gå fra EP-valget som Danmarks største stemmesluger med ikke mindre end 207.558 personlige stemmer.

”Det var en sindssygt stor tilfredsstillelse. Men det, der virkelig rykker, er jo mødet med det enkelte menneske. Det er at kunne stå i et forsamlingshus i Thisted en kold tirsdag aften med en dårlig ostemad og give den samme tale, som jeg givet i 10 år, for 12 tilhørere. Hvis jeg kan se gnisten i øjnene på bare én af dem, så er det hele aftenen værd.”

Siger manden med sans for detaljen.

Blå bog: Morten Løkkegaard

Født i 1964.
Medlem af Europa Parlamentet (V) siden 2009.
Partner i Løkkegaard Kommunikation siden 2005.
Ansat på DR 1990-2005, blandt andet som redaktionschef på Søndagsmagasinet, vært på TV-Avisen og politisk reporter.
Medforfatter til bogen Magtens mænd: En bog om Tamil-sagen (1993).
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1988.
Gift med Connie Dahl Løkkegaard. Parret har tilsammen tre børn.