Mit Lederne

Karismatisk ledelse: Vejen til mere engagerede, effektive og glade medarbejdere

Karismatisk ledelse er en internationalt anerkendt ledelsesform, som mange forskere i ledelse vedkender sig effekten af. Men hvad er karisma helt præcist? Og hvorfor er det så vigtigt? Det får du svar på i denne artikel, hvor jeg også vil lære dig, hvordan du selv kan blive en mere karismatisk leder.

ledelse i dag, lederne, dkledelse, mathias bruhn

Karisma er nok den ældste strategi til at blive set som den naturlige leder i flokken – og muligvis også den vigtigste egenskab, du kan besidde, hvis du ønsker at lede effektivt og samtidig være mere vellidt blandt dine kollegaer.

Alligevel er det langt de færreste ledere, der bruger karismatisk adfærd aktivt som værktøj i deres daglige ledelse. Måske fordi de ikke ved, hvordan de skal dyrke deres egen personlige karisma – eller fordi de har travlt og derfor har svært ved at træde ud af deres opgavefokuserede tankegang.

Det er ærgerligt, for når du som leder behersker karisma og bruger det på etisk forsvarlig vis, bliver dit arbejde ikke blot nemmere og mere overskueligt – alle i teamet bliver gladere og mere effektive, og virksomhedens økonomiske resultater kan forbedres betydeligt.

Den dokumenterede effekt af karisma
Karismatisk ledelse påvirker både virksomheders økonomiske resultater så vel som medarbejdernes mentale velvære og samarbejdsevner.

Karismatiske ledere

I en videnskabelig artikel fra Academy of Management Learning & Education1, forklarer professor i organisatorisk adfærd John Antonakis, at karismatiske ledere:

  • Knytter dybe, følelsesmæssige bånd med deres følgere
  • Vækker tillid,
  • Bliver anskuet som yderst kompetente og
  • Har nemt ved at påvirke deres følgere

John Antonakis foretog desuden et studie i 2015, som havde til hensigt at måle, hvordan brugen af karismatisk kommunikation i ledelsen påvirker virksomheders økonomiske bundlinje.2

I studiet blev en stor gruppe medarbejdere delt op i tre grupper:

  • Den første gruppe modtog en normal tale med instruktioner (kontrolgruppen)
  • Den anden gruppe modtog den samme tale plus en økonomisk bonus (bonusgruppen)
  • Den tredje gruppe modtog en karismatisk tale uden bonus (karismagruppen)
dkledelse, ledelse i dag, lederne, mathias bruhn

Resultatet viste, at de mest produktive medarbejdere var bonusgruppen (20,2 procent over kontrolgruppen). Men karismagruppen var næsten lige så produktiv (17,4 procent over kontrolgruppen).

Til gengæld var bonusgruppen også den gruppe, der havde flest udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Karismagruppen, derimod, havde formået at reducere deres udgifter med 18,9 procent, samtidig med at de øgede deres produktivitet.

John Antonakis’ studie tyder således på, at medarbejdere, der har karismatiske ledere, både er mere produktive og betydeligt mere omkostningseffektive.

Det vil sige, at karismatisk ledelse har en væsentlig indvirkning på organisationers økonomiske bundlinje.

Men hvad er karisma egentlig for en størrelse?
Selv om det er nemt at identificere karismatiske mennesker, når vi møder dem, kan det være svært at sætte en finger på, hvad det lige præcist er, der giver dem denne karismatiske aura.

Karisma er et ord, der ofte bliver brugt i flæng. Alligevel er mange enige om, at karismatiske personer er passionerede og empatiske individer, man nemt bliver draget til. Men hvad afgør om en person er karismatisk eller ej?

Selv om karisma kan virke som et fluffy begreb, er det blevet videnskabeligt bevist, at karisma kommer til udtryk, når man bruger nogle helt bestemte værktøjer, som er nemme at tillære sig.

Faktisk kan dit opfattede lederpotentiale fordobles, viser studier fra University of Lausanne.3

Så hvordan kan du blive en mere karismatisk leder?
Der findes flere forskellige værktøjer og teknikker, du kan anvende og kombinere for at blive karismatisk. Det vigtigste er at komme i gang med at bruge bare nogle af dem.

Det er dog ikke helt lige meget, hvilke værktøjer du starter med – og hvordan du vælger at kombinere dem.

Tre typer af adfærd giver karisma

Olivia Fox Cabane beskriver i sin bog The Charisma Myth4, hvordan karisma overordnet udspringer af tre typer af adfærdsmønstre, der knytter sig til disse grundtræk:

  • Gennemslagskraft (Power)
  • Empati (Warmth)
  • Tilstedeværelse (Presence

De fleste mennesker oplever, at de har mere flair for at handle i overensstemmelse med én eller to af de karismatiske adfærdsmønstre.

Meget få mennesker har lært at handle ud fra alle tre mønstre på samme tid.

Det er derfor, vi ofte ser karisma som noget helt særligt og unikt – ofte medfødt – selv om det faktisk er relativt nemt at tillære sig. For at blive karismatisk, er du nødt til at beherske adfærdsmønstre fra alle tre lejre nogenlunde ligeligt.

Start med disse værktøjer
Heldigvis kan de fleste mennesker lære at handle ud fra alle tre adfærdsmønstre. John Antonakis’ studie viste, at deltagerne kunne løfte deres karismatiske aura med 100 procent, allerede første gang de implementerede karismatiske værktøjer i deres kommunikation.

Jeg har haft samme oplevelser med de ledere, jeg coacher i karismatisk kommunikation. De bliver ofte overrasket over, hvor hurtig (og positiv!) respons de får fra omverden, når de begynder at træne deres karismamuskel. Det er virkelig imponerende.

Der vil normalt være ét eller to adfærdsmønstre, som du har sværere ved at følge. Men når først du er opmærksom på hvilket adfærdsmønster, der halter bagud hos dig, kan du træne det og styrke det.

I det følgende giver jeg dig tre konkrete bud på simple værktøjer, du kan implementere i din hverdag med det samme.

Start med det værktøj, der knytter sig til dit svageste karismatiske adfærdsmønster. Det kan selvfølgelig være svært at spotte selv, så én måde at belyse det på, er at sætte dig i dialog med en kollega eller ven over en kaffe.

Nogle gange har vi mennesker brug for at dominere som en gorilla, især når vi skal lede andre.

Mathias Bruhn, ledelsesrådgiver

Sådan styrker du din power og gennemslagskraft
Forestil dig, at du står ude midt i den afrikanske regnskov. Du kan høre lyde omkring dig og får øje på en stor gorilla. Han har ikke set dig, så du observerer ham i stilhed, mens han går fredeligt rundt på sit territorium. Pludselig kommer en anden han-gorilla ind på territoriet.

Hvordan reagerer den første gorilla på det?

Typisk vil han reagere ved at forstørre sig selv: Stille sig op og skubbe brystet frem. Måske banker han sig også på brystet og brøler højt og tydeligt.

Det er hans måde at blive bemærket på og vise, at det er ham, der bestemmer her.4 Hvis den anden gorilla accepterer betingelserne, undgår de begge at spilde tid på unødige forhandlinger, konflikter og misforståelser.

Dominér som en gorilla
Nogle gange har vi mennesker brug for at dominere som en gorilla, især når vi skal lede andre. For vi har brug for orden og respekt, når vi skal samle vores kollegaer om en fælles mission.

Vores kollegaer har brug for at vide, hvem der tager ansvar for at sætte dagsordenen, ellers kommer vi hurtigt til at spilde tid på lange forhandlinger, der ikke leder nogen vegne.

Som leder er det derfor din opgave at kommunikere klart, at det er dig, der dominerer denne situation. Du har brug for gennemslagskraft.

I naturen dominerer alfahannen typisk ved at vise sine muskler og lave dybe lyde. Selv om vi ikke længere lever i naturen, reagerer vi stadig automatisk på denne adfærd.

Det betyder ikke, at du skal banke i bordet for at vinde dine kollegaers respekt!

Men hvis du gør dig selv fysisk større, vil de uundgåeligt reagere på det. De vil instinktivt opfatte dig som alfahannen i gruppen, og så hersker der ingen tvivl om, at det er dig, de skal følge og lytte til.

”Gorillaen” er blot én af de kraftfulde kropspositioner, som Amy Cuddy kalder for power poses.5 Jeg kan anbefale at se Cuddys TED talk Dit kropssprog former, hvem du er, som kan give dig inspiration til flere power poses. For eksempel hvordan du bør sidde for at få gennemslagskraft på møder.

Sådan træner du din empatiske muskel
Du bliver automatisk mere empatisk, hvis du er taknemmelig for livet og/eller for den person, du taler med.6

Her er nogle konkrete sidegevinster ved at være taknemmelig: Du bliver mere interesseret i andre mennesker (og det kan de mærke), du holder en bedre øjenkontakt, du smiler mere, og du får nemmere ved at se, hvordan du kan hjælpe andre.

Når først du har en følelse af taknemmelighed, skal du ikke længere tænke over, hvad du bør gøre for at være empatisk. Du skal blot fokusere på, hvad du føler. Så sørger dit system automatisk for, at du agerer mere empatisk.

Taknemmelighed er heldigvis ikke noget, du skal vente på at føle. Du kan selv fremprovokere følelsen.

Sådan træner du din taknemmelighed

Før du skal mødes med en person (eller en gruppe mennesker), så brug ti sekunder på at skabe en følelse af taknemmelighed. Tænk på, hvordan denne person beriger dit liv.

Det kan for eksempel være:

  • Jeg er taknemmelig for, at Hanne altid lytter til det, jeg har at sige, når jeg har behov for det
  • Jeg er taknemmelig for, at Søren er så entusiastisk omkring vores projekt, for det gør mig glad og skaber en god stemning i teamet
  • Jeg er taknemmelig for, at Karen hjælper mig med at holde styr på min kalender, ellers ville mit liv sejle, og jeg ville være meget stresset

Skriv din taknemmelighed ned
Hvis din hjerne har 117 ting på to-do-listen, kan det virke bedre at afsætte fem minutter til øvelsen og skrive din taknemmelighed ned på papir. På den måde sikrer du, at du virkelig indlever dig i følelsen af taknemmelig – og ikke blot tænker på den.

Skriv tre ting ned, som personen, du skal mødes med, har gjort for dig.

Det kan være meget simple ting. For eksempel at personen har taget tid ud af sin kalender til at tale med dig, at han eller hun har gjort en god indsats i et svært projekt, eller måske er personen bare behagelig at være sammen med.

Kender du ikke personen godt nok til at kunne skrive tre ting ned, kan det også være tre ting, du er taknemmelig for i dag. Helt generelt.

For eksempel at du er taknemmelig for, at solen skinner, at du har et godt helbred, eller at den kaffe, du sidder med i hånden, smager ekstra godt.

Hvis du ikke er vant til at tune ind på, hvad du er taknemmelig for, kan det virke lidt påtaget i starten. Det er helt okay. Bare fortsæt. Jo mere du træner din empatiske muskel, desto hurtigere og nemmere bliver det for dig at identificere ting, du er taknemmelig for ved andre og ved livet.

Vil du lære mere om taknemmelighed, kan jeg kan anbefale at bruge ti minutter på at se denne video .7

Sørg for at fjerne alle distraktioner, når du går til møde. Vores telefon er ofte den største synder, så sæt den på lydløs (uden vibration) og læg den ned i tasken.

Mathias Bruhn, ledelsesrådgiver

Sådan bliver du mere tilstedeværende
Har du prøvet at sidde til en samtale med en kollega, hvor du føler, at du snakker til en mur? Din kollega virker mere interesseret i, hvad klokken er, end hvad du har at sige. Hvis du har noget vigtigt på hjerte, føler du dig måske provokeret eller afvist af din kollega.

Også selv om du ved, at han er både en sød og venlig person.

Du har sikkert også prøvet, at sidde på den anden side af bordet. Måske har du prøvet at have en samtale med en god ven, hvor din hjerne pludselig begynder at vandre. Du kommer til at tænke på noget andet – eller din mobil vibrerer og gør dig nysgerrig på, hvem der har skrevet.

Det er okay. Der er bare sådan vi er indrettet.8

Vi er designet til at blive distraherede
Det er helt normalt at blive distraheret, og der er en god grund til, at vi bliver det så let. Fra naturens side er vi programmeret til at reagere på nye stimuli, fordi vi hele tiden bør være på vagt og tjekke, om der er fare på færde, eller om der er brug for os et andet sted.

Desværre har denne adfærd også en uheldig bivirkning: Vores samtalepartner føler, at vi er ligeglade med ham eller hende. Det får samtalepartneren til at føle sig mindreværdig, fordi vi ikke viser, at han eller hun er vores tid værd.

Og det bryder vores tillid til hinanden.

Hvis du kan forblive til stede under møder og samtaler, forhøjer du loyaliteten mellem dig og din samtalepartner. Faktisk skaber vi en intim kontakt med andre mennesker ved blot at være til stede, og vi opnår det, der hedder ”rapport” mennesker imellem – den gode kemi, som vi kan mærke, når vi sidder med de helt rigtige venner eller kollegaer.9

Fjern distraktioner

Sørg for at fjerne alle distraktioner, når du går til møde. Vores telefon er ofte den største synder, så sæt den på lydløs (uden vibration) og læg den ned i tasken.

Hvis du lader din telefon ligge på bordet med skærmen opad, kommer folk nemt til at tænke, at du er mere interesseret i, hvad der sker på skærmen end i rummet. Også selv om du ikke kigger på telefonen gennem hele mødet.

Uanset hvor umage du gør dig, er det dog umuligt at undgå distraktion helt.

Det er trods alt vores natur, og hjernen er et komplekst organ. En tanke popper op og bliver hurtigt til flere. Og så sker det: Dit fokus flyttes fra nuet.

Når dette sker, er det vigtigt at mestre kunsten i hurtigt at vende tilbage til nuet. 

Sådan forbliver du i nuet
Når dine tanker begynder at vandre, anbefaler jeg at lave en fysisk øvelse: Pres tæerne godt ned i jorden uden at løfte hælene. På denne måde flytter du (kortvarigt) fokus til dine tæer og aktiverer den muskelgruppe, der sidder længst væk fra hjernen.

Det får dig til at grounde og gør det muligt for dig at komme tilbage til nuet – og blive der. Jeg har efterhånden trænet det så meget, at det ligger på rygraden.

Jeg gør det helt automatisk, så snart jeg begynder at zone ud.

Husk: Træn ét adfærdsmønster ad gangen
Nu har du fået tre effektive værktøjer, du kan begynde at bruge til at træne din personlige karisma.

Det er let at blive ivrig efter at komme i gang med at træne alle tre adfærdsmønstre på en gang. Min erfaring siger dog, at det er bedst at træne ét adfærdsmønster ad gangen og sikre, at du virkelig mestrer det, før du gå videre til det næste.

De værktøjer, jeg deler her i artiklen, er nemme at gå til, men lad ikke simpliciteten narre dig. Hvis du forsøger at mestre for mange nye ting på én gang, risikerer du, at du aldrig rigtig god til nogle af dem.

Det tager lang tid at få hjernen til at acceptere nye vaner. Så vær tålmodig. Jeg ønsker dig al held og lykke på din karismatiske rejse.

OM FORFATTEREN

Mathias Bruhn er uddannet i erhvervspsykologi ved CBS og arbejder som selvstændig underviser og coach samt ekstern lektor ved CBS og DTU. Han er desuden Associate Partner hos FranklinCovey Danmark.

Mathias Bruhn har en baggrund som bygningsingeniør fra DTU og arbejdet med projektledelse i Rambøll Danmark. Han skriver artikler om karismatisk ledelse på blandt andet mathiasbruhn.dk  og har siden 2011 undervist ledere, rådgivere og universitetsstuderende i, hvordan man kommunikerer karismatisk, skaber positive relationer og styrker sit personlige lederskab.

REFERENCER

  1. Antonakis, J., M. Fenley & S. Liechti (2011): Can Charisma be Taught? Tests of Two Interventions. I Academy of Management Learning and Education, 10, side 374-396.

  2. Antonakis, J., G. d’Adda, R. Weber & C. Zehnder (2015): Just Words? Just Speeches? On The Economic Value of Charismatic Leadership. Fra Congress of the Swiss Psychological Society, Geneva, Switzerland.

  3. Se pkt. 1.

  4. Cabane, O.F. (2012): The Charisma Myth: How Anyone can Master the Art and Science of Personal Magnetism. Portfolio / Penguin. USA.

  5. Cuddy, A. (2012): Dit kropssprog former, hvem du er. TED talk. Link: ted.com/talks/amy_cuddy_your_body_language_may_shape_who_you_are.

  6. Bartlett, M.Y. & D. DeSteno (2006): Gratitude and Prosocial Behavior: Helping When It Costs You. I Psychological Science, 17(4), side 319–325.

  7. Kurzgesagt – In a Nutshell (2019): An Antidote to Dissatisfaction. Link: youtube.com/watch?v=WPPPFqsECz0.

  8. Killingsworth, M.A. & D.T. Gilbert (2010): A Wandering Mind Is an Unhappy Mind. I Science, 12.11.2010, 330(6006), side 932.

  9. Se pkt. 4.