Segmenterer du eller integrerer du?

Arbejdslivet bliver stadig mere grænseløst, og mange mennesker kæmper med den berømte work-life-balance. Men hvordan kan du skabe sammenhæng i et grænseløst arbejdsliv for både dig selv og for dine medarbejdere? Det handler om at kende dine strategier.

Billede af Anders Rastrup Kristensen
For ni år siden skrev jeg Det grænseløse arbejdsliv.1 Min oplevelse er, at arbejdslivet for de fleste mennesker stadig er det samme. De tendenser, jeg beskrev, ser ud til at blive mere udbredte, end de var dengang.

I dag har 61 procent af danskere på arbejdsmarkedet fleksible arbejdstider.2 Internettet er blevet hurtigere, og flere har fået smartphones og en type af arbejde, hvor de kan arbejde uafhængigt af tid og sted. Vi er i den samme periode desværre ikke blevet bedre til at håndtere et grænseløst arbejdsliv. Diskussionerne er grundlæggende de samme som for tyve år siden, og tallene for, hvor mange der føler sig stresset, er stadig alarmerende høje.

I det grænseløse arbejdsliv har den institutionelle rammesætning om arbejdet såsom arbejdstid og arbejdssted mistet værdi. Vi kan arbejde alle steder og til alle tider. 3 Når definitioner af begreber såsom ”ferie”, ”weekend” og ”arbejdstid” ikke er faste, så bliver de genstand for forhandling i familierne og på arbejdspladserne.4 Vi spørger hinanden: Skal vi holde helt weekend i weekenden? Er det ok at have den private telefon tændt, så ungerne kan få fat i én? På den måde bliver begreberne noget, som vi kan gradbøje alt efter vores egen situation, situationen i familien, kollegaernes situation og lederens situation.

Vi har forskellige roller og opgaver i livet, og vi bruger grænser til at strukturere disse roller og opgaver. De kan være i harmoni eller i konflikt med hinanden. Hvis der er en øget grad af konflikt mellem rollerne, vil der også være en tendens til øget psykisk belastning.5
 

Hvis du segmenterer, så opdeler du dit liv i et adskilt familie- og arbejdsliv. Hvis du integrerer, så samler du dine forskellige roller og opgaver i et liv.

Anders Rastrup Kristensen, forfatter og forsker

Integration og segmentering
Der er to grundlæggende måder, hvorpå vi skaber balance mellem familie- og arbejdsliv: Enten segmenterer du, eller også integrerer du familie- og arbejdsliv.6 Hvis du segmenterer, så opdeler du dit liv i et adskilt familie- og arbejdsliv. Hvis du integrerer, så samler du dine forskellige roller og opgaver i et liv.

Segmentering og integration er ikke personlighedstyper, men er måder, som vi former og klassificerer vores tanker, holdninger, meninger og idéer på.7 Jeg taler her om integrering og segmentering som personlige strategier, vi følger, når vi navigerer i vores liv. De fleste af os vil bruge begge strategier. Typisk vil vi dog bruge én af strategierne som vores grundstrategi – den strategi, vi falder tilbage på eller føler os mest komfortable ved. Strategierne kan ses som de røde tråde, der grundlæggende former vores måder at tænke og handle på til et meningsfuldt hele.

Med artiklen her vil jeg give dig mulighed for at reflektere over, hvilke strategier du bruger til at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, som måske kan hjælpe dig til færre oplevelser med stress. Som leder er stress nemlig noget, du statistisk har oplevet eller kommer til at opleve. Jeg kommer også med konkrete forslag til, hvordan segmentering og integrering kan bruges til at skabe en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Segmentering: Adskillelse af familie- og arbejdsliv
Mine svigerforældre bor på en gård. For dem kan alt til dagligt handle om arbejde. Over morgenbordet, frokosten og aftensmaden kan der altid blive ordnet praktiske opgaver og logistik. Men om søndagen er det anderledes. Der tager min svigerfar pænt tøj på, mens min svigermor forbereder søndagsmiddagen. Søndagen er en fridag, der markeres med det fine tøj. Hele ugen har jeg ellers set dem i det samme arbejdstøj. Det er et udtryk for en måde at skabe et frirum for arbejdet på, der altid er til stede, når man har et landbrug. Det er de samme mennesker, der arbejder sammen hele ugen, som nu sidder i det fine tøj om søndagen i familiens skød ved frokostbordet.

Mine svigerforældre har grundlæggende et liv, hvor alt flyder sammen, men de definerer nogle grænser for arbejdet, så der også kan være plads til andet end arbejde i deres liv. Søndagsmiddagen har nok mistet denne betydning i mange familier i dag, men det er grundlæggende det samme, som mange familier gør, når de spiser tacos eller pizza om fredagen og bagefter fylder slikskålen for at flade ud til Vild med dans eller X Factor. Vi laver en række symbolske handlinger, der markerer et fællesskab og en adskillelse fra hverdagslivet. Vi gør noget, vi ikke gør hver dag.
 

Det mest ekstreme eksempel, jeg har hørt, var en konsulent, der på en familieferie løj sig syg med maveproblemer, så han kunne arbejde på toilettet.

Anders Rastrup Kristensen, forfatter og forsker

Vi bruger også segmenteringsstrategier, når vi arbejder. Jeg skriver eksempelvis disse ord, mens jeg sidder hjemme i min stue. Jeg arbejder i en såkaldt ”pomodoro”, som betyder, at jeg har sat en alarm på min telefon, der ringer efter 25 minutter. I dette tidsrum har jeg fuldt fokus på at skrive, har slukket for mailen og går ikke på sociale medier eller nyhedssider, og jeg overvejer ikke, om jeg skal sætte endnu en tøjvask over. Jeg sætter en kunstig tidsramme op for at kunne fokusere på min arbejdsopgave. Denne pomodoro-teknik er udbredt blandt mange studerende, men er også kendt fra blandt andet IHH Nordics arbejde med at skabe en firedages arbejdsuge.8

De mennesker, der segmenterer familie- og arbejdsliv, kan sagtens arbejde hjemmefra. De vil bare vælge at adskille arbejdslivet fra familielivet, når de arbejder om aftenen. Det kan være, at de siger, at de kun arbejder på hjemmekontoret, men er bevidste om ikke at tjekke mail hele tiden, når de er sammen med familien. De laver altså små tidslommer eller adskilte rum i hjemmet, hvor de kan arbejde.

Det mest ekstreme eksempel, jeg har hørt, var en konsulent, der på en familieferie løj sig syg med maveproblemer, så han kunne arbejde på toilettet. Men der er også mere udbredte eksempler, som flere af os måske kender. Mange børneforældre har måske – før de fik børn – haft et mere grænseløst arbejdsliv, hvor tingene flød sammen, men adskiller nu i højere grad familie- og arbejdsliv, da institutionernes åbnings- og lukketid giver nogle faste grænser, som de bliver nødt til at forholde sig til.

Jeg interviewede engang en kvindelig medarbejder. Hun fortalte, at hendes mand havde haft en tendens til at arbejde hele tiden. De havde aftalt, at han kun måtte sende mails, når han sad på kontoret inde i soveværelset, og først efter, at børnene var lagt i seng.

Integration: Familie- og arbejdslivet smelter sammen
Flere mennesker oplever i dag arbejdet som stedet, hvor de kan være sig selv. Fri fra børnenes larm, de evige tøjvaske og hverdagens trivialiteter.9

For mange mennesker er arbejdet ikke et middel til, at de kan skabe sig et meningsfuldt liv uden for arbejdet – arbejdet er blevet et mål i sig selv, der skal kunne integreres med andre mål i livet. Vi siger eksempelvis, at vi gerne vil gøre karriere, have mindst tre børn, rejse til udlandet fire gange om året, dyrke crossfit og kunne løbe en maraton på under tre timer. Du kan selv fortsætte listen. Vi stræber efter det ekstreme, når vi vil maksimere mulighederne i livet.

De mennesker, der bruger integration som strategi, skelner ikke mellem opgaver som noget, der hører til henholdsvis familie- eller arbejdsliv. Der er bare opgaver i livet.

Når en gymnasielærer i en undersøgelse for eksempel siger, at hendes arbejdsdag begynder klokken syv, når hun vågner, og slutter klokken 23, når hun går i seng, så har hun ikke arbejdet i 16 timer i træk. Hun har været i gang med at lave noget fra morgen til aften – og arbejdet har hele tiden kunnet været i hendes tanker.
 

Balance mellem familie- og arbejdsliv handler ikke om at afgrænse arbejdsliv eller familieliv fra hinanden, men om at kunne begrænse, hvad man som menneske potentielt set gerne vil kunne opnå i sit liv.

Anders Rastrup Kristensen, forfatter og forsker

Gymnasielærens balance mellem familie- og arbejdsliv kan med andre ord ikke opgøres i tid. Hvis vi spørger hende, hvor mange timer hun arbejder om dagen, vil hun sandsynligvis – som mange andre – have en tendens til at overvurdere antallet af timer.10 Årsagen er, at arbejdet for hende ikke primært handler om tid, men er en følelse, der handler om, hvordan hun oplever sit arbejdet. Fylder arbejdet meget? Presser det hende? Oplever hun, at hun kan få arbejdet til at hænge sammen med andre dele af sit liv?

Mennesker, der integrerer, vil sjældent opfatte familie og arbejde som fysisk afgrænsede størrelser i form af eksempelvis hjem/arbejdsplads, fritid/arbejdstid eller rollerne som forældre/medarbejder. Som rent fysiske størrelser flyder disse opdelinger sammen, så der ikke skelnes skarpt mellem arbejde og familie. Balance mellem familie- og arbejdsliv handler ikke om opdeling eller sammenhæng mellem tider, rum eller roller, men derimod hvordan ”arbejde”, ”fritid” og ”familie” med videre er mulige arenaer for at kunne blive det menneske, man gerne vil blive.

Det centrale for integrerende mennesker er at tale om, hvad disse arenaer betyder for dem. Hvad skal arbejde være for mig? Hvilken betydning skal arbejde have for mig i mit liv?

Balance mellem familie- og arbejdsliv handler ikke om at afgrænse arbejdsliv eller familieliv fra hinanden, men om at kunne begrænse, hvad man som menneske potentielt set gerne vil kunne opnå i sit liv. WORIntegration handler om at kunne vurdere mulighederne i de enkelte arenaer, man indgår i. Hvad vil jeg gerne opnå i mit familieliv? Med min karriere? Med min sport? Med mig selv? Udfordringen er selvfølgelig, at alle disse arenaer trækker ressourcer fra det samme liv – der er kun 24 timer i døgnet.

Løsningen for mange mennesker er at øge integrationen. Hvis jeg går tidligere fra arbejde, kan jeg have mere kvalitetstid med børnene. Så må jeg arbejde om aftenen, når de er lagt i seng. Hvordan får jeg tid til at dyrke sport? Jeg står op, før resten af familien, så jeg har løbet ti kilometer inden klokken 6:30.

Integration handler ikke om en simpel stræben efter at nå mest muligt på kortest tid. Det handler om at kunne realisere sit eget personlige potentiale, hvorfor integrationen hele tiden handler om at have sig selv med i det, man gør. Hvis man ikke kan mærke sig selv eller ikke bliver glad for de muligheder, man har, så er de ingenting værd. Balancen handler her om, hvor meget der kan integreres i det samme liv. Hvad kan jeg potentielt set overkomme og magte? Udfordringen med denne strategi er selvsagt den naturlige grænse, vi alle har for, hvad vi kan klare. Vi må også have tid til at sove.

En anden mere praktisk udfordring kender mange mennesker: Kompleksiteten i livet stiger. Det er ikke længere givet, at hele familien er samlet til spisetid, eller at alle er mødt ind på arbejdspladsen. Når vores organisering af livet ikke er styret af den samme klokke, så vi har den samme rytme gennem dagen, bliver vi nødt til at koordinere og planlægge alting. Endvidere må vi afstemme med hinanden i familierne, om det er vigtigt, at vi spiser sammen? Hvor vigtigt er det i forhold til andre dele af vores liv (de muligheder, vi mister)?

Disse spørgsmål afgøres i sidste instans af, hvad vi hver især mener, at en ”familie” skal være, og om vores opfattelser kan flugte med hinanden, eller om de er for divergerende. Mange mennesker bliver skilt på grund af for forskellige opfattelser af, hvad ”familien” skal være og indeholde.

De mennesker, der følger en segmenteringsstrategi, oplever ofte balance mellem familie- og arbejdsliv som en ydre konflikt, hvor de, der forsøger at integrere, oplever konflikten som en indre mangel på sammenhæng og mening.

Segmentering giver balance ved, at der skabes fysiske rum eller tidsrum, hvor personen kan være fri for enten arbejdet eller familien. De, der integrerer, oplever balance, når der er frihed til, at de kan tilføje noget nyt til deres liv. Når du segmenterer, er du optaget af at sætte rammer om familie- og arbejdslivet, men de, der integrerer, taler om, at livet har den retning, de ønsker, og om deres liv kan rumme de ting, der gerne vil have i det.
 

Segmentering og integrering af familie- og arbejdsliv

Segmentering

Integrering

Skaber balance ved at …

Opdele familie- og arbejdsliv

Lægge ting til livet

Sætter grænser …

Mellem familie- og arbejdsliv i form af opdelinger af arbejdstid/fritid,arbejdsplads/hjem, arbejdsrolle/familierolle

For, hvad der er plads til i livet i forhold til, hvad man personligt kan formå

Frihed er …

At være fri fra noget

At være fri til noget

Oplever harmoni som …

En ydre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv

En indre oplevelse af sammenhæng og mening i livet

Ser balance mellem familie- og arbejdsliv som et …

Lukket system med et nulsumsspil

Åbent system med et plussumsspil

Brug strategierne til at skabe bedre balance
De fleste mennesker bruger en sammenblanding af segmenterings- og integrationsstrategier for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv. Forskningsmæssigt er det ikke sådan, at den ene strategi er bedre end den anden, og vi vil typisk have en forkærlighed for den ene eller anden strategi.

Det kan være en god idé at være bevidst om, hvilke strategier du bruger hvornår, så du er bevidst om deres forskellighed. Du kan også overveje, om fordelene, du oplever ved den strategi, du typisk vælger, overstiger ulemperne ved den.

Balance mellem familie- og arbejdsliv er altid en social udfordring, da vi oplever balancen i relation til andre mennesker, uanset om det er vores børn, kæreste, leder eller kollegaer. Du skal være bevidst om, hvilke strategier de mennesker, du er sammen med, bruger. Benytter de sig af den samme strategi som dig selv? Eller integrerer du, men bor sammen med én, der segmenterer? Hvis I har forskellige strategier, kan det give nogle grundlæggende udfordringer i parforholdet. Det er ikke nødvendigvis løsningen, at I skal have den samme strategi, men I skal være opmærksomme på, hvad jeres strategi betyder for den anden.

På arbejdet kan det være en god idé i teams eller projektgrupper at diskutere, hvilke strategier I hver især bruger. Arbejder I om aftenen, i weekender og ferier? Eller foretrækker I at adskille tingene? Hvornår er det nødvendigt ændre strategierne i en periode? Tag diskussionen ved at fortælle hinanden, hvad strategierne betyder for jer. Hvis I foretrækker at lade computeren og telefonen blive i tasken om aftenen, hvad er det så, fraværet af arbejdet betyder for jeres familie? Og hvorfor har I valgt dette? Eller omvendt: Hvis I vælger at arbejde om aftenen, når børnene er lagt, hvorfor vælger I så dette? Hvilke muligheder giver det jer i jeres liv?

Vi bliver nødt til at forstå, at der er andre strategier for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv end vores egne. Næste skridt er at acceptere dette og lytte til, hvorfor de er vigtige for dem, som vi bor eller arbejder sammen med.
 

Du skal være opmærksom på, hvilken strategi dine medarbejdere primært benytter, da det har afgørende betydning for, hvordan de vil lade dig hjælpe.

Anders Rastrup Kristensen, forfatter og forsker

Hvad kan du gøre som leder?
Som leder skal du arbejde for, at medarbejderne ser sig selv som aktive deltagere, der er involveret i afgørelser og beslutninger, som kan fremme deres balance.

Du skal være opmærksom på, hvilken strategi dine medarbejdere primært benytter, da det har afgørende betydning for, hvordan de vil lade dig hjælpe. Hvis en medarbejder bruger segmentering, så skal I primært tale om, hvad det er for nogle rammer, han eller hun gerne vil have om sit familie- og arbejdsliv. Fungerer de nuværende rammer? Hænger rammerne for familielivet sammen med de rammer, der er for arbejdet? Og er det muligt at ændre på rammerne i arbejdet, så de passer bedre til rammerne i familien?

Hvis en medarbejder integrerer, så skal du spørge ind til medarbejderens liv generelt. Hvilken retning vil han eller hun gerne have, at livet udvikler sig i? Her er det vigtigt ikke kun at spørge ind til arbejdslivet, men til hele medarbejderens liv. Ledelsesopgaven er på den ene side at hjælpe medarbejderen med at se de muligheder, der åbner sig, og på den anden side at hjælpe medarbejderen med at reducere kompleksiteten i livet. Relevante spørgsmål kan være: Hvordan hænger medarbejderens ønsker sammen med mulighederne i virksomheden eller afdelingen? Kan medarbejderen få plads til alt det, medarbejderen gerne vil? Hvad skal vælges helt fra eller udskydes til et senere tidspunkt?

OM FORFATTEREN

Anders Raastrup Kristensen har skrevet ph.d. om balance mellem familie- og arbejdsliv. Siden 2014 har han arbejdet som selvstændig konsulent, forsker og ekstern lektor ved Copenhagen Business School.

Han er forfatter til bøgerne Det grænseløse arbejdsliv og Strategisk selvledelse (begge udgivet på Gyldendal Business) samt en række forskningsartikler. Han har desuden taget initiativ til at starte Tænketanken bæredygtigt arbejdsliv sammen med en række forskningskollegaer.

REFERENCER

  1. Kristensen, A.R. (2011): Det grænseløse arbejdsliv – at lede de selvledende medarbejdere. Gyldendal Business.

  2. Rockwool Fonden (2018): Mere fritid til danskerne i perioden fra 2008 til 2018. Link: https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/11/RFF-NYT-November-2018_Hvordan-bruger-danskerne-tiden.pdf.

  3. Nippert-Eng (1996): Home and Work: Negotiating Boundaries through Everyday Life. University of Chicago Press.

  4. Ibid.

  5. Se:
    • Nippert-Eng (pkt. 3).

    • Olson-Buchanan, J.B. & W.R. Boswell (2006): Blurring boundaries: Correlates of integration and segmentation between work and nonwork. I: Journal of Vocational Behavior. 68(3), side 432-445.
      Læs artiklen her

  6. Se:
    • Nippert-Eng (pkt. 3).

    • Clark, S. (2000): Work/Family Border Theory: A New Theory of Work/Family Balance. I: Human Relations. 53(6), side 747-770.
      Læs artiklen her.

    • Perlow, L. (1998): Boundary Control: The Social Ordering of Work and Family Time in a High-tech Corporation. I: Administrative Science Quarterly. 43(2), side 328-357.
      Læs artiklen her.

  7. Se pkt. 3.

  8. Abildgaard, P.G. (2019): Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige. Frydenlund.

  9. Hochschild, A.R. (2000): The Time-Bind. When Work becomes Home and Home becomes Work. Henry Holt and Company.

  10. Robinson, J. & G. Godbey (1997): Time for life. The Surprising Ways Americans Use Their Time. Pennsylvania State University.