Fremtidens leder skal optimere det menneskelige potentiale

Vi befinder os midt i Den fjerde industrielle revolution og står over for en udvikling, som vil medføre en sammensmeltning af digitale, biologiske og fysiske teknologier. Udviklingen vil fundamentalt ændre den måde, vi lever, arbejder og kommunikerer med hinanden på, og den vil medføre nye job og nye muligheder, men også hidtil usete udfordringer økonomisk, sikkerhedsmæssigt og personligt.

75 millioner job forventes at forsvinde frem mod 2020 – og 133 millioner nye job vil blive skabt. Det betyder blandt andet, at 65 procent af alle børn, der i dag begynder i skole, kommer ud til helt nye job –altså job, som ikke findes i dag. Tilmed sker jobudviklingen på en klode, som ifølge FN vil være vokset med 8,5 milliarder mennesker i 2030 og 9,7 milliarder i 2050.

Sådan bliver de overordnede fremtidsudsigter beskrevet i en ny bog med titlen Design din fremtid af virksomhedsrådgiver, foredragsholder, forfatter og stifter af flere virksomheder, Soulaima Gourani.

Siden 2012, hvor Soulaima Gourani blev udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum (WEF) som den første danske kvinde, har hun rejst verden rundt med WEF og holdt foredrag og haft hundredvis af samtaler med tænkere, ledere, iværksættere og unge talenter i foreløbigt 35 lande. Baseret på blandt andet disse samtaler og sine egne og andres studier inden for ledelse, teknologi, økonomi og iværksætteri ser hun en fremtid foran sig, hvor det er nødvendigt at tage ansvar for sin egen udvikling for ikke at blive overflødig: Vil du have en fremtid på et arbejdsmarked i total forvandling, kræver det indsigt og grundig research i de muligheder, den teknologiske revolution giver.

Kravet er – som Soulaima Gourani udtrykker det – at du tager magten tilbage over din fremtid.

Fremtidens leder motiverer freelancerne
Når det gælder lederrollen, vurderer Soulaima Gourani helt grundlæggende, at der i fremtiden bliver langt mindre brug for ledelse i den nuværende form. Som leder skal du derfor hellere i dag end i morgen begynde researchen for at spotte de fremtidige trends og starte designet af din egen jobfremtid.

- Ledere, der leder og fordeler, ansætter og fyrer, vil inden for forholdsvis få år blive helt overflødiggjort. Mange unge i dag ser ledere som værkførere, og den rolle bliver forsvindende lille på fremtidens arbejdsmarked. Siloerne er på vej ud, og flere ledelseslag, med undtagelse af det øverste ledelseslag i nogle virksomheder, vil i ekstremt stort omfang blive fjernet fra virksomheder over hele verden. I stedet er der brug for langt mere projektledelse på et arbejdsmarked med en stadig større mængde af freelancere og færre fastansatte medarbejdere, lyder vurderingen fra Soulaima Gourani.

Ifølge en rapport fra WEF vurderer halvdelen af de adspurgte virksomheder, at automatisering vil føre til en reduktion af fuldtidsbeskæftigelsen, allerede inden kalenderen siger 2022. Det er én blandt flere årsager til, at vi vil se en markant voksende grænseløs arbejdsstyrke bestående af mennesker, der lever uden nogen formel fastansættelse.

Én af de store udfordringer ved den udvikling bliver, ifølge Soulaima Gourani, at fastholde og motivere freelancerne. Ét af de nødvendige greb for fremtidens leder er at lære at se sig selv som kunde af freelancerens ydelser frem for som én, der hyrer og fyrer.

- Man kan sige, at lederens rolle fremover bliver at optimere det menneskelige potentiale, så freelancerne bliver inspireret og motiveret og kan leve i overensstemmelse med deres personlige værdier. Det stiller store krav til, at ledere skal se individerne frem for, som mange gør i dag, at betragte medarbejderne som en gruppe, pointerer Soulaima Gourani.

Fremtidens leder er trend-spotter
Den gode nyhed til lederne på tærsklen til 2020 er, at der absolut er en plads til dem på fremtidens arbejdsmarked. Men det kræver en indsats, og hvis de ikke allerede er i fuld gang med at designe den fremtidige rolle på arbejdsmarkedet, er det med at komme i gang nu. Nøgleordet er ifølge Soulaima Gourani trend-spotting, men det er også vitalt at have et nøgternt blik på, om der er kompetencer, som trænger til et serviceeftersyn eller en opgradering.

Trend-spotting for ledere kan koges ned til tre grundlæggende aspekter: For det første skal luppen rettes mod den by og det område, du befinder dig i, og du skal sætte dig grundigt ind i, hvilke nationale og internationale trends der vil ramme området. Hvilke kommunalplaner er der, påtænker regeringen eventuelt at gøre noget i det pågældende område, og hvilke virksomheder på vej ind eller ud?

- Dernæst handler det om, hvad der sker med faget ledelse. Som leder skal man have fingeren på pulsen i forhold til nye måder at monitorere og motivere på og vide, hvad man med fordel kan automatisere. Og endelig handler det om lederens personlige kompetencer: Man kan ikke bare læne sig tilbage og sige, at ”Jeg har min MBA, og jeg er, som jeg er”. Dertil er kravene og forventningerne fra freelancerne til at blive motiveret og inspireret alt for store, fastslår Soulaima Gourani.

I alle former for trend-spotting handler det om både at følge med inden for sit eget felt på den korte bane og holde øje med de mega-trends, som måske er fem-ti år ude i fremtiden. Og undskyldningen om, at man ikke har tid til at læse bøger, nyheder og forskning, køber Soulaima Gourani ikke. For, som hun flere gange pointerer, har vi aldrig arbejdet mindre, end vi gør nu.

- Man skal tage ansvar for sit liv og sin udvikling og lægge en plan for, hvordan man personligt og professionelt vil udvikle sig de næste ét til tre år. Og uanset hvor travlt man synes, at man har, kan det lade sig gøre at finde mindst fem minutter om dagen til at blive opdateret. Alting er tilgængeligt online, og har man ikke tid på andre tidspunkter, kan man sætte en podcast på om ti vigtige trends inden for sit fagområde, mens man er i bad, siger Soulaima Gourani.

Fremtidens leder er kreativ
I den nye bog plæderer Soulaima Gourani for, at ”hvis vi ikke vil tabe vores job til en robot, skal vi holde op med at tænke som én”. Det synspunkt er i høj grad også relevant for ledere, understreger hun:

- Forskning viser, at 40 procent af det, vi laver, er baseret på vaner, og 80 procent af de tanker, vi tænker i dag, tænkte vi også i går. Som mennesker er vi grundlæggende ikke særligt innovative, og vi er meget styret af vaner. Samtidig bliver vi også styret af frygt, bekymring og angst. Så for at kunne udkonkurrere robotter og software, skal vi starte med at anerkende, at det er nødvendigt at arbejde med vores kognitive kompetencer og følelsesmæssige intelligens. Vi skal blive bedre til at tænke dybere og mere kreativt, for eksempel når vi ansætter. Som det er i dag, ansætter lederen jo typisk den person, der ligner lederen selv.

Hverken de dybe tanker eller kreativiteten kan trækkes i en automat. ”Kreativitet skal trænes, som var det en muskel,” lyder opfordringen fra Soulaima Gourani. Og selv om kreativitet grundlæggende har gode vækstvilkår i et land med nogle af verdens bedste musikere, filmskabere og kokke, kommer den sjældent dumpende ned fra himlen som et stykke gratis kulturarv.

Ud over trend-spotting og arbejdet med egen kreativitet, føler mange ledere givetvis også et ansvar for at sikre, at der er plads til de nuværende medarbejdere på fremtidens arbejdsmarked. Men trods nok så gode intentioner fra lederens side er den helt store udfordring, at uanset hvilken virksomhed i verden, Soulaima Gourani har spurgt, kan ingen svare på, hvem de skal ansætte de kommende år.

- Uanset om jeg spørger store banker eller små iværksættere, er der ingen, som konkret kan sige, hvilke typer af talenter de får brug for de næste fem år. Men som en god leder, der gerne vil tage hånd om sine medarbejdere, kan man for eksempel lade sig inspirere af, hvad de har gjort i Singapore. Her har man åbnet institutter, hvor borgerne kan komme ind fra gaden og sige: ”Jeg er i dag sygeplejerske, eller jeg er skolelærer. Hvordan kan jeg forblive en relevant arbejdsstyrke fem år fra nu?”. Så går man detaljeret ind og kigger på deres talenter og styrker for at finde ud, hvordan man for eksempel kan bygge bro mellem i dag at være håndarbejdslærer til om fem år at kunne arbejde som koder i en virksomhed, forklarer Soulaima Gourani.

Fremtidens leder taler engelsk
Én af de personlige kompetencer, som det ikke kræver megen trend-spotting at fange udviklingspotentialet inden for, er evnen til at kunne begå sig på andre sprog end dansk. Fra sin base i USA, men med møder over hele kloden og flere årlige besøg i Danmark, har Soulaima Gourani registreret, at mange danskere er for dårlige – og måske frem for alt usikre – når samtalen skal føres på andre sprog end dansk.

- De fleste danskere undgår helst at tale andet end dansk og læse ting, der ikke er skrevet på dansk. Jeg oplever tit, når jeg sidder til møder, som foregår på engelsk, fordi der er både danskere og engelsktalende med ved bordet, at så snart, amerikaneren eller englænderen går på toilettet, slår alle danskere over i at tale dansk. At mange ikke er særligt komfortable med engelsk betyder, at de risikerer at gå glip af potentielle job i udlandet og afskærer sig selv fra det globale marked. Så også her er der for mange et område, man klart bør arbejde med for at designe sin egen plads i fremtidens samfund, mener hun.

Generelt ser Soulaima Gourani en tendens til, at vi ikke kun rent sprogligt lukker os om os selv i den danske andedam. Det gælder for eksempel også den manglende evne til at tiltrække dygtige forskere til inspiration og gevinst for danske virksomheder. Her opfordrer hun virksomhedsledere og politikere til at droppe markedsføringen af Danmark som et ”hyggeligt og trygt land”.

- De bedste forskere søger ikke hygge, tryghed og stilstand – de søger konkurrenceprægede miljøer og udvikling. De vil vide, hvordan de vinder Nobelprisen, og hvor der er de bedste omgivelser og den bedste arbejdsmoral for at nå dertil. Så vi skal simpelthen holde op med at brande Danmark som et trygt sted at komme til, hvis man er bange for at blive syg og bange for at blive fyret, lyder den afsluttende opfordring fra Soulaima Gourani.