Det var først, da vi igennem en ledelsesprofil, hvor han fik indblik i sit eget kompleksitetsniveau og handlelogik, at han blev bevidst om, hvor udfordringen
Det er svært at invitere det dybt personlige og alt det, man helst skjuler ind på en arbejdsplads, hvor man traditionelt har brugt energi på at vise sig fra sin bedste side. At indrømme fejl, svagheder og ikke at kende svaret. Det er angstprovokerende og til tider smertefuldt. Det truer ubevidst og bevidst vores eksistensgrundlag, selvværd, selvoprettelse, når vi skal sætte lys på de aspekter af os selv, vi måske ikke er super stolte over. Vi frygter, hvad andre tænker, at vi bliver fyret, holdt ude. Og ofte med god grund, da det er de færreste virksomhedskulturer, der kan rumme den grad af åbenhed.
Men vores usikkerheder, mangler og svagheder forsvinder jo ikke, fordi vi ignorerer dem og fokuserer på vores styrker. De kommer til udtryk i alle mulige sammenhænge og bliver ved at koste energi og uforløst potentiale. Robert Kegan og Lisa Lahey har skrevet om netop dette emne i bogen ”An Everyone Culture”.7 De estimerer, at den energi vi bruger på at ’gemme os’, er den største trussel mod virksomheders potentiale. Hvis vi i stedet møder ”svagheder” med støtte og naturlighed, vil vi kunne gøre dem til styrker og udvikle vores indre kompleksitet til at matche den ydre. Første skridt er at møde dem i en selv.
Fra performance til læring
I den bedste af alle verdner kultiverer man i stedet en udviklingskultur i virksomheden, hvor ens arbejde også bliver kontekst for personlig udvikling. Så bliver det nemlig pludselig værdifuldt at lave fejl – det er i hvert fald ikke en særlig god træningssession, hvis du ikke gør – og der er nu mulighed for læring og udvikling. Og så udvikles et rigtigt high-performance mind-set ifølge Kegan.
Når man praktiserer bevidst ledelse8, så lærer man at udfordre sit eget verdensbillede, overbevisninger, handlemønstre, blinde sider, svagheder. I starten skal man have hjælp, men på et tidspunkt bliver ens indre redskabskasse så stor, at man selv kan komme langt. Og det vil, hvis det er gjort på en god måde, medføre udvikling af et mere komplekst mind-set, der er mere egnet til at navigere i den verden, som er i dag.
Læs også: Tænk, hvis du aldrig kunne fyre.
Der er mange veje at gå for en virksomhed, som gerne vil kultivere en udviklingskultur. Men et fælles karaktertræk er, at der investeres i det personlige, og virksomhedens aktiviteter bruges som læringsrum. Det kan eksempelvis være, hvordan man afholder møder, hvordan feedback gives, konflikthåndtering, kulturelle aktiviteter osv. Og nøglen er dyb psykologisk tryghed.
Den personlige vej
Desværre oplever jeg, at det er de færreste virksomheder, der sætter 100 procent ind på at skabe en autentisk læringskultur (mange laver pseudo-udgaver af dem, hvilket Kegan også oplevede, da han skulle i gang med research til sin bog ”An everyone culture”. 9
For dem, der ikke har en organisation i ryggen, som investerer enten lidt eller massivt i et udviklingsperspektiv, så er det også muligt at gå vejen alene. De ressourcer man investerer i at udvikle sit eget kompleksitetsniveau kommer godt tilbage. Man hjælper sig selv til en bedre hverdag, og vil langsomt kunne skabe større ringe i vandet omkring sig i takt med, at man selv går vejen.
Jeg er i gang med eget research projekt om ledere med højt kompleksitetsniveau, der selv har gået vejen. Baseret på de ti første interviews med forskellige ledere, i forskellige lande og med forskellige baggrunde er fællestrækkene både mange og tydelige. 10 De navigerer med overskud i en meget travl og kompleks hverdag, hvor de får skabt innovative resultater samtidig med, at de formår at skabe et vækstrum for deres medarbejdere. Og de siger alle, at deres udgangspunkt for at kunne gøre dette bl.a. handler om:
- At meditere ofte, og bruge meditation der udvikler evnen til at observere ens eget indre landskab (følelser, tanker, reaktioner mm)
- De bruger meget tid på at reflektere dybt – over egne overbevisninger og historier, eget ansvar i situationer. Men også over spørgsmål som ’Hvorfor er jeg her’, ’Hvilke forandringer vil jeg gerne skabe’ og 'Hvad vil jeg gerne stå for?'
- De har fokus på at være i service til noget andet og større end dem selv. Det vil sige ikke blot at være drevet af egne interesser. Og at stå på mål for etik
- De ser alt, der sker omkring dem som læring. Tager ansvar for egne handlinger og bebrejder ikke andre
Det er ikke en nem vej at gå. Vi udvikler ikke vores kompleksitetsniveau fra den ene dag til den anden – eller i en pæn sirlig orden. Men går vi vejen, vil vi langsomt flytte os mod et større og større potentiale i os selv. Vi skaber positive forandringer omkring os, der flytter andre til et større potentiale og skaber en mere meningsfuld tilværelse, mens vi gør det. Og så er det nødvendigt, at vi som menneskehed udvikler et højere niveau af bevidsthed for at løse de mest ødelæggende og risikofyldte problemer, som vi som menneskehed står overfor.