Klumme: Danmark som foregangsland for bæredygtig ledelse

Rundt om i verden er der mange millioner private virksomheder. Hver dag træffes der i disse virksomheder mange millioner beslutninger. Små og store. Der er en lovgivning omkring disse virksomheder, meget forskellig fra land til land. Noget er forbudt, noget reguleret, andet tilladt. Men man kan godt ved nærmere eftertanke undre sig over, hvad der er tilladt, og hvad der praktiseres.

Det er tilladt at træffe beslutninger, der som konsekvens har et meget stort og unødvendigt forbrug af ressourcer af eksempelvis vand og elektricitet. Det er tilladt at bruge materialer og gennemføre produktionsprocesser, der fører til forurening, og som for eksempel negativt påvirker naturen og menneskers helbred.

Hvert år dør millioner af mennesker på arbejdspladser på grund af ulykker, der kunne have været undgået, såfremt der var truffet andre beslutninger om arbejdspladsernes indretning, produktions- og logistikprocesser med mere. Mange virksomheder producerer og sælger produkter, der er skadelige for naturen, dyr og mennesker. Produkter, der forbruger ressourcer, skader miljøet og er usunde for mennesker og dyr.

Langt de fleste af disse beslutninger er ikke et udtryk for tilfældigheder. Det er bevidste beslutninger truffet på grundlag af kalkulationer. Ikke altid omhyggelige talmæssige kalkuler, men i det mindste kalkuler baseret på bevidste overvejelser. Kernen i disse overvejelser hedder: Kan dette eller hint betale sig for virksomheden? Er dette eller hint økonomisk fordelagtigt for virksomheden?

Kortsigtede økonomiske ræsonnementer og kalkuler er det essentielle. Det har vi vænnet os til. Det gennemgående og afgørende spørgsmål er: Kan det betale sig?

Det overordnede spørgsmål burde i stedet for være: Er dette bæredygtigt? For hvis det er bæredygtigt, er det noget, som vi kan blive ved med at gøre år efter år, uden at det skader hverken fugl eller fisk. Er dette forsvarligt i forhold til mennesker, dyr og natur og i forhold til de næste generationer, og er det også forretningsmæssigt fordelagtigt? Sådanne spørgsmål bør stilles.

Bæredygtig ledelse
Selvfølgelig kan vi ikke fortsætte som hidtil i en verden med snart otte milliarder mennesker og med teknologier, kemikalier, processer og andet, der er i stand til negativt at påvirke alt levende på jorden på måder, med styrker og i et omfang, der aldrig er set magen til. Selvfølgelig kan vi mennesker ikke blive ved med at tillade os at handle på disse måder og i dette omfang.

For ti år siden sagde man: Bæredygtighed er nice to have, men ikke need to have. Underforstået: Lad os komme videre med business as usual. Kortsigtet økonomisk vækst.

Piben har fået en anden lyd nu, og det er på høje tid. Denne nye lyd kan man for eksempel læse om i dagbladet Børsen den 14. marts i år, hvor administrerende direktør, Mads Nipper, fra Grundfos udtaler sig. Grundfos vil, hedder det i artiklen, føje bæredygtighed til selskabets i alt seks nøgle-KPI’er. Hvordan vil I måle det, spørger journalisten, og Mads Nipper svarer:

- Vi laver et bæredygtighedsindeks … Det kommer til at blive vigtigt … Det er en omvæltning, jeg selv har presset vældig meget på for.

Dette er et eksempel på bæredygtig ledelse. Og hvad jeg her siger om bæredygtig ledelse, kan Grundfos selvsagt ikke tages til indtægt for. Jeg refererer alene til Grundfos, fordi der netop tales om en omvæltning, og det er omvæltninger, der er behov for. Der er behov for business as un-usual. Bæredygtig ledelse bliver på denne måde en sammenfatning af dette usædvanlige eller disse omvæltninger, som vi er på vej ind i.

Er dette let? Nej, det er det ikke. Det handler om virksomhedernes DNA. Al tænkning om private virksomheder – om virksomheder og samfund – skal ikke bare justeres, men grundlæggende ændres, og det er ikke let. Det lette er, at der ikke er andre veje at gå end bæredygtighed. Selvfølgelig kan en hel verden ikke fungere i længden, hvis langt de fleste private virksomheder bliver ved med at træffe ikke-bæredygtige beslutninger – og tjene penge på det. Det er simpelthen ikke en mulighed.

Den verdensberømte amerikanske ledelsesforsker, Peter Senge, taler om en nødvendig revolution, og han siger: ”Doing nothing is not an option”. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Det har han ret i. Derfor vil ikke-bæredygtig indkøb, produktion og distribution i længden blive en stedse dårligere forretning.

At gøre det rigtige, kommer på den anden side ikke af sig selv. Det kommer inde fra mennesker. Der er to hovedveje. Den ene handler om, at nogen går foran. Der er altid nogen, der går foran og viser vej. I dette tilfælde Grundfos. Man skal aldrig undervurdere betydningen af det. Grundfos – og mange andre virksomheder rundt om i verden – er i bevægelse. Det påvirker alle andre.

Den anden vej hedder krav, lovgivning og regulering. Det er EU, Folketinget, kommunalbestyrelsen og – på sigt, måske – FN.

Verdensmålene
Når det kommer til den store vejviser her, har FN spillet en global førerrolle – både for virksomheder, parlamenter og regeringer – gennem vedtagelsen i FN’s generalforsamling den 26. september 2015 af resolutionen Transforming our world og den deri indeholdte samling af 17 mål for en bæredygtig global udvikling frem mod 2030.

Det handler om de 17 verdensmål eller de 17 såkaldte bæredygtighedsmål. Disse 17 mål og de 169 dertil knyttede delmål handler om, hvilke hensyn eller kriterier som alle beslutninger i verden i de kommende år skal tage at spores ind på, herunder klima, energi, forbrug og produktion, sundhed, uddannelse, byudvikling, innovation, partnerskaber med mere.

Disse 17 mål eller dimensioner er i virkeligheden den nye definition på bæredygtighed. For nogle få år siden tænkte vi ofte på Brundtland-kommissionen og dens definition, når vi talte om bæredygtighed, nemlig den økonomiske, sociale og miljømæssige dimension. Og lidt senere føjede den amerikanske bæredygtighedsprofessor Jeffrey Sachs en fjerde dimension til: Governance. Tre, fire og nu 17 dimensioner, kriterier eller hensyn.

Vi skal være realistiske. Dette betyder ikke, at enhver – lille eller stor – virksomhed skal betragte alle 17 verdensmål som lige vigtige. For sådan er det ikke. For nogle virksomheder er visse mål vigtige og andre mål er – ikke uden betydning, men – mindre vigtige. Det vil vise sig i de konkrete former for indeks, som for eksempel Grundfos-direktøren taler om. Vi kan kalde det mange ting: Indeks, bundlinje, regnskab, rapport, etcetera.

Alt dette er elementer i fremtidens bæredygtige ledelse. Men verden udvikler sig ikke i takt. Danske virksomheder går ikke i takt. Selvfølgelig ikke.

Det vil ikke være svært at finde en dansk virksomhed, hvor både bestyrelsen og den daglige ledelse giver pokker i bæredygtighed og verdensmål, og hvor de aldrig har hørt om noget så inferiørt. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at danske virksomheder bevæger sig. I alle lande i verden er der bevægelse. Verden er i bevægelse mod mere og mere bæredygtighed.  Det er den gode historie.

Den besværlige historie er, at der er lang vej til mål. Der er mange virksomheder og ledere, der totalt negligerer alt dette – som intet forstår eller som er fanget i så alvorlige økonomiske, konkurrencemæssige og forståelsesmæssige bindinger, at de ikke kan bevæge sig. De er fanget i ikke-bæredygtige fængsler med udsigt til konkurs samt kunde-, kapital- og medarbejderflugt.

Langt det store flertal af virksomheder verden over vil dog i de kommende år bevæge sig i en mere og mere bæredygtig retning – akkurat sådan, som vi her ser Grundfos gøre det.

Et krav fra fremtiden nu og her
Jeg deltog for nylig i et møde om verdensmålene for danske topledere i regi af Dansk Industri. Her blev Verdensmålene betegnet som ” en indkøbsordre fra fremtiden”.

Verdensmålene handler om fremtiden, men ikke på måder, som dagens ledere uden videre selv kan bestemme. Måske bestemmer vi i virkeligheden ikke selv så meget længere, som vi er vænnet til at tro. Derfor er det heller ikke helt rigtigt at sige, at verdensmålene handler om fremtiden, for de handler i virkeligheden om nu og her, set med fremtidens briller – og ikke med blikket rettet mod bakspejlet.

Man kan uden videre sige, at nutidens ledere, deres forgængere og de brancher, som de repræsenterer, bærer deres del af ansvaret for den situation, som verden lige nu befinder sig i. Nutidens ledere må tage bestik af den situation, som de og deres virksomheder – og verden – lige nu er i, og den fremtid, de ser komme og som, de mener, at de selv kan og vil være med til at forme.

Hvad disse ledere tænker, tror, føler og beslutter har stor betydning for verden. Med ordene ”en indkøbsordre fra fremtiden” signalerer lederne, at de i et vist omfang står med en bunden opgave. De bestemmer, men deres råderum er begrænset. På grund af fortidens beslutninger er deres fremtidige beslutningsmuligheder blevet indsnævret.

Vi skal altså ændre kurs. Fremtiden kræver det af os, og det gamle paradigme er ved at være brændt ud.

Det gamle paradigme er blandt andet repræsenteret af den engang så indflydelsesrige nationaløkonom og nobelprismodtager Milton Friedman (1912-2006). Hans sætning, ”The business of business is profit”, er blevet repeteret mange gange, men sætningen holder ikke længere. I dag hedder det: “The business of business is much more than profit”.

Milton Friedman repræsenterer en forsimplet og primitiv tænkning, der er fuldstændig ude af trit med den virkelige verden i dag. At drive virksomhed i dag er noget andet, end det var på Friedmans tid. Business er noget andet og mere.

På det førnævnte møde talte man om, at vi befinder os I en ”zone of maximum confusion”, men der var ikke mere forvirring, end at alle var enige om, at et sindelagsskifte, med hensyn til hvad det i dag vil sige at være og drive en virksomhed, er en nødvendighed. Man skal i den forbindelse ikke forestille sig, at denne gruppe erhvervsledere repræsenterer en tankeverden, hvor de frabeder sig al regulering og lovgivning fra eksempelvis EU’s og Folketingets side. For det forholder sig modsat: ”Hvis der ikke kommer lovgivning, kommer de nødvendige forandringer ikke”, som der blev sagt.

Lovgivning, regulering og nye krav er nødvendige. Markedet og virksomhederne alene kan ikke klare det. En af lederne sagde det lysende klart: ”Jeg bliver hvert kvartal holdt ansvarlig for min virksomheds økonomiske bundlinje og regnskab, ikke bare af mine aktionærer og revisorer, men også af lovgivningen – samfundet. Men jeg bliver ikke holdt ansvarlig for den indvirkning, som min virksomhed har på de 17 verdensmål”.

Det var ikke en undskyldning for ikke at gøre noget. Det var en klar opfordring til Folketinget og EU om at stille krav. Tydeligere kan det ikke siges.

Danmark – et verdensmålsland
Gennem hele mødet hos Dansk Industri blev spørgsmålet stillet: Er vi radikale nok? Begrebet ”radikal forandring” blev nævnt. Det var tydeligt, at de danske erhvervsledere er klar over, at dette ikke handler om at kradse lidt i overfladen. Det gjorde det måske for ti år siden, men det er nye tider. Der er behov for nye forretningsmodeller. For ny forretningstænkning. Og for ny lovgivning.

Danmark  og dansk erhvervsliv har meget at tilbyde verden. Og derfor skal vi være åbne for helt nye virksomheder, for helt nye produkter, partnerskaber og forretningsmodeller og for helt nye forretningsmuligheder for Danmark. I sin yderste konsekvens måske den betragtning, at Danmark har potentiale til at blive et verdensmålsland.

Bæredygtig ledelse indeholder to hoveddimensioner. Den ene dimension – den indre bæredygtighed – handler om det enkelte menneske. Om det enkelte menneskes orientering ud i verden og dets empati, følelser, motiver og forståelse af sig selv og verden. Den anden dimension – den ydre bæredygtighed – handler om den ydre verden. Hvordan orienterer vi os i den ydre verden, hvad gør vi i forhold til naturen, dyr og andre mennesker, hvilke handlinger gennemfører vi, og hvilke initiativer tager vi?

Hvis ikke Norden skal gå foran med at løse sine egne og verdens problemer, hvem skal så? Danmark bør være på vej til at blive et verdensmålsland og et foregangsland for bæredygtig udvikling og ledelse.