Vi skal også være opmærksomme på, at megen af den nye teknologi har en potent bagside. Kunstig intelligens kan bruges til virkelig mange gavnlige og meningsfulde ting, men kan også bruges til at kontrollere og styre mennesker – som tilfældet er ved at være i Kina, hvor alle data om borgerne samles, og man får point for at være en god borger, men mister muligheder, hvis man selv eller ens venner ikke får point nok. Det har skræmmende perspektiver.
Hvem skal tage ansvar for, at det ikke er den sorte side af teknologien, vi udvikler? Udviklingen kommer til at gå så stærkt, at lovgivere og lande får svært ved at følge med. Derfor bliver vi som ledere nødt til at løfte barren for, hvad vi tager ansvar for og tage et bredere samfundsansvar for vores virke. Det er ikke nok at se virksomheder som siloer i verden. Vi skaber verden sammen.
Verdens største udfordringer er listet i FN’s 17 verdensmål. Vi har allerede – eller er tæt på at have – de teknologier, der skal til for at indfri dem. Det, der mangler, er den menneskelige faktor: Lederskab til at opfylde målene.
Det er så vigtigt, at vi har brug for et 18. verdensmål, der sætter fokus på at udvikle flere modige, ambitiøse og ansvarlige ledere, der prioriterer mennesker og naturen højest fremover. At gøre dét til et verdensmål vil bidrage til et fokus på, en debat om og en stillingtagen til ledelse, som vi har brug for. Desuden vil et fokus på ledelse bidrage til at accelerere de 17 andre verdensmål, så verden fortsat er værd at leve i.
At se tingene fra en anden vinkel
Einstein sagde: ”Man kan ikke løse et problem i det samme paradigme, som det er skabt”. Jeg har derfor ledt efter en vinkel på ledelse, der både kan indfri fremtidens behov og de nutidige udfordringer og samtidig forløse noget i os som mennesker. En vinkel, der giver en dybere mening, mere energi og bedre livskvalitet og opbygger mod til en hastigt foranderlig fremtid.
Målet er at gøre det inden for markedsøkonomiens rammer, da forretning indtil videre er det kraftigste virkemiddel, vi har til komplekse forandringer. Resultatet er blevet et nyt helhedsperspektiv på ledelse baseret på en grundprioritering og syv principper. Jeg har holdt foredrag om paradigmet det sidste halvandet år, og budskabet resonerer hos både ledere og medarbejdere. Desuden er der finansiel evidens, der underbygger, at disse principper skaber en ramme for bedre forretning end den gængse ledelsesstil.
Der er ikke tale om en lille justering af lederskabet hist og her – det handler om et ændret perspektiv på ledelse. De virksomheder, der får succes i fremtiden, er dem, der arbejder for et meningsfuldt formål og udvikler evnen til at forløse menneskers potentiale, så de kan udvikle og bruge teknologien på en meningsfuld måde.
Når ledelsestilgangen ændres, er der brug for en ny stabilitet at holde fast i. Vi er vant til, at det stabile er strategi, målsætninger, kontrol og styring, men når teknologien udvikler sig så hastigt og forretningsmodeller ligeså, bliver strategien hurtigt forældet, hvis ikke vi kontinuerligt udvikler den. Den er ikke længere det mest stabile holdepunkt. Det er derimod selve meningen med firmaets virke – dets formål.
Fremtidens leder vil føle stabilitet ved at sigte mod formålet og bruge hele sig selv som menneske og sin evne til at håndtere forandring. Vi ledere skal slippe kontrollen og den overdrevne fokus på tal og bundlinje og erstatte det med en ny ledelseskerne baseret på purpose og retningssætning, uddelegering, coaching af medarbejderne til at arbejde i en ny hastighed med selvstændige beslutninger og etablering af en organisation, der understøtter større hastighed.