Vi taler ofte om, at lederen bør gå forrest og gå "den ekstra mil". Men hvor langt går lederens ansvar egentlig? Rasmus Willig er sociolog og forfatter, og i videoen stiller han spørgsmålstegn ved dette. Ifølge Rasmus Willig er lederens opgaver at kunne svare på kritik og håndtere kriser. Hvis man ikke kan det, skal man ikke være leder, mener han.
Af Jesper Dalgaard Pøhler, redaktør på Ledelse i Dag
06. februar 2018
Rasmus Willig har igennem flere år indsamlet svar, som medarbejdere har fået fra deres ledere, når de kommer med kritik af eller til ledelsen. Mange af disse svar fremstår tilforladelige hver for sig, men i sammenhæng bliver de udtryk for en afvæbning af kritikken, mener Rasmus Willig, der er sociolog og forfatter til bogen Afvæbnet kritik.
De afvæbnende svar skaber ifølge sociologen et dårligt psykisk arbejdsmiljø, fordi medarbejderne reelt ikke får svar. Derfor skal lederen kunne give reelle svar på kritik.
Rasmus Willig mener desuden, at lederens ansvar går endnu længere end dette: En leder har også et ansvar for at kunne håndtere kriser – fra de helt små til de store, globale kriser, mener han.
Rasmus Willig har senest udgivet bogen Hvad skal vi svare?, som er en opfordring til at tage hånd om klimaforandringerne. Men er det også lederens ansvar? Ifølge sociologen er det, da klimakrisen giver anledning til en række kritiske spørgsmål, som vi alle – også ledere – skal kunne give reelle svar på. Spørgsmålene rejser sig, når vores børn oplever klimaforandringerne og spørger os: "I vidste det jo godt, så hvorfor gjorde I ikke noget?".
Klimadagsordenen kan for mange virke abstrakt og fjern fra lederens dagligdag. Spørgsmålet er derfor, om lederen har et (med)ansvar for den grønne dagsorden?
Modtag artikler, videoer og nyheder fra Ledelse i Dag direkte i din indbakke 10 gange om året.
Bliv abonnent på Ledelse i Dag og opnå fuld adgang til hele artikeldatabasen.
