At turde tvivle og handle
Så hvad er det, lederen skal have mod til, hvis de eksistentielle samtaler skal bruges i ledelse?
- Som leder skal jeg have mod til at turde tro på, at jeg handler fra det rette sted. Her taler Søren Kierkegaard om det etiske som indvævet i den enkeltes gudsforhold. Når Kierkegaard bruges i ledelsesteori, bliver der nogen gange set helt bort fra hans forståelse af gudsforholdet. Fokus rettes i stedet mod hans stadielære, som bruges til at tale om ”etik” uden at blande gudsforestillinger ind i billedet, siger Pia Orloff Houmark.
Gud er langt fra et almindeligt samtaleemne i coaching og ledelse, og det var derfor ikke uden betænkeligheder, at Pia Orloff Houmark valgte at tage Søren Kierkegaards gudsbegreb med i sin bog.
- Jeg var meget forsigtig i starten med, om jeg virkelig ville tage Gud i mund i en bog, der er skrevet til dialogholdere og ledere. Men jeg synes, at der er noget befriende i Kierkegaards gudsbegreb, som ikke handler om en mand med hvidt skæg, der kigger ned på os fra en sky i himlen eller forårsager tordenvejr og 9/11. Hos Kierkegaard er Gud kærlighed, det, at alt er muligt, og det, at vi mennesker har mulighed for at forholde os til os selv og handle derefter i vores selvforvaltning over for den anden. Og det er så gennemgribende uromantisk, som det kan være, fordi kærligheden hos Kierkegaard ikke bliver til noget, hvis vi ikke gør den til noget. Og den bliver heller ikke til noget, hvis vi ikke tager dens gave som opgave, siger hun, og Ole Fogh Kirkeby supplerer:
- Søren Kierkegaard kan bruges, fordi han taler i en diskurs i grænselandet mellem psykologi og filosofi. Han gør alle de filosofiske kategorier personlige og individuelle og dermed konkrete. Han gør det filosofiske psykologisk, og det gør, at man kan bruge det på sig selv. Det er det, der er så fantastisk ved Søren Kierkegaard – så snart man har åbnet en side, så læser man også om sig selv og om sin egen virkelighed.
Ole Fogh Kirkeby ser også en sammenhæng med begrebet Bounded Rationality, som er født hos Nobelprismodtageren Herbert Simon. Som leder beslutter man sig nemlig altid på baggrund af for lidt information.
- Og dét er i sandhed en ledelsesproblematik, siger Ole Fogh Kirkeby og fortsætter: Hvordan kan jeg vide, at det, jeg gør, er rigtigt, når jeg aldrig ved nok? Der er dialogen central. Det andet menneske er den inkorporerede ikke-viden – du er min frihed, for du ved noget, jeg ikke ved. Og hvis jeg kan forstå, hvad du ved, så kan jeg overskride min egen erindring.
Med andre ord skal lederen altså turde acceptere, at der er noget, hun eller han ikke ved, og samtidig prøve at forstå medarbejderen for at få adgang til dennes viden. Lederen skal derfor turde tvivle og turde handle. Det kræver tillid fra både medarbejders og leders side, og så kræver det mod.
- Som leder må jeg hele tiden stå et sted, hvor jeg tør sætte noget i værk, vel vidende at jeg ikke helt ved, hvad jeg har gang i. Men hvordan gør man det? Hvad er det, man skal gøre med sig selv – i sin egen selvforvaltning – for at kunne være andres tillid værdig i samtalebegivenheden? Hvad er det, der skal gøre, at andre tør gå ind i samtalen og bringe sig selv i tvivl, turde være i tvivl med sig selv og være til stede i tvivlen sammen med mig som leder? Begge dialogpartnerne skal turde slippe sikkerheden i det dialogiske rum. Det kræver eksistentielt mod, for det er selvet, der kommer på spil dér, siger Pia Orloff Houmark.