Selverkendelse
Selverkendelse betyder, at man har en dybtgående forståelse af sine følelser, styrker, svagheder, behov og incitamenter. Personer med en udpræget selverkendelse er hverken overdrevent kritiske eller urealistisk forhåbningsfulde. De er i stedet ærlige – over for sig selv og andre.
Personer med en høj grad af selverkendelse anerkender, hvordan deres følelser påvirker dem selv, andre mennesker og deres arbejdsindsats. Det betyder, at en person med selverkendelse, der ved, at stramme deadlines får det værste frem i ham, planlægger sin tid omhyggeligt og får udført sit arbejde i god tid. En anden person med udpræget selverkendelse vil være i stand til at arbejde med en krævende klient. Hun vil forstå, hvordan klienten påvirker hendes humør, og de dybere årsager til sin frustration.
- Deres banale krav fjerner os fra det reelle arbejde, der skal gøres, vil hun for eksempel forklare sig.
Og hun vil derefter gå et skridt videre og omsætte sin vrede til noget konstruktivt.
Selverkendelse omfatter også en persons forståelse af sine værdier og mål. En person med en høj grad af selverkendelse ved, hvor han er på vej hen og hvorfor. Derfor vil han for eksempel være i stand til at stå fast, når han afslår et jobtilbud, der er økonomisk fristende, men ikke passer sammen med hans principper eller langsigtede mål.
En person, som mangler selverkendelse, er tilbøjelig til at træffe beslutninger, der fører til indre uro, fordi de er i konflikt med vedkommendes underliggende værdier.
- Pengene så gode ud, så jeg accepterede, kan en person måske sige efter at have haft en stilling i to år, men arbejdet betyder så lidt for mig, at jeg keder mig konstant.
Beslutninger truffet af folk med selverkendelse er i overensstemmelse med deres værdier. Derfor finder de ofte ny energi i deres arbejde.
Til trods for værdien af at have selverkendende personer på en arbejdsplads, tyder min forskning på, at topledere ofte ikke tillægger selverkendelse den betydning, den fortjener, når de søger efter potentielle ledere. Mange ledere forveksler oprigtighed omkring følelser med ”skvattethed” og undlader at respektere medarbejdere, som åbent erkender deres mangler. Den slags personer kan alt for hurtigt blive forkastet som ”ikke tilstrækkeligt barske” til at kunne lede andre.
Rent faktisk er det lige omvendt. For det første beundrer og respekterer folk som regel oprigtighed. Derudover skal ledere hele tiden foretage nogle skøn, der kræver en oprigtig bedømmelse af kvalifikationer – både deres egne og andres. Har vi den fornødne ledelsesmæssige ekspertise til at kunne overtage en konkurrent? Kan vi lancere et nyt produkt inden for seks måneder? Personer, som bedømmer sig selv ærligt – det vil sige personer med selverkendelse – er velegnede til at gøre det samme for de organisationer, de leder.