Fleksibilitet får ikke kvinder til tops
Når man kigger på, hvad forskningen konkluderer om løsningsforslag og metoder til at bryde glasloftet, er især tre tiltag i dag udbredte både på politisk niveau og på organisationsniveau: Kvoter, øget fleksibilitet og øremærket barsel for mænd. Hvad de to første angår, er Marianne Bertrand ikke særlig begejstret.
- En af de mest almindelige metoder i dag er afgjort at tilbyde kvinder mere fleksibilitet på jobbet. Men selv om de intentioner er fine, så kan vi se af forskningen, at det desværre ikke løser problemet. I bedste fald betyder det, at kvinder bliver i deres jobs, efter de får børn, men det får dem desværre ikke til at stige i graderne. Det bliver i stedet en ekstra omkostning for organisationer ved at ansætte kvinder og derfor ikke noget, der får dem op ad rangstigen, siger Marianne Bertrand, som derfor mener, at fleksibiliteten i virkeligheden ender med at spænde endnu mere ben for kvinders karriereveje.
Kvoter virker ikke
Det samme, mener hun, gør sig gældende for den anden store indsats i dag, nemlig kvoter og det, der i amerikanske organisationer kaldes affirmative action.
- Affirmative action er det andet meget almindelige tiltag, som i Europa mest ses som bestyrelseskvoter. På kort sigt kan vi se af forskningen, at det selvfølgelig umiddelbart betyder, at flere kvinder konkret kommer ind i bestyrelseslokalerne. Men det, der er hele ideen med kvoterne, nemlig, at det på længere sigt skal have en positivt afsmittende effekt på antallet af kvinder i andre topstillinger, er der intet belæg for at konkludere. Ikke engang i Norge, som har indført kvoterne i den mest aggressive form, siger Marianne Bertrand og fortsætter:
- Jeg tror, at mange ledere og virksomheder gør virkelig meget på det her område. Men de eneste afsmittende effekter, vi kan se af kvoter, er rent faktisk, at det bare giver kvinder en masse ekstra arbejde ved siden af deres almindelige jobs. I stedet for at hjælpe dem med at bryde det her glasloft, så betyder bestyrelsesposterne bare, at kvinder nu skal bruge ekstra tid på bestyrelsesarbejde og ikke på det arbejde, der kvalificerer dem opad. Derfor får det den modsatte effekt, siger Marianne Bertrand til Ledelse i Dag og vender sig til sidst mod det, man inden for forskningen kalder kønsneutrale tiltag.
Tiltag, der forsøger at stille mænd og kvinder lige frem for at give kvinder særstatus. For eksempel er øremærket barsel til mænd et politisk instrument, som i dag kun er indført i Sverige og Island, men for nylig også stillet som forslag i EU-Kommissionen. Et tiltag, der ifølge Marianne Bertrand ser ud til at være det eneste tiltag, der peger i den rigtige retning.
- Hvis kvindernes tilknytning til børnene er det største problem i dag, så må løsningen handle om at bryde den kønsarbejdsdeling og prøve at ændre kønsnormerne. Af de få lande, der har indført øremærket barsel til mænd, kan vi af undersøgelserne se, at mændene rent faktisk tager deres barsel, og at det derudover også betyder, at de bliver tættere knyttet til børnene. Vi mangler endnu at se, om det reelt også får flere kvinder ind på de øverste poster, men vi kan se, at det er det tiltag, der peger mest i den rigtige retning, siger den anerkendte belgiske økonom, som derfor anbefaler ledere og organisationer at arbejde i samme retning.