Ressourceknaphed er den næste og handler om, at vores produktionsmetoder i dag er uhyre ressourcekrævende, og at der derfor vil komme stigende pres på klodens naturressourcer fremover. Er man virksomhed med en produktion med stort vandforbrug, vil det derfor være oplagt at arbejde på at udvikle mindre vandkrævende produktionsprocesser. Dels for at reducere egen afhængighed af ressourcen vand, som hele tiden bliver mindre tilgængelig. Dels for også at engagere sig i kampen om at afhjælpe klodens vandmangel med nye forretningsmodeller, som andre kan lære af.
Alle virksomheder vil lide under verdens voksende ulighed
I står for inequality (ulighed) og er den tredje afgørende megatrend, som virksomheder bør forholde sig til. Her menes ikke bare økonomisk ulighed, men ifølge Esposito en voksende ulighed på mange parametre mellem forskellige grupper og klasser, der vil skabe flere og større gab mellem befolkningsgrupper i fremtiden. Større indkomstforskelle, større kapitalforskelle, forskelle i levetid, i uddannelse, forskelle mellem køn og så videre.
- Der er ingen tvivl om, at det er i virksomheders egen interesse at bidrage til at udligne denne ulighed og tænke udfordringen ind i deres forretningsmodeller. Er du for eksempel bank, vil du helt sikkert blive påvirket af en stigende kapitalulighed, som vil gøre det sværere og sværere for kapital at nå visse befolkningsgrupper, som bliver mere og mere marginaliseret. En forretningsmodel ville derfor være at arbejde på at sikre penge lettere adgang til nogle af de fattigste grupper på kloden. Hvilket både vil være en fordel for dig selv, fordi du bevarer et mere balanceret kapitalmarked, samtidig med at du rent faktisk bidrager til at reducere uligheden i verden, siger Esposito og forklarer, at de sociale og økonomiske resultater altså godt kan gå hånd i hånd.
Ny teknologi rummer også muligheder
Han fortæller videre, at den fjerde megatrend, volatilitet, handler om alt det, der er relateret til kunstig intelligens, automatisering, digitalisering og robotteknologi, som i disse år kraftigt reducerer beskæftigelsen i verden. Men som også er en global trend, som ledere bør anse som en mulighed for nye forretningsideer for, hvordan teknologi eksempelvis kan bidrage til at give mennesker adgang til ting og services, snarere end blot gøre dem arbejdsløse.
- Ny teknologi er ikke kun skadeligt for arbejdskraften, men kan også hjælpe folk med at opnå adgang til ting, de ellers ville være isoleret fra. Ligesom teknologisk udvikling har bidraget til at udvikle bærbare solpaneler til landbybefolkninger i Kenya, og dermed givet mennesker, der ellers ikke ville have haft det, elektricitet uden investering i stor infrastruktur. Og dermed har man både skabt en ny forretning og øget menneskers velfærd og livskvalitet. Så fremfor kun at frygte den teknologiske udvikling, bør vi også huske at se på den som en, der giver muligheder, siger han.
Vesten skal lære at producere mere for mindre
Og endelig nævner Esposito E for entreprising dynamics, som den sidste megatrend. Den handler især om, at vestlige virksomheder skal lære af de nye økonomiers mere effektive og besparende forretningsmodeller.
- I dag er det jo sådan, at de fleste rige lande producerer ved at forbruge mere. Vi bruger altså hele tiden flere ressourcer, hver gang vores produktion stiger. Fattigere lande derimod har, grundet deres ressourceknaphed, opnået stor ekspertise i at producere mere med mindre. Så i en verden hvor ressourceknapheden hele tiden stiger, ville det være godt for os i den vestlige verden at lære at producere mere for mindre, og altså blive inspireret af den måde man udtænker produktionsmetoder og forretningsmodeller i fattige lande, siger Esposito og nævner et eksempel fra Indien, hvor man i høj grad er begyndt at bruge ler som køleskabe, hvilket viser sig at være uhyre køleeffektivt. Derfor videreudvikler man hele tiden på de kølemetoder, som ler giver, hvilket er en klassisk nyskabelse med knappe ressourcer. Et andet eksempel er fra Kina, hvor brugen af telemedicin til behandling af patienter i de landdistrikter uden hospitaler, bliver mere almindeligt. På den måde hjælper telemedicinen læger med at dække store dele af befolkningen, som ellers ville være uden hospitalshjælp.
- Vi har meget at lære fra de lande, der har få ressourcer og som er eksperter i at få mere ud af mindre. Det er forretningsmodeller fra nye økonomier, som vi skal lære af for at sænke omkostningerne i Vesten, samtidig med at vi øger vores service. Og her er der også masser af vækstmuligheder for virksomheder.
Megatrends er den strategiske følgesvend
Mark Esposito understreger, at ideen med DRIVE-modellen ikke er, at ledere skal udvikle nye forretninger med afsæt i alle megatrends. Men til gengæld forstå, hvilke trends der er tættest på deres virksomhed og derefter beslutte, hvordan netop disse megatrends kan generere vækst og innovative muligheder for dem.
- Måske vil den demografiske udvikling ikke være så kritisk for en given virksomhed, mens ressourceknapheden til gengæld vil være det. På den måde håber vi, at modellen her vil gøre det lettere for ledere at tage strategiske beslutninger. Hvis ledere lærer det, kan disse megatrends blive den bedste strategiske følgesvend, de kan få, så de ikke længere bare sidder passivt tilbage og kigger på klodens overvældende udfordringer, men får forretningsgevinster ud af dem, slutter han.