Den meningsfulde organisation

Eller rettere: Vort billede af meningsfuldhed ændrer sig hele tiden, og derfor står idealbillederne af organisationer på række ligesom dominobrikker.
Allerede de gamle grækere og romere havde et klart billede af, hvordan en organisation, en hær og et land skulle strikkes sammen, så man kunne erobre nyt land og skabe imperier. Machiavellis ramsaltede syn på organisatoriske kræfter gav en opsigtsvækkende indsigt i det ledelsesmæssige maskinrum. I starten af det 20. århundrede udvikledes hierarkiet og bureaukratiet som forbillede for de stadigt flere store virksomheder, offentlige institutioner og – ikke mindst – væbnede styrker, der skulle sættes ind i 1. og 2. verdenskrig.

2. halvdel af det 20. århundrede har været præget af strategitænkning, rationalitet, balance mellem centralisering og decentralisering samt nye organisationsformer som matrix- og projektorganisationer mv. Alle disse organisationstyper har haft samme idealbillede, nemlig at skabe en objektivt set ideel organisation, hvis succes måltes på, om den opfyldte de organisatoriske mål, der for private virksomheders vedkommende typisk var identisk med overskud/profit.

To ting er sket siden da. Den såkaldt socialkonstruktivistiske skole fastslår, at organisationer ikke nødvendigvis er rationelle og éntydige. De er offer for meningsskabelse (sensemaking), dvs. fortolkninger og subjektive opfattelser, som er individuelt determineret og dermed varierer blandt de enkeltpersoner, der lever i organisationen eller betragter den udefra. Derfor har organisationer også nogle af de ”grimme” træk, som kendetegner enkeltpersoner: de kan ganske vist lære, men også glemme. De kan være kyniske, opføre sig uetisk, (uberettiget) kortsigtede og være præget af konflikter, magtspil og manipulation.

Den anden – og nyeste/seneste – udviklingstendens er at betone organisationens ansvar over for det omliggende, måske endda globale samfund. Et eksempel herpå er ”triple bottomline”, hvor virksomheder har tre mål: profit, people, planet. Et andet eksempel er CSR, dvs. et krav om, at organisationen er en samfundsborger og bidrager til bæredygtighed og udviser social ansvarlighed. Dette leder frem til et hovedtema ved årets AOM-konference [1] (og var dens tema): Making organizations meaningful. Meningsfuld betyder, at organisationen har et overordnet formål (et ”purpose”), som rækker ud over virksomheden, som derved ”giver en skærv” til (verdens)samfundet.

Dette kan godt umiddelbart opleves som værende på kollisionskurs med traditionel kommerciel optimeringstænkning, men ifølge fortalerne (blandt andre Otto Scharmer) er dette ikke tilfældet. Det fremgår af følgende klip fra sessionen ”Leadership for a healthy world”, hvor foruden Otto Scharmer også blandt andre medvirkede CEO’en for det store indiske medicinalfirma CIPLA, Subhanu Saxena. Denne virksomhed blev grundlagt på opfordring af Ghandi – som en genvej til at skaffe befolkningen (billig) medicin og har i dag 25.000 medarbejdere. Saxena’s ledelsestænkning er i høj grad præget af buddhisme, meditation og mindfulness. De følgende klip fra hans præsentation gengiver essensen:

- Purpose drives engagement, and engagement drives performance

- Vigtige ledelsestræk: autentisk lederskab, be authentic and present. Deep awareness, inner discovery. What is your inner agenda and purpose. Bring yourself to work – and live that.

- Become self-aware, bring out your qualities

- Before you go out and meet a person in this world, go and meet yourself

- Vulnerability: How can we be more vulnerable as a team without seeing vulnerability as a weakness?

En anden oplægsholder i samme session, Robert E. Quinn fra University of Michigan, beskrev en meget interessant case vedrørende purpose driven leadership. Virksomheden KPMG har – i overensstemmelse med nogle af de beskrevne tanker – formuleret sit overordnede purpose. Derefter lavede man en skabelon til en plakat, hvor KPMG’s purpose stod øverst. Derefter var der et tomt felt, hvor den enkelte medarbejder kunne indsætte sit foto, og nedenfor var der gjort plads til, at den enkelte kunne formulere sit personlige purpose. Belønningen for at gøre dette var to ekstra fridage til jul. I løbet af få måneder havde 45.000 medarbejdere lavet en sådan plakat, hvilket krævede meget mod. ”They had the faith to be laughted at…!”. (Man kan næsten tilføje: ”Og på den måde blev det alligevel jul igen”!).

Quinn sagde, at lederens vigtigste opgave er at forbinde den enkelte medarbejder med organisationens purpose: ”Connect the people to the purpose”. Kæden hopper imidlertid af, hvis lederen ikke selv kan finde, formulere, udstråle og efterleve sit eget purpose. Og Quinn tilføjede:

"When you have a purpose, you become a more authentic leader."

Kort sagt: Det er meningsfuldt at tale om meningsfulde organisationer. Derfor afholdes AOM, der i år omfattede cirka 2.000 sessioner med flere end 10.000 oplægsholdere fra 88 lande.

LÆS OGSÅ: Snapshots fra verdens største ledelseskonference

______________________________

Noter

1. AOM 2016: AOM’s (Academy of Management) årsmøde er kendt som verdens største scene for udveksling af viden, idéer og synspunkter til brug for såvel forskning som undervisning inden for ledelse. Årets varierede program bød på cirka 2.000 sessioner og flere end 10.000 oplægsholdere fra 88 lande. Konferencen fandt sted den 5.-9. august i Anaheim, Californien, under hovedtemaet Making Organizations Meaningful.

I AOM deltog – foruden cirka 100 danske forskere – også cirka 30 danske HR-chefer fra private og offentlige virksomheder. De var på en studietur, organiseret af NOCA (Network of Corporate Academies) og havde daglige debriefinger, hvor deltagerne præsenterede – og reflekterede over – læringspunkter fra dagen. Mange pointer i artiklen er hentet fra denne gruppes debriefinger.