Kierkegaards vej til det personlige lederskab

I en konstant foranderlig verden og med hele tiden omskiftelige krav til dagens organisationer er det blevet en iboende udfordring for ledere at lære at stå fast på sig selv, når alt andet er under forandring. Ledelseslitteraturen leverer dagligt bud på friske selvudviklingsværktøjer, og ledelseseksperter overgår hinanden i nye redskaber inden for coaching, mindfulness og autentisk ledelse, der kan gøre det lettere at navigere i kaos.

Men nu viser en ny bog, at den ihærdige søgen efter metoder til det personlige lederskab formentlig er helt overflødig. For de blev allerede udtænkt for mange år siden af en af de største danske tænkere. Nemlig da Søren Kierkegaard for over 150 år siden udviklede sine tanker om selvet, og hvordan man finder sig selv, når verden er i rivende udvikling. Tanker som ifølge bogens forfatter stadig er højaktuelle for dagens ledere.

- Søren Kierkegaard levede i en tid, der ligesom vores var i opbrud. Både samfundsmæssigt, politisk og på det personlige plan. Det fik ham til at opleve, at vi som mennesker bliver mere rodløse og lettere lader vilkårligheden råde. Hvilket førte til hans tanker om selvet og vigtigheden af at vælge sig selv som menneske, når tingene omkring os er i hastig bevægelse, siger forfatter Pia Søltoft, der er ekspert i etik og religionsfilosofi og aktuel med bogen Kunsten at vælge sig selv – Om Kierkegaard, coaching og lederskab.

- Ledere i dag er om nogen presset af nutidens turbulens. De skal træffe hurtigt beslutninger, der nemt risikerer at blive inkonsistente og vilkårlige, fordi omgivelserne forandrer sig så hurtigt. Derfor kan Kierkegaards tanker, om hvordan man vælger sig selv, i høj grad bruges af ledere i dag, både på det personlige og professionelle plan. Hvilket jeg forsøger at give et bud på med bogen her, siger Pia Søltoft, der er ansat som lektor på Københavns Universitet.

Mellem Stephen Covey og Svend Brinkmann
I bogen gennemgår Pia Søltoft Kierkegaards tanker om, hvad selvet er, og hvordan man så at sige bliver sig selv. Tanker, som hun sætter i relation til det aktuelle fokus på selvudvikling, omstillingsparathed og forandringsvillighed, der præger ledelsesdebatten om selvledelse, autenticitet og det moderne lederskab. Blandt andet ved at begynde med at placere Kierkegaard i forhold til to aktuelle tænkere. Den amerikanske ledelsesguru Stephen R. Covey og den danske professor Svend Brinkmann, der begge er optaget af filosofi, dog med hver sin opfattelse af, hvad et selv er, og hvordan man udvikler det.

Coveys Syv gode vaner fra 2008 er i dag verdens femte mest solgte ledelsesbog og blevet en ledelsesbibel med sine bud på, hvordan man kan udvikle sig til en mere effektiv leder. Bogen argumenterer for, at vi som mennesker har en fast kerne, som vi kan forbedre og fintune, hvilket i dag også er den fremherskende opfattelse inden for selvudviklings- og coachingbevægelsen. Og som den aalborgensiske professor Svend Brinkmann sidste år langede kraftig ud efter med bogen Stå Fast. Heri kritiserer han selvudviklingsindustrien for at være for navlepillende og advarer ledere mod tidens hype om hele tiden at mærke efter. De fleste vil nemlig ende skuffede, mener han, fordi de vil opdage, at deres indre mest af alt er tomt.

- Hvor Covey mener, at vi har en fast kerne, en karakter, der kan forfines, og Brinkmann, som social konstruktivist, at vi kun er noget gennem vores samspil med omgivelserne, så placerer Kierkegaard sig midt i mellem og repræsenterer derfor en tredje vej. Han mener, at vi har et selv, men samtidig, at det selv ikke er noget i sig selv. Det er som et vandmærke, der først kan ses, når vi bevidst forholder os til det. Og det er vigtigt at forstå, når man begynder med at beskæftige sig med Kierkegaard, siger Pia Søltoft til Ledelse i Dag.

At vælge sig selv skaber kontinuitet
Søren Kierkegaard mente altså helt overordnet, at ethvert menneske bør forholde sig til sig selv for at kunne leve et etisk ansvarligt liv. Han kaldte det at vælge sig selv, hvilket han anså som en opgave, alle mennesker burde tage på sig. Og som var særlig nødvendig i en foranderlig verden. Hvilken netop er grunden til, at Pia Søltoft mener, at han er yderst relevant for ledere i dag.

- For at blive ansvarlige og ordentlige mennesker i verden mener Kierkegaard, at vi skal vælge os selv. Det er en given opgave, som vi skal tage på os, og som handler om at kigge indad og forstå sig selv. Ikke for at finde ud af, hvem vi gerne vil være, som moderne selvudviklingstænkere argumenterer i dag. Men for at finde ud af, hvem vi allerede er qua vores fortidige handlinger, vores historie og de værdier, der har haft betydning igennem den. For ved at blive bevidste om vores tidligere valg og måde at leve på, kan vi skabe en større kontinuitet for vores valg i fremtiden. Noget det i høj grad er relevant for ledere, der jo netop kæmper med at skabe sammenhæng i deres ledelse på trods af omskiftelige krav og forventninger, siger etiklektoren.

I en mere konkret ledelsesmæssig sammenhæng handler det at vælge sig selv, ifølge Søltoft, om at tænke og reflektere over de beslutninger, man har truffet som leder.

- Kierkegaard taler om at vælge sin livsanskuelse. Og for en leder i dag handler det om at se tilbage på de ledelsesbeslutninger, man har truffet, og dermed også de værdier, man har været styret af. Der kan også være beslutninger, man ikke nødvendigvis er stolt af. Forkerte økonomiske dispositioner eller uretmæssige fyringer. Men det afgørende er sådan set at stå ved dem, for der var jo en grund til, at du tog de beslutninger dengang. Og i og med, at de har fundet sted, har de også være med til at bestemme det selv, og altså den leder, du er i dag, siger Pia Søltoft.

Se video-interview med Pia Søltoft om selvet og autenticitet

At vælge sig selv handler ikke om at reframe
Hun uddyber, at det at vælge sig selv ikke skal ses som en selvevaluering, hvor man skal give sig selv gode eller dårlige karakterer. Men i stedet om at se tilbage uden at dømme. Kierkegaard anerkendte det at angre, hvilket ikke handler om at fortryde, men om at komme overens det, man gerne havde gjort anderledes. Af samme grund handler det heller ikke om at reframe sin fortid og finde den version af sin egen historie, der ser bedst ud. Man kan nemlig ikke bare tage fejlbeslutningerne væk.

- Pointen er, at det jo først er, når man ser på sine beslutninger, at man finder ud af, at nogle af dem måske var forkerte eller havde for store omkostninger og på den baggrund så beslutter sig for at handle anderledes i fremtiden. Og netop derfor kan det at finde og vælge sig selv være med til at skabe et mere sikkert fodfæste, siger Kierkegaard eksperten.

Og til den proces leverer Kierkegaard en række mere håndgribelige redskaber og begreber, som ledere også kan anvende i dag. Et af dem handler om at udarbejde, det Kierkegaard kalder for en håndfæstning, som specifikt går ud på at skrive sine beslutninger ned, hver gang man har truffet nogle af afgørende betydning. Så man husker dem og kan se tilbage på dem senere. Derudover taler Kierkegaard om vigtigheden af at vælge sig en livsanskuelse. Noget, der ifølge Søltoft betyder, at man igen på baggrund af sine fortidige handlinger bliver enig med sig selv om, hvad det er for et værdimæssigt grundlag, man vil agere, og også lede, ud fra i fremtiden.

Det lettere ikke at vælge sig selv
Og til Søren Kierkegaards tanker om at vælge sig selv hører samtidig en anden vigtig pointe, som også er afgørende for nutidens ledere. Nemlig at selve det at vælge sig selv, er noget, vi som mennesker per definition vægrer os mod.

- Kierkegaard beskrev allerede dengang at opgaven med at vælge sig selv, er en, vi som mennesker helst vil undgå. For når man kigger indad, bliver man jo nødt til at tage ansvar for sine handlinger, og det er ikke altid rart. Og den indre modstand er vigtig for ledere at være bevidst om. Det er jo altid lettere at lade sig styre af omgivelsernes forventninger eller dække sig ind under, at man tog en beslutning på ledelsens vegne. Men gør man det, så mister man sig selv ifølge Kierkegaard, siger hun, men understreger, at det, selvom der er tale om et valg, dog heller ikke er noget, man ifølge Kierkegaard kan komme uden om. I hvert fald ikke hvis man vil leve som ansvarligt menneske.

- Kierkegaard mener, at hvis ikke man vælger sig selv, så mister man fodfæstet og taber sig selv. Og for at illustrere det beskriver han forskellige typer, som i dag også kan ses som forskellige billeder på ledertyper. Typer, der bliver bestemt af, hvorvidt de formår at finde sig selv i og tage ansvar for deres ledelsesopgave, siger Pia Søltoft.

Kierkegaards ledertyper
En af Kierkegaards typer er den velkendte Æstetiker, som lader sine valg og beslutninger styre af tidens trends, og som i en ledelsesmæssig sammenhæng er en, der bedriver laissez faire ledelse, hvor det er vilkårligheden, der råder. En anden er Fantasten, der som ledertype er den, der opstiller urealistiske mål i kampen om vækst. En type, som mange ledere ifølge Søltoft i dag har nemmest ved at forfalde til, fordi det at være innovativ, forandringsvillig og omstillingsparat er blevet synonymer med dagens lederideal. Noget der ligger op til hurtige beslutninger, hvor der fokuseres ensidigt på målet som et fremtidigt projekt, men hvor kontinuiteten og traditionen tabes på vejen.

Derudover beskriver Kierkegaard Spidsborgeren, som i nutidens ledelsesverden vil være den mere gammeldags og regelstyret leder og desuden Mystikeren, som ifølge Søltoft er et godt billede på de ledertyper, der i dag har gjort selvudvikling til så stort et personligt projekt, at det ender i narcissisme og selvoptagethed, hvilket er dræbende for dialogen og samspillet med kollegaerne.

Og så er der Etikeren, som er den, der formår at vælge sig selv og tage ansvar for sine handlinger. Og som i forhold til nutidens ledertyper, er den leder, der skaber kontinuitet og sammenhæng i sine beslutninger, fordi han eller hun altså har valgt sig selv. 

Kræver mod og hårdt arbejde – i starten
Hvor etikeren som ledertype efter Kierkegaards opfattelse klart er den ideelle, erkender Pia Søltoft, at det dog også er den leder, der skal mønstre mest mod og en vis portion hårdt arbejde i en moderne verden.

- At vælge sig selv som menneske og som leder kræver, at man tør stå til ansvar for sine beslutninger. For selvom man måske er blevet enig i et ledelsesteam, så er det jo din beslutning, som du senere bliver nødt til at stå på mål for. Og derfor kræver Kierkegaards vej til det personlige lederskab helt klart også noget mod. Men det synes jeg i det hele taget, at det gør at være leder i den moderne verden, siger Søltoft og fortsætter:

- Der er generelt set meget fokus på det at være leder, og de fleste ulykker føres jo i dag altid tilbage til dårlig ledelse. Det synes jeg ikke er urimeligt, men det stiller høje krav og kræver, at ledere kan tage ansvar og er villige til at stå på mål for mange ting. Det skal man være opmærksom på, at man skal kunne klare. Og netop derfor måske overveje at begive sig i kast med processen om at vælge sig selv, siger hun til Ledelse i Dag.

Ikke gjort i en frokostpause
Søltoft understreger, at selvom Kierkegaard introducerer en række konkrete redskaber og øvelser, som ledere med stor fordel også kan bruge i dag, så skal man ikke forvente hurtige resultater, sådan som Covey og andre tænkere inden for personlig udvikling ligger op til. Men til gengæld, at man vil få en lettere ledelsesgang på jorden, når først man er gået i gang.

- At arbejde med Kierkegaard kræver helt afgjort, at man tager sig tid. Der er ikke noget bud på, hvor lang tid det tager, men det er ikke gjort i en frokostpause. Men jeg tror, at det vigtigste i virkeligheden er, at man én gang for alle stopper op og beslutter sig for at gå i gang. Og dermed definerer et før og et efter og altså et tidspunkt, hvor man begynder en ny praksis med at se tilbage og vælge en linje for, hvordan man vil udøve ledelse, siger hun.

- Det betyder ikke, at man hver dag skal stoppe op og tænke over gårdsdagens beslutninger. Men snarere, at man kontinuerligt gør det, når man står over for afgørende beslutninger. Måske ved at se tilbage på sine tidligere håndfæstninger og tidligere valg og på, hvad ens overvejelser var dengang, siger Pia Søltoft, som mener, at den proces i starten vil virke svær for nogen, men med tiden vil virke som en lettelse, fordi man vil skabe et eget grundlag at hvile på og ikke føle sig som kastebold mellem forskellige dagsordener og interesser.

En coach kan hjælpe en på vej
Og endelig understreger hun, at selvom det at vælge sig selv handler om at tage et personligt ansvar, så behøver det ikke være en proces, man begiver sig ud i helt alene som leder.

- At vælge sig selv er en vej, man må gå alene som leder. Men derfor kan man jo godt have en coach eller en anden person til at skubbe en i gang med de rigtige spørgsmål, og som man løbende kan konsultere, hvis man bliver i tvivl eller har brug for sparring, siger hun, som også mener, at det er noget, der kan foregå som en fælles proces i en organisation.

- Det her er også en opgave, som alle ledere i en organisation kan begive sig i kast med. Og siden hen tale sammen om. Netop i en tid, hvor værdibaseret ledelse er så vigtigt, er det oplagt at bruge denne proces til i fællesskab at finde en strategi eller en linje for, hvordan man vil lede en organisation. Baseret på fortiden og den fælles historik, man har skabt sammen, slutter hun.

Deltag på Master Classen i autentisk ledelse og bliv undervist af Pia Søltoft