Hele historien om ledelse

Scientific management, human relations, trækteori, contingency theory, adfærdsteori, TQM, de syv intelligenser, operationsanalyse, theory X og Y, den lærende organisation, appreciative inquiry, situationsbestemt ledelse, leadership pipeline, teori U og så videre og så videre. Udviklingen af moderne ledelsestænkning har igennem mere end 100 år født et hav af forskellige tilgange til den gode ledelse, og aldrig har ledere haft så mange ledelsesredskaber
til deres rådighed, som de har i dag.

Ikke desto mindre savner mange ledere fortsat overblik over den samlede palet af teorier, de reelt har at trække på, og kommer i mangel af bedre til at anvende de samme igen og igen. Og derfor bliver den ledelse, der udøves i mange danske organisationer i dag, ofte for endimensionel og ikke nær så velfunderet og nuanceret, som den kunne være. Sådan lyder det fra ledelsesprofessor Steen Hildebrandt, der sammen med Søren Brandi, Jesper Poulsen, Kasper Wittrup og Vicki Juel Isaksen fra rådgivningsfirmaet Hildebrandt & Brandi med en ny bog forsøger at råde bod på netop det problem.

I Ledelse - hele historien giver han sammen med de fire andre forfattere et historisk overblik over moderne ledelsesteoris tilblivelse over de seneste 100 år. Bogen udfolder ledelsesteorien kronologisk og placerer de forskellige ledelsesretninger i en samfundsmæssig og historisk kontekst. Med afsæt i industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og de første moderne ledelsestanker omkring scientific management beskrives human relations, adfærdsteori,
arbejdsmotivation, TQM, selvledelse, forandringsledelse og teori U for bare at nævne nogle, der placeres i forhold til de større historiske begivenheder. De to verdenskrige, depressionen i 1930’erne, fagforeningernes fremvækst, den kolde krig, oliekrisen, vidensamfundet, globaliseringen og bæredygtighed og
andre markante strømninger, der har påvirket ledelsesteoriernes dannelse.

Dagens ledere savner overblik over ledelseshistorien
- Der findes mange dygtige danske ledere, men også mange, der udøver ledelse lidt for forudsætningsløst. De har ikke tilstrækkeligt overblik over de ledelsestilgange og modeller, de reelt har til deres rådighed, og det betyder, at de let bliver for fastlåste i deres måde at udøve ledelse på. De tror, at lige netop den tradition, den model eller det redskab, som de mere eller mindre tilfældigt nu praktiserer, er den eneste, der findes, og det gør ledelse for endimensionel,
siger Steen Hildebrandt.

- Vi har derfor haft et ønske om at bidrage til at give ledere et stærkere teoretisk historisk fundament at stå på. For selvom der i dag udgives masser af ledelsesbøger, har der været et hul i ledelseslitteraturen lige netop der. Vi har ikke før haft et værk, der grundigt beskriver udviklingen i moderne ledelsesteori og gør det i en samfundsmæssig kontekst. Og som kan klæde ledere på til at forstå, hvorfor og hvordan forskellige strømninger igennem tiden har udviklet og udfoldet sig. Og det er det hul, vi forsøger at udfylde med bogen her, siger Hildebrandt.

Historien om ledelse findes i nuet
Steen Hildebrandt mener, at ledere først og fremmest kan anvende en beskrivelse af ledelseshistoriens udvikling som spejl til at blive mere bevidst om sin egen ledelsespraksis. - Al den ledelse, der praktiseres i dag, stammer jo et sted fra og kan føres tilbage i tiden. Selv scientific management fra slutningen af 1800-tallet, der introducerede de første moderne ledelsestanker som en meget mekanisk og ingeniøragtig tilgang til ledelse, er jo fuldt levende mange steder i dag. For der findes fortsat masser af ledelsestilgange, der hviler på samme principper, og også ledere, der i deres praksis er stærkt inspireret af Taylor, siger han og fortsætter:

- På den måde kan man sige, at hele ledelseshistorien findes i nuet. Og ved at opnå en stærkere historisk bevidsthed om den ledelse, man selv udøver, kan
man som leder blive klogere på og mere bevidst om sin egen praksis. Hvis man forstår, hvor ledelsesidéerne kommer fra, og hvor de ser ud til at være på vej
hen, kan man øge sit indblik i, hvorfor vi tænker om ledelse, som vi gør i dag. Historien kan derfor give ledere et mere solidt fundament at praktisere ledelse ud fra, siger han.

Ledelsesteorien gør os hele tiden klogere
Steen Hildebrandt mener ikke, at det giver mening at kalde visse ledelsesteorier for bedre end andre. De er alle opstået som produkter af deres tid for at finde
svar på udfordringer og problemer, som samfundet og organisationer har haft i givne perioder, og også som reaktioner og modreaktioner på hinanden. Ikke desto mindre mener han, at man, når man skuer tilbage på ledelsesteoriernes gradvise udvikling over de seneste 100 år, alligevel kan fastslå, at teorierne skridt for skridt har gjort os klogere på, hvad god ledelse er.

- Der er selvfølgelig stor forskel rundtomkring i verden, men set ud fra et dansk og nordisk perspektiv er der ingen tvivl om, at der har været en klar progression i udviklingen af ledelsesbegrebet, som har gjort os bedre til ledelse. Blandt andet har vi fået et mere og mere nuanceret syn på, hvad et menneske er, og hvordan vi rent mentalt fungerer. Vi har også opnået større og større indsigt i, hvad relationer mellem mennesker er, og hvad de betyder. Og da ledelse jo i høj grad handler om at forstå mennesker og relationer imellem mennesker, både mellem lederen og medarbejderen og medarbejderne imellem, har den viden hele tiden bidraget til at nuancere og ajourføre de forskellige ledelsesmodeller, siger ledelsesprofessoren og nævner også den teknologiske udvikling og vores øgede forståelse for økonomiske processer som faktorer, der har gjort os klogere på ledelse, og endelig også vores viden om læring. Både den individuelle læring og den organisatoriske læring, der hele tiden har nuanceret opfattelsen af, hvordan ledelse bør udøves.

Ledelse er blevet sværere med tiden
Selvom teorierne altså igennem tiden har gjort os klogere på, hvordan ledelse virker, mener Hildebrandt ikke, at ledelse som disciplin af den grund er blevet lettere at udføre over de seneste 100 år.

- Selvom ledere aldrig har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere. Tværtimod er det klart blevet vanskeligere at være leder. For selvom vi har fået mere og mere viden, så er den kontekst, som ledelse udøves inden for, samtidig blevet voldsomt mere kompliceret. Det gælder juridisk, økonomisk, politisk, teknologisk, værdimæssigt og holdningsmæssigt. Den kompleksitet udfordrer ledernes kompetencer og har uden tvivl gjort ledelse som disciplin langt sværere at udøve end for bare 20, 30 og 50 år siden, siger Hildebrandt, som peger på, at den udfordring blandt andet har ført til, at der i dag er kommet langt større fokus på behovet for ledelsesteam.

- En af konsekvenserne af den udvikling er, at vi er begyndt i højere grad at betragte udøvelsen af ledelse som et team-anliggende end som et individuelt anliggende. Ledergrupper spiller en meget større rolle i dag på mange niveauer, og hvor ledelse tidligere handlede om at kunne agere som selvstændig og altvidende chef, så har vi i dag taget konsekvensen og splittet ledelsesfunktionen op. I dag taler vi derfor mere og mere om en direktion end en direktør, siger han.

Taylorisme både en sejr og et fængsel for ledelse
Når Steen Hildebrandt kaster blikket tilbage på udviklingen af de mange ledelsesteorier, siden moderne ledelse tog sin begyndelse for snart 150 år siden, oplever han især en håndfuld ledelsesretninger som værende særligt afgørende og banebrydende for ledelsesdisciplinens udvikling.

- Et meget afgørende nedslag var uden tvivl scientific management, som især blev født af Frederick Taylor, der introducerede en rationel systemtænkning, i gammeldags forstand, som jo var kimen til al senere moderne ledelse. Scientific management handlede dybest set om en tro på, at man ud fra en simpel ingeniørformel kan adskille alle processer, og jo mere man adskiller og bryder tingene ned, jo mere effektive og lettere bliver de at styre, siger Hildebrandt og fortæller videre, at den tænkning, som samlebåndet i første omgang blev den mest tydelige eksponent for, dermed skabte et helt nyt paradigme i forrige århundrede. Et, der hyldede opdeling og opsplitning af ting og processer samt rationel effektivitet og måling, der siden fik kolossal betydning globalt og ifølge Hildebrandt fortsat har det i dag.

- Det paradoksale ved Taylor og hans tænkning er, at selvom han udgør den vigtigste ledelsesmæssige arv, vi har i dag, repræsenterer han også noget, som
vi kæmper for at gøre op med. Han er derfor både en sejr og et kæmpe problem for moderne ledelse. For de seneste mange år er vi jo blevet tiltagende opmærksomme på, at tingene ikke kan adskilles. Alting hænger sammen og er forbundet, og i dag er vi langt mere optagede af nødvendigheden af tværfaglighed, samarbejde og teams, siger han og nævner den klassiske og helt almindelige funktionsopdeling i nutidens organisationer som et klart levn fra taylorismen. Men også en faktor, som mange organisationer kæmper med, fordi behovet for tværfaglighed hele tiden vokser. Og derfor er Taylor paradoksalt nok også kommet til at repræsentere et fængsel for moderne ledelse, mener Hildebrandt.

Human relations var banebrydende for al adfærdsteori
Derudover nævner han de såkaldte Hawthorne-studier og fremkomsten af human relations i 1930’erne i USA som et uhyre afgørende ledelsesmæssigt nedslag. Studierne sigtede i første omgang på at undersøge, hvordan man kunne gøre medarbejdere mere produktive, men endte med opdagelsen af anerkendelse og motivation inden for ledelse. En banebrydende udvikling, der viste, at mennesker ikke bare er maskiner, og som lagde kimen til den motivationsteori- og anerkendelsesteori, der fortsat lever og er under konstant udvikling i dag.

- Studierne var jo i virkeligheden bare primitive adfærdsstudier, men endte med at få enorm betydning for motivations- og adfærdsteorien. Et område, hvor den ene teori siden har afløst den anden. I dag har samme gren fået os til at forstå, at vi ikke, som vi tidligere troede, som mennesker er isolerede fænomener,
men primært relationelle fænomener. Menneskers hjerner hænger altså sammen, og jeg er, som individ, meget mere afhængig af andre, end jeg er hvilende i mig selv. Det er nogle enorme erkendelser inden for ledelse, siger han.

2. verdenskrig lagde kimen til management-tænkning
Endelig nævner Hildebrandt den såkaldte operationsanalyse, som udsprang af 2. verdenskrig og udviklingen af en moderne krigsførelse, der kom til at skabe en mere matematisk tilgang til ledelse.

- Operationsanalysen hvilede på nye begreber fra 2. verdenskrig og handlede om brugen af matematiske modeller og processer i ledelsessituationer. Det
er derfra, vi har fået begreber som management, kvantitative modeller, målstyring, strategisk, taktisk og operationel tænkning og cost benefitanalyser og mange flere. Altså et kæmpe sæt af redskaber, som repræsenterer indbegrebet af moderne ledelse den dag i dag, siger ledelsesforfatteren.

Hjerneforskning lærer os mest om ledelse lige nu
Skal Hildebrandt pege på nyere strømninger, der har været særligt afgørende inden for ledelsesudviklingen, peger han især på hjerneforskningen.

- 30’ernes Hawthorne-studier igangsatte et helt nyt spor, som den aktuelle og igangværende hjerneforskning også hører til, og som i de senere år har taget nogle store skridt med etableringen af flere og flere forskningscentre verden over. Det er en udvikling, der kontinuerligt gør os klogere på, hvordan vi som mennesker ser ud indeni, hvad der bestemmer vores adfærd og får os til at handle, som vi gør. Og derfor alle sammen spørgsmål med store implikationer for vores forståelse af ledelse, siger Hildebrandt og nævner som eksempel den amerikanske forfatter og psykolog Daniel Goleman og hans fremstillinger om forskellige intelligensformer fra 1995. Desuden kognitionsforskerne Humberto Maturana og Francisco Varela, der i de sidste årtier har fået stor betydning med deres studier af fænomenet ”levende systemer”. De kalder begrebet autopoesis, som ordret betyder selvskabelse eller selvproduktion. Teorien om autopoesis fremhæver den tætte forbindelse, der eksisterer mellem organisationsformer og deres omgivelser.

- Der sker utrolig meget inden for hjerneforskningen i dag, som peger i mange retninger, men som alt sammen bidrager til at udvikle hele vores begrebsdannelse om mennesker, om menneskers læring, ageren, handlinger og interaktioner, som har og fortsat vil få stor effekt på den måde, ledelse bedrives og udøves på, siger han.

Den økonomiske konkurrence presser ledere
Men selvom vi ifølge Hildebrandt altså rent ledelsesteoretisk er kommet langt, i forhold til hvor ledelsesbevidstheden var for over 100 år siden, mener han fortsat, at der er plads til masser af forbedringer og nytænkning. Ledere står efter hans vurdering fortsat over for store udfordringer i dag, som han håber, ledelsesudviklingen kan være med til at løse.

- Et af de områder, hvor jeg især oplever, at ledere i dag er udfordret, er på den økonomiske konkurrence-dimension. Selvom vi i dag ved, at de langsigtede og bæredygtige ledelsesbeslutninger er det bedste for organisationer, så betyder den voksende globale konkurrence, at mange ledere i praksis er nødt til at agere utrolig kortsigtet, siger han.

- Det er der mange gode grunde til. De er pressede af kortsigtede og globale konkurrencehensyn, som igen er styrede af den herskende økonomi- og konkurrenceforståelse, der er et kæmpe globalt fænomen. Og som altså desværre er med til at spænde ben for de sunde og langt mere bæredygtige ledelsesmæssige beslutninger, siger han.

Fremtidens ledelse
Og når Hildebrandt kigger fremad og skal pege på, hvilke samfundsmæssige udviklingstendenser han især forventer vil sætte afgørende fingeraftryk på fremtidens ledelse, er det de store globale tendenser.

- Hvor moderne ledelse tog sin start i Taylors opfattelse af, at alting kunne skilles og splittes ad, som i bund og grund var inspireret af den franske renæssance-filosof Descartes, er vi jo paradoksalt nok i dag nået frem til den præcis modsatte opfattelse. Nemlig at alting hænger sammen. Og for ledelse betyder det, at man i dag betragter organisationer som en del af en større verden og som en del af den samlede klode, siger han.

- Den opfattelse stammer fra en erkendelse af, at kloden er truet, og vil helt sikkert betyde, at ledere vil få et stigende globalt udsyn og opfatte hele kloden som en del af deres opmærksomhed og ansvarsområde, siger Hildebrandt, som også peger på verdens demografiske udvikling.

- Jordens befolkning vokser eksplosivt, og det vil give et stort fokus på en bedre udnyttelse af vores ressourcer. Vi oplever allerede nu, hvordan deletænkningen begynder at spille ind på ledelsesteorierne, og hvordan nye forretningsområder opstår med afsæt i en helt ny ressourceforståelse og et ønske om at dele.

- Samtidig vil befolkningsudviklingen skabe en ny kolossal global middelklasse, som både vil afføde nye medarbejdergrupper og en kæmpe gruppe af helt nye typer af aftagere af produkter og services, der vil skubbe ledelse i flere retninger, siger Steen Hildebrandt, som endelig nævner digitaliseringen som en megatrend, der vil sætte præg på ledelse fremover.

- Digitale teknologier og platforme er allerede nu godt i gang med at flytte magten fra organisationers ledelser til kunder og medarbejdere. Den magtforskydning vil fortsætte og stille nye krav til lederes etik og moral og – tror jeg – også udvikle nye typer af ledere med stor troværdighed og integritet,
slutter Steen Hildebrandt.