Bliv set som leder

Du er som leder blevet valgt til at deltage i en ny tværgående task-force i organisationen, og første møde er i dag. Ledere fra hele organisationen skal deltage, og da du træder ind i lokalet, skæver du til de nye ansigter og lurer, lige inden det går løs, på, hvem af jer der mon om et kort øjeblik kommer til at tage teten i gruppen og bliver teamets uformelle leder.

Forskning har i årtier påvist, at det førstehåndsindtryk, vi danner os af hinanden på få minutter, lynhurtigt bestemmer det sociale hierarki i en ny gruppe. Og at det primært er faktorer som alder, køn, udseende, titel og uddannelsesbaggrund, der afgør vores rolle og indflydelse, når et nyt teamwork tager sin begyndelse. Altså faktorer, vi ikke kan gøre noget ved her og nu.

Nu vender ny forskning imidlertid op og ned på den påstand. Et nyt studie offentliggjort i Harvard Business Review viser nemlig, at den attitude, vi indtager en ny gruppe med, har stor indflydelse på den status og indflydelse, vi kan opnå. Og at man gennem forskellige teknikker kan tune sit mindset ind på en attitude forud for et møde, der ikke bare giver mere gennemslagskraft her og nu, men også på længere sigt kan styrke din position som leder.

Førstehåndsindtryk mere og mere afgørende
- Social forskning har jo længe påvist, at det er førstehåndsindtrykket, der lynhurtigt afgør, hvilken placering vi får i grupper, og at det førstehåndsindtryk i høj grad bestemmes af de faktorer, vi lynhurtigt kan spotte hos hinanden, men som vi til gengæld ikke lige umiddelbart kan lave om på. Den rolle, vi får i en ny gruppe, er altså ifølge klassisk forskning nærmest bestemt, før vi træder ind af døren, siger Gavin Kilduff, assistant professor i Management and Organizations på NYU´s Stern School of Business i New York, til Ledelse i Dag.

- Samtidig bliver roller og placeringer i grupper i dag stadigt mere afgørende. Mere og mere arbejde foregår i skiftende og selvledende teams. Og ledere og medarbejdere befinder sig hele tiden i nye gruppekonstellationer, hvor rollerne er til forhandling, og hvor det sociale hierarki skal genforhandles. Vi synes derfor, at det var interessant at teste, om de roller, vi får i nye grupper, virkelig er så prædeterminerede, og om det slet ikke er muligt for os selv at påvirke vores status, siger Kilduff.

Tre eksperimenter med adfærds-priming
Sammen med forskerkollegaen professor Adam Galinsky fra Columbia Business School i New York satte han sig derfor for at undersøge, om man som individ selv kan påvirke sit førstehåndsindtryk, og dermed den indflydelse og position, man får i en gruppe.

- Ud over de demografiske faktorer og forhold som titel og uddannelsesbaggrund, så er vores adfærd også noget af det, der påvirker vores status i en gruppe. Og den er vi jo i modsætning til de andre faktorer selv mere herre over. Og da forskning viser, at visse former for adfærd, som for eksempel det at tage initiativ, være positiv, tage ordet og være proaktiv, opfattes klart mere lederorienteret end andre, besluttede vi at undersøge, om det er muligt at påvirke folks opførsel i en mere proaktiv retning, lige inden de entrerer en ny gruppe, siger management-professoren.

Sammen gennemførte de to forskere i samarbejde med forskere fra en række andre universiteter i Europa og USA tre eksperimenter og studier, hvor man benyttede en såkaldt priming-metode, som er en teknik, der præger folks psykologiske sindstilstand midlertidigt. Målet var at forsøge at præge folk til tre forskellige psykologiske tilstande, som forskningen har vist gør os mere proaktive og positive. Ét eksperiment testede en priming-tilstand, der handler om at føle sig indflydelsesrig og magtfuld. Et andet studie fokuserede på at prime folk til at føle sig lykkelige, og endelig handlede et eksperiment om en tilstand, der fokuserer på at opnå mål og forfremmelse.

Positiv priming giver højere status
I hvert eksperiment samlede man forsøgspersoner i grupper på tre. Én person i hver gruppe blev primet til en positiv psykologisk tilstand. Vedkommende blev bedt om på et par linjer enten at skrive om situationer i sit liv, hvor han eller hun havde følt sig indflydelsesrig, lykkelig og glad eller havde opnået en forfremmelse eller et mål, som vedkommende havde kæmpet hårdt for. En anden person i hver gruppe blev primet til præcis det modsatte og skulle på et par linjer skrive om tidspunkter, hvor vedkommende havde følt sig domineret af andre, havde været ked af det og ulykkelig, eller ikke havde nået nogle vigtige mål. Den tredje person blev hverken primet i den ene eller anden retning, men blot bedt om at skrive en indkøbsliste for næste gang vedkommende skulle i supermarkedet.

I alle eksperimenterne fik grupperne derefter ti minutter til at løse en fælles opgave. Bagefter blev de bedt om hver for sig at ranke hinanden i forhold til, hvem de hver især syntes havde taget mest initiativ, havde virket mest sikker, udvist størst lederegenskab og derfor havde størst status i gruppen.

- Effekten af eksperimenterne var klar. De personer, der var blevet primet positivt til at føle sig enten indflydelsesrige, glade eller målfokuserede, viste sig at være mere proaktive og opnåede markant højere status end de andre. Det ville vi dog godt teste yderligere, siger Gavin Kilduff og fortæller, at man derfor fulgte eksperimenterne op med en ny test, hvor man videofilmede grupperne og bad uafhængige deltagere observere samarbejdet. Og de rapporterede om samme mønster. De positivt primede deltagere tog generelt ordet hurtigere og talte med større sikkerhed end de øvrige.

- Konklusionen var altså klar, og vi kunne på baggrund af alle eksperimenterne konstatere, at det er forholdsvis let at skubbe sig selv ind i en proaktiv tilstand, der får andre til at se på dig med større respekt, første gang I mødes. Man kan altså godt selv påvirke det umiddelbare indtryk, man giver andre, fortæller Gavin Kilduff til Ledelse i Dag.

LÆS OGSÅ: Manual til magten

Førstehåndsindtrykket er selvforstærkende
Som du siger, handler det om førstehåndsindtryk. Betyder det så, at man, når man mødes næste gang i gruppen, risikerer at miste sin status igen?

- Vi ved fra andre studier, at priming-tilstande kun holder mellem ti minutter og op mod en time, og netop derfor besluttede vi at afslutte eksperimenterne med at undersøge, hvad der mon sker med gruppedynamikken og rollerne i samme gruppe, når folk mødes senere, og priming-effekten er aftaget, siger Gavin Kilduff.

I forbindelse med alle eksperimenterne samlede man derfor grupperne igen, 48 timer efter første priming-øvelse, til et nyt teamwork, der varede omkring 20 minutter. Denne gang blev ingen af deltagerne primede på forhånd. Bagefter blev deltagerne igen bedt om hver for sig at ranke sig selv og de andre i gruppen, og interessant nok med samme slående resultat. De, der første gang var blevet opfattet som proaktive og med størst lederpotentiale, blev det også anden gang. Effekten af første priming-øvelse varede med andre ord ved.

- Den sidste del af eksperimenterne viser, hvad andre studier også har bekræftet for os. Nemlig at førstehåndindtryk skaber stabile roller og mønstre. Ledere og medarbejdere, der først én gang er blevet opfattet som stærke i en gruppe, bliver ved med at blive betragtet på samme måde. Også selv i situationer, hvor de faktisk ikke bidrager mere end deres kolleger. Førstehåndsindtryk bliver med andre ord ofte selvforstærkende for folks performance. De, der én gang har vundet højest status, får hele tiden mere taletid og opmærksom. Det stimulerer deres selvværd og selvopfattelse endnu mere og giver dem endnu mere gennemslagskraft, hvilket igen giver dem endnu mere indflydelse, siger Gavin Kilduff.

- Så alt i alt viser vores studier altså to ting. For det første, at folk i høj grad er i stand til selv at påvirke, det førstehåndsindtryk, de giver, og dermed den status, de får i en gruppe. Og for det andet, at det førstehåndsindtryk bliver selvforstærkende, og derfor afgørende for den indflydelse og performance, du får i en gruppe på længere sigt, siger Gavin Kilduff.

Enhver kan påvirke sin status
- De her studier er interessante for både individuelle medarbejdere og ledere. For de dokumenterer, at der findes metoder og teknikker, der gør, at man kan forbedre sin status og sin indflydelse i grupper. Den placering, vi opnår i de teams, vi færdes i, er ikke som først antaget afgjort af prædeterminerede forhold. Alle kan ved at gennemgå forholdsvis enkle priming-øvelser på et par minutter selv påvirke deres indflydelse. Det mener jeg er godt nyt for enhver, der i dag arbejder i teamwork, siger Gavin Kilduff og fortæller videre, at relaterede studier også viser, at samme priming-teknik kan forbedre ens performance til jobsamtaler, interviews, foredrag og i forhandlinger.

- Det mindre positive ved samme resultat er, at det her jo samtidig fortæller os, at det ikke nødvendigvis er de, der har størst kompetence og mest erfaring, der får mest indflydelse i grupper. Det er snarere de, der er i stand til booste deres personlighed, inden de går ind til et møde. Det er altså ikke nødvendigvis de bedst egnede, der bliver ledere, siger Gavin Kilduff.

Mest relevant for introverte og stille ledere
Er der ikke en risiko for, at vi, når vi forsøger at styrke vores gennemslagskraft, går hen og bliver for frembusende, så vi ender med at lukke munden på de andre i teamet?

- Jeg oplever ikke, at det her er en tilstand, der gør folk dominerende, eller får dem til at tromle andre. Det handler i højere grad om at skubbe sig selv frem mod en adfærd, hvor man møder andre med lidt mere selvsikkerhed og energi.

- Det kan især være gavnligt for de mere stille og introverte typer, fordi det giver dem mulighed for at komme lidt længere frem i skoene i de grupper, de indgår i. Det hjælper den enkelte til at dele mere ud af sin viden og idéer og på den måde bidrage positivt til samarbejdet, siger Gavin Kilduff.

Autentisk ledelse er meget fremme i øjeblikket. Ligger det her ikke op til en ret uautentisk tilgang til andre mennesker. Når man skal prime sig selv, til noget man ikke er, forud for et samarbejde?

- Som mennesker gennemgår vi jo mange forskellige psykologiske tilstande i løbet af en enkelt dag. Det her handler ikke om at gøre sig til en person, man ikke er, men mere om at sætte sig selv op og finde en mere energisk side frem af sig selv, siger Gavin Kilduff, der sammenligner priming-metoden med de meditations- og mindfuldness-teknikker, der bliver mere fremherskende på arbejdspladser i dag.

- Jeg ser et tæt link mellem den her teknik og så mange af de meditations-teknikker, som flere og flere benytter sig af i organisationer i dag. De fokuserer på at give folk nogle redskaber til at finde de mere positive sider frem af sig selv. Priming-teknikkerne her sigter på det samme, metoden er bare en anden. Ved at skrive nogle målrettede ting ned kan du tune dig selv ind på en mere positiv sindstilstand, der påvirker din adfærd bagefter. Det er ikke noget, der ændrer din personlighed, og gør dig uautentisk. Men snarere noget der hjælper dig med at finde frem til en mere positiv version af dig selv, slutter han.