Styr din opmærksomhed

Effektive og empatiske ledere er i stand til at fokusere på både egne indre mønstre, andre menneskers adfærd og den store verden – samtidig. Leder bør dyrke og kultivere denne triade af bevidst opmærksomhed – og træne deres hjerne til at skabe nye neurale netværk, mener den internationalt anerkendte organisationspsykolog Daniel Goleman. I sin nye bog ”Fokus” undersøger han vores opmærksomhed. Og ikke mindst besværet med at fastholde den.  

Af journalist Kirsten Weiss

01. maj 2014

Ret opmærksomheden mod det væsentlige, fokusér og færdiggør! Sådan har remsen for effektivt lederskab lydt længe, men måske skal fokus på én gang både være skarpere og bredere? I hvert fald argumenterer psykologen Daniel Goleman, forfatter til blandt andet ”Følelsernes intelligens”, i sin seneste udgivelse ”Fokus – De skjulte mønstre bag unikke præstationer” for, at lederes primære opgave nok er at fokusere – men gerne på flere ting samtidig, og at vores hjerner glimrende er i stand til at håndtere den opgave; i hvert fald hvis man øver sig.

- Når vi siger, at en leder er fokuseret, refererer vi typisk til et ensrettet fokus på forretningsresultater eller en bestemt strategi. Men er det nok? Hvad med alle de andre varianter af opmærksomhed, spørger Daniel Goleman, der med hjerneforskningens neurale netværk i baghånden argumenterer for, at det er muligt at være på én gang fokuseret, varieret og ”bred”, herunder også at sørge for, at organisationen holder fokus på det væsentlige.

Goleman betegner menneskers evne til at fokusere som subtil, men desværre også som en mangelvare i en stadigt mere forstyrret hverdag. Han fremhæver de senere års hjerneforskning i opmærksomhed, der udpeger netop evnen til at være opmærksom som helt afgørende for, hvor godt man udfører hvilken som helst opgave. Er evnerne underudviklede, klarer vi os dårligt; hvis de er veludviklede, klarer vi os godt, og Goleman gør opmærksom på, at ”selv om sammenhængene mellem opmærksomhed og dygtighed for det meste er skjult, skinner de igennem i alt, vi ønsker at opnå.”

- En leders opmærksomhedsfelt (det vil sige de særlige områder, hun fokuserer på) styrer også medarbejdernes opmærksomhed, uanset om lederen formulerer det direkte eller ej. Folk vælger, hvad de vil fokusere på, ud fra deres opfattelse af, hvad der er vigtigt for lederen. Denne dominoeffekt pålægger ledere et ekstra stort ansvar, da de ikke kun skal styre deres egen opmærksomhed, men i høj grad også alle andres, pointerer Goleman.

Tre fokusområder
Goleman kalder sine fokus- eller opmærksomhedsområder for en triade, en trehed, der består af fokus på dig selv, fokus på andre og fokus på den større verden. At kigge indad og samtidig være opmærksom på den hjælp, andre kan give en, skærper ledere til at kultivere deres følelsesmæssige intelligens – men komplette og inspirerende ledere er samtidig, mener Goleman, i stand til at rette deres opmærksomhed udad mod verden. Pointen er her, at det ene ikke går uden det andet; fokus skal og kan rettes mod alle tre områder – på en gang.

De tre områder i triaden beskriver han på følgende måder i artiklen The Focused Leader i Harvard Business Review, december 2013:

Fokus på dig selv
Følelsesmæssig intelligens begynder med selvbevidsthed – at komme i kontakt med sin egen indre stemme. Ledere, der er opmærksomme på og lytter til deres egen indre stemme, har flere ressourcer at trække på, når de skal træffe beslutninger. Her er det hjernens insula, der ligger skjult bag frontallapperne, som registrerer de diskrete signaler, mavefornemmelserne, som er beskeder herfra og fra hjernens amygdala. De fleste kender følelsen af, at noget føles rigtigt eller forkert, og selv om mavefornemmelser bestemt også kan være fejlbehæftede, så kan disse ”somatiske markører”, som hjerneforskeren Antonio Damasio fra University of Southern California kalder dem, være med til at gøre beslutningsprocesser lettere. Hvis man altså vel ät mærke er dygtig til at afkode sin egen indre stemme.

Goleman omtaler i denne forbindelse et studie af 118 børsmæglere og ti ledere i fire investeringsbanker i London. Studiet afslørede, at de mest succesrige mæglere – her opgjort på deres årlige indtjening – hverken var dem, der handlede på mavefornemmelsen eller de rationelle analyser alene, men tværtimod dem, der var i stand til at fokusere på et bredt spektrum af følelser.

Oven i alt dette kommer dét, Goleman kalder viljestyrke, i form af kognitiv kontrol. Her er det evnen til at kontrollere sin hjerne og dermed at holde fokus, som er nøglen – og en evne, der – som Goleman fremhæver – kan udvikles løbende.

Fokus på andre
Fokus på andre er fundamentet for empati og evnen til at opbygge sociale relationer. Blandt ledere er de, der er i stand til at se ud over egen næsetip, at finde blandt dem, der skaber løsninger i fællesskab, har vægtige meninger og holdninger og er dem, de andre gerne vil samarbejde med, mener Goleman. Den slags ledere stikker op som naturlige ledere uanset deres placering i sociale eller organisatoriske hierarkier. De empatiske ledere er i stand til at udvise kognitiv empati, altså evnen til at forstå et andet menneskes synspunkt. Følelsesmæssig empati, altså evnen til at føle det, en anden føler. Empatisk omsorg, altså evnen til at mærke, hvad et andet menneske har brug for fra dig.

Det er derfor, mener Goleman, direkte alarmerende, at mennesker, i takt med at de stiger i graderne, ofte mister evnen til at være opmærksomme på andre. Eller som han udtrykker det: ”Det sted, vi ser og placerer os selv på den sociale rangstige, bestemmer, hvor meget opmærksomhed vi giver andre.” Det er en dum ide for en leder, der for eksempel risikerer at gå glip af vigtig information, gode idéer eller ny inspiration fra mennesker, som er placeret andre steder i organisationen.

LÆS OGSÅ: Når mindfulness er big business

Fokus på den store verden
Ledere, der har blikket rettet ud mod verden, er ikke bare gode lyttere, men også dygtige til at spørge. De er visionære og kan ofte se, hvordan de beslutninger, de træffer i dag, vil have indflydelse på fremtiden. De er åbne over for det uventede og har blik for de ofte overraskende forbindelser mellem data, der tilsyneladende ikke relaterer til hinanden.

For eksempel nævner Goleman Microsofts Bill Gates, der er en mand, som kan finde på at læse en hel bog om gødning. For andre kan den interesse synes meget langt væk fra Bill Gates' verden; for ham, der er dybt engageret i velgørenhed, er nysgerrigheden helt naturlig for en mand, som konstant er på jagt efter nye løsninger på klodens problemer, herunder de mange munde, der skal mættes.

Evnen til at kigge ud i verden er, fremhæver Goleman, essentiel for ledere, der ønsker at være innovative – og heller ikke nogen dårlig idé for de ledere, som er stærkest i at tænke i systemer. Disse ledere er ofte dygtige til at designe systemer og organisationer, for eksempel i form af en klassisk matrix, og den slags ledere er der bestemt behov for i en kompleks verden. Men noget tyder på, fremhæver Goleman med forskning af psykologen Simon Baron-Cohen fra Cambridge University i ryggen, at en stærk systemforståelse kan være koblet med mindre følelsesmæssig indsigt. Og det betyder i Golemans optik, at den slags ledere faktisk ikke er effektive ledere.

Træn triaden
Golemans budskab er, at hjernen udmærket er i stand til at fokusere på flere ting på én gang. Eller som han konkluderer: En fokuseret leder er ikke den, der koncentrerer sig om årets tre vigtigste prioriteringer. Den dygtigt fokuserede leder er, i hans øjne, den, der har kontrol over det fulde spektrum af sin opmærksomhed. Altså den slags leder, der både er i kontakt med sine følelser, kan kontrollere sine impulser, er opmærksom på, hvordan andre ser på en, forstår, hvad andre har behov for, kan lukke forstyrrelser ude, men også tillade bevidstheden at bevæge sit frit og fri for forudfattede holdninger og antagelser.

Det er, medgiver han, udfordrende, men altid muligt at arbejde med at skærpe sit fokus, og her er tryllemidlet ikke det meget eftertragtede talent, men derimod en bevidst og vedvarende træning af hjernens netværk.

- Hvis ledere skal skabe resultater, har de brug for alle tre former for fokus. En leder uden forbindelse til sin indre verden vil miste styringen. Den, der er blind for andres verden, er en hjælpeløs ignorant. De, der er ligeglade med de større systemer, de opererer i, går med skyklapper på og ender med at blive overmandet fra en blind vinkel, som Daniel Goleman formulerer det.

Eller sagt med andre ord: Lær at kontrollere og fokusere din opmærksomhed – ved at træne dine neurale netværk – og du vil være i stand til at styre både dit eget og organisationens fokus.

 


 

Læs Daniel Golemans artikel The Focused Leader fra Harvard Business Review, december 2013 (kræver abonnement)

Om Daniel Goleman

DanielgolemanDaniel Goleman, ph.d., er en internationalt anerkendt psykolog og ophavsmand til begrebet følelsesmæssig intelligens og Golemans seks lederstile. Han arbejder med og skriver om hjernen, intelligens og adfærd. Forfatter til blandt andet ”Følelsernes intelligens”, ”Ledelse med følelsesmæssig intelligens” og senest ”Fokus - De skjulte mønstre bag unikke præstationer”.