Er du elsket eller frygtet?

Mange ledere stræber efter at signalere styrke og kompetence over for deres medarbejdere frem for varme og empati. Det er en fejl, viser forskning fra Harvard Business School. For de kan opnå langt større indflydelse ved at gøre det modsatte.

Af journalist Annemette Schultz Jørgensen

01. juni 2014

Hvad kommer man længst med: At være elsket eller frygtet? Et spørgsmål, som ledere har været optaget af til alle tider, og som selv Machiavelli funderede over for 500 år siden, da han konstaterede, at ”fordi det er så svært at være begge dele, gør man klogest i at være frygtet frem for elsket”.

En varm versus en kølig udstråling er nemlig de to træk, som vi bemærker allerførst hos andre, og som bestemmer, hvordan vi opfatter mennesker omkring os. Det er derfor også de karakteristika, vi først og fremmest bemærker hos vores ledere og vurderer dem ud fra.

Nutidens ledere viser styrke frem for varme
Og kigger man på, hvad nutidens ledere foretrækker, ser de stadig ud til at være rørende enige med Machiavelli. For mange lægger i dag vægt på at vise styrke, kompetence og faglighed, før de viser varme, empati og tillid.

Det er en fejl, hvis man skal tro et nyt studie fra Harvard Business Review. Her har tre forskere samlet en lang række forskningsstudier og analyser, der dokumenterer, at ledere, der først og fremmest udstråler styrke, kompetence og faglighed over for deres medarbejdere, risikerer at skabe kulturer baseret på frygt, hvilket hæmmer både motivation og kreativitet. Mens de, der starter med at bygge relationer gennem varme og empati, hurtigere får skabt den tillid, der fremmer både idéudvikling, kreativitet, teamwork og derfor velfungerende organisationer.

- Kulturen på arbejdspladser og lederidealet i dag fokuserer mest på, at vi først og fremmest skal bevise vores faglighed og kompetence. Derfor er det også det, ledere viser først. Omvendt kender alle jo deres egne gode sociale intentioner, og opfatter jo sig selv som søde mennesker. Og derfor er varme og empati ikke på samme måde et karaktertræk, som vi finder nødvendigt at bevise i andres øjne, siger Matthew Kohut, medejer af kommunikationsfirmaet KNP Communications og forfatter til Harvard Business Review-artiklen, som han har publiceret sammen med associate professor Amy Cuddy fra Harvard Business School og John Neffinger, også fra KNP Communications.

LÆS OGSÅ: Lad kærligheden blomstre blandt medarbejderne

Styrke skaber frygt
Hvad har det af konsekvenser på arbejdspladser, når ledere fokuserer på at vise styrke frem for varme?

- Studier viser, at ledere med tendens til at overfokusere på at fremstå stærke og kompetente, har sværere ved at etablere tillid i relationerne til deres medarbejdere. Når du ikke etablerer tillid i en organisation, opstår der lettere mistillid og lukkethed, og derfor en kultur præget af frygt. Og det skaber igen en lang række dysfunktionelle adfærdsmønstre på en arbejdsplads, siger Matthew Kohut til Ledelse i Dag.

Blandt andet viser studier, at frygt i organisationer hæmmer individers lyst til at udfolde sig, fordi det skaber angst for at blotte sig, og derfor begrænser det folks potentiale. Det lægger igen en dæmper på den kreative tænkning og evnen til at udvikle nye idéer og løsninger, og ødelægger derfor i sidste instans motivationen og engagementet på en arbejdsplads. Til gengæld er frygt en følelse, der brænder sig fast i vores hukommelse, og som er svær at udviske igen, og som af samme grund får langsigtede konsekvenser i en organisation, når først den udgør en del af kulturen og ledelsesstilen.

- Hvis man som medarbejder ikke føler sig sikker i en organisation, vil man bruge sin energi på at beskytte sig selv og sine egne interesser. Derfor vil man også være tilbageholdende med at hjælpe andre, fordi man dybest set ikke ved, om det vil blive anerkendt og gengældt. Så er der ikke basal tillid i en organisation, kan man som leder måske nok umiddelbart få medarbejderne til at parere ordre og følge de overordnede strategier. Men sandsynligheden for, at de ansatte reelt vil bakke organisationens kultur, værdier og mission op, forbliver lille. For de vil i højere grad gå efter at varetage egne interesser frem for organisationens. Derfor underminerer frygt lederes mulighed for at opnå indflydelse og skabe langvarige resultater. Og det er den risiko, man løber ved at fokusere på styrke og kompetencer, siger Kohut.

Varme er genvejen til tillid og god ledelse
Så hvad sker der omvendt for de ledere, der starter med at vise varme?

- Jamen de kan jo så opnå lige præcis det modsatte. Nemlig etablere den tillid, der skal til for at opnå gode resultater i en organisation. Vi kan se af organisationsstudier, at tillid generelt øger informationsdeling, åbenhed og samarbejde og derfor gør ledelse lettere og mere succesfuld, siger Kohut.

Han uddyber, at studier viser, at dér, hvor ledere formår at skabe organisationskulturer baseret på tillid, er folk mere åbne og tør dele deres ideer med andre. Det skaber igen større videndeling og øget kreativitet, og mere velfungerende samarbejde. Hvis først ledere har tillid til, at medarbejdere kan samarbejde og selv koordinere og planlægge deres arbejde, bliver ledelsesopgaven langt lettere, og derfor igangsætter tillid en positiv spiral.

- Men allervigtigst, er det faktisk, at tillid ikke bare gør folk åbne over for andres ideer. Det gør dem også mere åbne over for andres værdier og holdninger på et mere basalt plan. Og dermed altså åbne over for den indflydelse, som man gerne vil udøve som leder, siger Matthew Kohut, der i 2013 udgav bog om samme emne, Compelling People: The Hidden Qualities That Make Us Influential, sammen med John Neffinger.

Hvorfor har varme så stor en effekt på os som mennesker?

- Som individer har vi et utrolig stort behov for at blive inkluderet og føle, at vi hører til. Faktisk argumenterer nogle psykologer for, at det behov er det stærkeste af alle dem, vi har. Og neuroforskere har gennem studier påvist, at det faktisk er så stærkt, at vi som mennesker endda kan føle fysisk smerte, hvis vi udstødes af en gruppe og mangler et socialt tilhørsforhold, siger Kohut.

- Og den bedste måde at inkludere andre på er ved at udvise varme over for dem. Og af samme grund registrerer vi varme i andre mennesker, før vi registrerer noget andet og altså også kompetence og styrke. Hvis man bruger det træk som leder, appellerer man altså til det stærkeste af de menneskelige behov, og derfor er resultatet så stærkt. Og af samme grund fungerer varme altså som kanalen til indflydelse, siger Matthew Kohut.

LÆS OGSÅ: Tillid og kontrol - et umage par i ledelse

Start med varme og derefter den rette balance
Så hvordan kan ledere lære at skrue ned for kompetencerne og op for varmen i stedet for?

- Det er først og fremmest vigtigt at erkende, at der ikke er tale om et enten/eller, men at man som leder skal lære at balancere og kombinere de to træk, selvom Machiavelli altså ikke troede, det kunne lade sig gøre, siger Kohut til Ledelse i Dag.

Han refererer således til et studie fra Princeton University af blandt andre hans medforfatter Amy Cuddy, der viser, at ledere, der af andre opfattes som kompetente og stærke, men uden varme og empati, nok avler respekt, men til gengæld også modstand og vrede. Og omvendt, at ledere, der vurderes som varme og søde, men til gengæld inkompetente, vækker omsorg og medfølelse hos andre, men omvendt ikke ret meget respekt.

- Det næste er at erkende, at man er nødt til at starte med at vise varme, hvis man vil etablere den form for kontakt til sine medarbejdere, der kan give reel indflydelse. Udfordringen for mange er helt klart at lære, hvordan man starter med at vise den varme uden at føle, at man underminerer sin mulighed for bagefter at vise styrke. Et forhold kender vi jo fra mange aspekter i livet. De mennesker, som vi primært ser som varme og søde, kan også komme til at virke svage, mens de, der hele tiden er seriøse og kompetente, virker mere kolde. Men det kan sagtens lade sig gøre at balancere de to, hvis man som leder er opgaven bevidst, siger forfatteren.

- Man kan vise varme og empati på mange måder. Dybest set handler det om at signalere, at du ser og anerkender dine medarbejdere. Det gør du ved at vise, at du har samme interesse som dem. At du arbejder i samme retning, at du er enig og vil det samme, som de vil. Det kan du både gøre verbalt og altså i din måde at kommunikere på, men også non-verbalt, siger Kohut.

Varme skal komme indefra
Nogle mennesker, og også ledere, er i udgangspunktet mere varme end andre, og kan derfor have lettere ved at lære at lede med varme. Er det her noget, man kan lære, hvis man tilhører den mere kølige ledertype?

- Der er ingen tvivl om, at visse typer har lettere ved at udvise varme end andre, men når det er sagt, så er jeg sikker på, at det her er noget, alle mennesker kan lære. Det er vigtigt at erkende, at man ikke kan snyde sig til at virke varm. Hvor det er langt lettere at snyde sig til en stærk og kompetent fremtoning ved blandt andet at bruge sit kropssprog, er varme nødt til at komme inde fra. Det skal være en ægte følelse, ellers bliver man hurtigt afsløret som falsk.

- Det betyder, at du er nødt til at føle oprigtig varme, før du kan virke ægte på andre. Hvilket igen kræver, at du kan arbejde med dig selv, og at du er i stand til at ændre dit mind-set og din adfærd. Blandt andet ved at øve dig i at finde nogle varme følelser frem i dig selv, før du skal demonstrere følelsen over for andre.

LÆS OGSÅ: Sådan kan man øge virksomhedens sociale kapital

Om Matthew Kohut

MatthewkohutMatthew Kohut er indehaver og managing partner i kommunikationsfirmaet KNP Communications i Washington. Han har en master i Public Administration fra Harvard University’s Kennedy School of Government.

Kohuts faglige ekspertise ligger inden for ledelse og især på, hvordan ledere opnår indflydelse gennem deres fremtoning. Han har trænet og coachet flere end tusind ledere og eksperter i præsentation og kommunikation, både i forhold til medier og live-optrædener som blandt andet TED talks. Matthew Kohut har desuden arbejdet som rådgiver og konsulent i organisationer som NASA, Department of Energy, the Environmental Protection Agency og på Harvard University.

Sidste år udgav han bogen Compelling people: The Hidden Qualities That Make Us Influential på Hudson Street Press.