Når tavshed er guld

Nutidens arbejdspladser overdyrker de udadvendte så entydigt, at de er godt i gang med at tabe de stille og refleksives unikke kompetencer på gulvet, lyder det fra den amerikanske forfatter Susan Cain. Hun har som den første samlet store dele af forskningen om introverte og ekstroverte i et værk, der forudser, at eftertænksomhed, grundighed og kreativitet snart vil være glemte kompetencer i virksomheder.

Af journalist Annemette Schultz Jørgensen

01. juni 2012

Hører du til de ledere, der gruer for at holde oplæg for store forsamlinger, og vil du til hver en tid foretrække en stille stund alene bag skrivebordet frem for at skulle mingle med kollegerne ved en overfyldt netværksreception? Så er Susan Cains nye bog Quiet - The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking nok noget for dig.

Udkommet i starten af 2012 har bogen på få måneder løbet en stille revolution i gang med argumentet om, at nutidens samfund favoriserer de ekstroverte og de udadvendtes karaktertræk, mens de stille talenter og de indadvendtes potentiale tabes på gulvet, fordi ingen rigtig regner dem for noget mere.

Et problem ikke bare for de stille typer, der får sværere ved at finde rum og plads til den eftertanke og refleksion, som er deres kendetegn. Men især også for nutidens arbejdspladser, der, forblændet af et ekstrovert ideal, har forelsket sig i idéen om, at den talende medarbejder er den dygtigste, den karismatiske leder den klogeste, og innovative gruppeprocesser bedre end selvstændig tænkning.

Det har den amerikanske forfatter Susan Cain nu fået nok af. Hun er uddannet advokat fra University of Princeton og Harvard Law School med udmærkelse. Derudover er hun selvproklameret introvert, hvilket for syv år siden fik hende til at opgive advokatbestallingen for at gøre sig til den første, der har samlet forskningen om introverte og ekstroverte i ét værk.

Udadvendte opfattes klogere, pænere og sødere
Hvorfor har du skrevet denne bog?

- Jeg har skrevet bogen for at vise, at vi har en stor ubalance i vores samfund. Nemlig at vi favoriserer de ekstroverte, men undervurderer de introverte. Den ideelle personlighed i dag siger, at man helst skal være selskabelig, udadvendt og have det godt med at stå i rampelyset. Man skal handle frem for at reflektere, være risikovillig frem for eftertænksom og altid hellere fremstå sikker end usikker, siger Susan Cain til Ledelse i Dag.

- Det ideal er nu blevet så stærkt, at studier viser, at vi i dag per automatik opfatter talende og selskabelige mennesker som både klogere, pænere og mere sympatiske end de stille, siger hun.

- Det er et stort problem for alle de introverte mennesker, som ikke føler, at de kan være sig selv. Men det er et kæmpe problem for dagens arbejdspladser, som fuldstændig overser de introvertes særlige styrker og derfor er i gang med at tabe nogle af fremtidens vigtigste kompetencer på gulvet, siger forfatteren, som igennem bogens 300 sider belyser de to karaktertræk ved at trække på forskningsresultater og studier af alt lige fra hjerneforskningen over socialpsykologien til organisationsteorien.

Det begynder med den fysiske indretning
Du skriver, at det ekstroverte ideal gennemsyrer hele vores samfund, men især vores arbejdspladser. Hvordan kommer det til udtryk?

- Det ses først og fremmest i den fysiske indretning af arbejdspladser. I dag skal alle helst sidde i åbne kontorlandskaber uden vægge, uden mulighed for at arbejde uforstyrret, hvor man hele tiden bliver afbrudt, siger Cain.

- Samtidig er der de sidste årtier opstået en ekstrem forkærlighed for gruppeprocesser og for det at arbejde i teams. Samarbejde er blevet et mantra, og i dag mener 91 procent af amerikanske ledere for eksempel, at arbejde i teamwork er vejen til succes.

- Men det ekstroverte ideal ses også mere implicit i den måde, vi i dag bedømmer andre mennesker på. Som sagt viser analyser, at udadvendte per automatik tillægges en lang række positive træk. Det gør, at vi på arbejdspladser i dag har en klar præference for de medarbejdere og ledere, der er mest veltalende, de der er bedst til at præsentere sig selv, og de som virker mest sociale, fortæller Cain.

Stille chefer og medarbejdere forbigås
Hvad giver det af problemer?

- De åbne kontorer virker for det første utroligt stressende på mange introverte, som har brug for ro og for at kunne arbejde alene. Men det er der ikke ret meget plads til i organisationer i dag. Det betyder, at vi har en stor gruppe mennesker gående, som befinder sig i omgivelser, der virker trættende og anstrengende. Derfor yder mange introverte slet ikke det optimale, siger Cain.

- Derudover viser et hav af forskningsanalyser at arbejde i åbne kontorer nedsætter produktiviteten, ligesom studier i årevis har påvist, at folk faktisk producerer langt flere idéer alene frem for i grupper, siger Cain og fortæller, at kigger man isoleret på studier af innovative processer, så viser de, at folk faktisk er mere nytænkende og kreative alene end sammen med andre.

- Men i dag er vi så stålsatte i troen på, at innovationer bedst skabes i samarbejde, at virksomheder per automatik kaster en masse mennesker ind i samme rum, hver gang de skal finde svar på svære problemstillinger, eller opfinde nye kreative løsninger. Også selvom der ikke er belæg for, at det overhovedet virker, siger hun.

- Endelig så betyder vores forkærlighed for de talende, at vi overser alle de stille på arbejdspladserne i dag. Når der ansættes nye chefer og medarbejdere, forbigår vi derfor en masse talenter, bare fordi de ikke råber op. Det betyder, at vi også går glip af de introvertes særlige styrker og kompetencer, som vores samfund har hårdt brug for i fremtiden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Disciplin og paranoia - vejen til succes

Introverte er mere kreative
Hvad er de introvertes styrker?

- Forskellen på introverte og ekstroverte handler om, hvordan vi som mennesker reagerer på stimuli udefra. Introverte er mere følsomme over for stimuli og har det ikke godt med for meget larm og støj. Ekstroverte derimod er mindre følsomme og får energi fra mange impulser udefra, siger Cain.

- Det omsætter sig i forskellige personlighedstyper. På en arbejdsplads har ekstroverte det typisk godt med, at der sker mange ting omkring dem på én gang. De er gode til at multitaske, til at håndtere mange mennesker og mange informationer samtidigt og derfor også til at gå efter det, der sker lige her og nu. De har en mere udadvendt og entusiastisk energi og er derfor også gode til at inspirere mennesker, siger Cain.

- Introverte typer derimod har det typisk godt med at arbejde for sig selv og vil gerne have god tid til at løse deres opgaver. De tænker, før de taler, fordøjer information grundigt, og arbejder længere tid med deres opgaver. De er derfor mere grundige og vedholdende, siger hun og fortæller videre, at studier viser, at når man lader introverte og ekstroverte sidde for sig selv og arbejde, så vil den introverte typisk fundere længere over et spørgsmål og lade tankerne gå i forskellige retninger, mens den ekstroverte hurtigere vil orientere sig mod omgivelserne og mod det, der sker omkring vedkommende.

- Af samme grund viser studier også, at introverte faktisk er mere kreative og bedre til at løse komplekse problemer, siger Cain og nævner Einstein, der selv var introvert og sagde, at hans egen succes ikke skyldtes, at han egentlig var særlig klog, men blot at han arbejdede længere tid med problemerne.

Susan Cain understreger, at kun de færreste mennesker er 100 procent introverte eller ekstroverte, men at de fleste af os rummer elementer af begge personlighedstyper, dog ofte med en overvægt af det ene eller det andet. Undersøgelser peger på, at introverte og ekstroverte findes inden for alle sektorer, men at de to typer klart har forskellige præferencer. Mange introverte finder man eksempelvis inden for de tekniske fag og i forskningsverdenen, hvor der er god mulighed for faglig fordybelse, mens ekstroverte ofte søger mod mere udadvendte funktioner, eksempelvis mere salgsorienterede fag.

Den karismatiske leder er en myte
Du argumenterer i bogen også for, at introverte ledere har særlige styrker, og at det er en myte, at de bedste ledere er de karismatiske. Er ledere i dag ikke nødt til at kunne være udadvendte og talende for at kunne skabe engagement blandt medarbejdere?

- Studier viser, at vi som mennesker automatisk drages af de, der taler, og de, som fysisk og verbalt fylder mest i et lokale. Det er per definition dem, der får vores opmærksomhed, og derfor laver vi den fejlslutning, at de også har det største talent for ledelse.

- Men det er jo et problem, for hvem siger, at den mest talende leder også er bedst til at drive forretning, siger Susan Cain, der nævner Elinor Roosevelt, Mahatma Gandhi og Al Gore, som eksempler på introverte ledere, der alligevel har formået at inspirere og samle masser af mennesker.

Stille ledere bedst til selvstændige medarbejdere
Hvad er den stille leders styrker?

- Den stille leder er mindre dramatisk i sin ledelsesstil. Han eller hun er god til roligt at fokusere på, hvad en given situation virkelig kræver, frem for at træffe hurtige beslutninger. Stille ledere har ikke samme smittende udadvendte form, når de omgås medarbejdere, men de sætter ikke sig selv så meget i fokus. De giver andre plads, og studier viser, at de vinder hurtigere tillid og opbakning fra medarbejdere, siger Cain og fortæller om et forskningsforsøg, som også er omtalt i bogen, der sammenligner introverte og ekstroverte ledere.

- Forsøget viser, at introverte ledere er bedre til at lede selvstændige medarbejdere, der er gode til selv at tage initiativ. For stille ledere har det fint med at lade medarbejdere komme frem med deres egne idéer og selv gå efter resultaterne.

- Ekstroverte ledere derimod bliver så engagerede af deres egne idéer og føler sig hurtigere truede af andre, at de har sværere ved at give selvstændige medarbejdere plads. Omvendt er de bedre end de introverte ledere til at lede de mindre selvstændige medarbejdere, der netop har brug for den udadvendte form for at blive inspireret og motiveret, forklarer Cain.

Et mangfoldighedsproblem
Hvor er der brug for stille ledere?

- Jeg mener, at problemstillingen bør betragtes som et mangfoldighedsproblem. Vi må begynde med at anerkende, at der er tale om to forskellige personlighedstyper, som har forskellige styrker. Ligesom kvinder, bærer introverte nogle grundtræk i deres personlighed, som gør, at de ikke kommer til deres ret på arbejdspladser. Det er et kæmpe spild for samfundet, som har hårdt brug for deres refleksive og kreative kompetencer, siger Cain.

- Kigger vi på ledelsesopgaven er der ingen tvivl om, at vi både har brug for udadvendte og indadvendte ledere i alle organisationer. Ledelsesopgaven bliver i dag mere og mere kompleks, og jeg tror, at det for mange store virksomheder ville være en fordel at splitte ansvaret op efter de to typer, siger Cain og henviser til Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, der selv er introvert og i 2008 udpegede Sheryl Sandberg som COO for helt bevidst at få hende til at varetage de mere udadvendte funktioner på direktionsgangen.

- Er man topchef og skal rekruttere ledere, skal man derudover tænke over, hvilke medarbejdere man har i sin organisation. Har man primært selvstændige og selvledende medarbejdere, og det er jo det, vi helst vil have i dag, jamen så er de introverte ledere faktisk bedst egnede, siger hun.

Kig godt på dine medarbejdere
Og hvordan kan arbejdspladser give de introverte medarbejdere mere plads?

- Er man leder, så foreslår jeg, at man lige stopper op og kigger nøjere på sin medarbejderstab. 30 eller måske helt op til 50 procent af dine medarbejdere er reelt introverte, også selvom det ikke er til at se på dem, siger hun.

- Tænk som leder derfor en ekstra gang over, hvordan arbejdet er organiseret, hvordan du lader folk komme til orde under møderne, og hvor mange møder I egentlig har brug for, siger hun.

- Tænk også over, hvordan idéudviklingen og de kreative processer foregår i din organisation i dag. Vil du som leder have det bedste ud af de introvertes styrker, så giv dem mere tid til at reflektere og løse problemer alene, før de skal dele deres idéer med andre, siger Susan Cain, som også anbefaler, at arbejdspladser skaber mere fleksible arbejdsmuligheder end bare de åbne kontorer.

Som eksempler nævner hun Pixar Animation Studios og Microsoft som nogle af de virksomheder, der bevidst har indrettet sig, så medarbejderne i dag har mulighed for at trække sig tilbage for at arbejde i enrum. I Microsoft har mange medarbejdere egne kontorer, men alle med skydedøre, flytbare vægge og skriveborde, som gør det nemt selv at bestemme, hvornår man er til samarbejde, og hvornår man er til at arbejde alene.

Det er som med yin og yang
Mener du med andre ord, at vi skal droppe samarbejdet helt og sætte alle skillevæggene op igen?

- Nej, slet ikke. Jeg mener, at vi skal skabe lige plads til begge personlighedstyper. Alle arbejdspladser har brug for begge typer, og jeg mener også, at vi som individer har brug for at kunne træde ind i både rollen som introvert og ekstrovert. Jeg ser det som yin og yang.

- Som introvert er man nødt til at kunne beherske nogle ekstroverte sider og vice versa. Man skal kunne samarbejde og en gang imellem træffe hurtige beslutninger. De ekstroverte skal også kunne arbejde eftertænksomt for sig selv og kunne koncentrere sig om at skrive et memo og foretage en analyse.

- Derfor er det godt at kunne træde lidt uden for sin velkendte rolle og sin komfortzone. Det skal vi alle kunne. Men det er til gengæld vigtigt at have mulighed for at træde tilbage i sin base, hvor man fungerer bedst. Problemet er, at mange introverte i dag befinder sig i miljøer, hvor de hele tiden er på udebane. Så vi skal have skabt nogle omgivelser, som de også kan fungere optimalt i, siger Susan Cain og fortæller, hvordan samme dilemma også har præget hendes eget arbejdsliv de seneste år.

- Jeg har brugt seks år på at skrive denne bog. Tid, som er gået med at fordybe mig, researche og skrive helt alene. Det har været de bedste arbejdsår i mit liv, fordi jeg har fået lov til at gøre alt det, jeg holder mest af som introvert.

- Siden bogen udkom, har jeg så til gengæld ikke lavet andet end at tale og være udadvendt. Jeg er selvfølgelig lykkelig over bogens flotte modtagelse, men jeg befinder mig samtidig i en fase, som er ekstremt trættende og anstrengende. For jeg er ikke i mit rette element, når jeg hele tiden skal pace mig selv for at kunne levere en ny optræden, fortæller forfatteren, som derfor også ærligt beretter, at hun glæder sig til, at denne udadvendte fase slutter, så hun kan kaste sig over et nyt bogprojekt og igen skabe plads til sit sande introverte jeg.

LÆS OGSÅ: Ledere tilbage til styringsbunkeren

Om Susan Cain

SusancainSusan Cain er uddannet jurist fra Princeton University og Harvard Law School med udmærkelse. Hun arbejdede i syv år som advokat på Manhatten, hvor hun blandt andet repræsenterede J.P. Morgan og General Electric. Sidenhen stiftede hun firmaet The Negociation Company, der havde kunder som Merrill Lynch og Shermann & Sterling.

I 2005 sagde hun farvel til advokatbranchen og begyndte at researche til sin første bog Quiet - The Power of Introverts in A World That Can't Stop Talking, som udkom i januar 2012 og siden har ligget på New York Times' bestsellerliste med mere end 250.000 solgte eksemplarer og udgivet i 20 lande.

Susan Cain er 44 år, hun er gift, har to sønner og bor ved Hudson River uden for New York.

Vil du have mere indhold som dette?

Ledelse i Dags nyhedsbrev

Modtag artikler, videoer og nyheder fra Ledelse i Dag direkte i din indbakke 10 gange om året.