Øget topstyring rundt om på landets virksomheder er en af krisens klare konsekvenser. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne om kriseledelse i perioden 2008-2011. Chefkonsulent Steen Ancher Jensen fra Lederne løfter her sløret for undersøgelsens resultater.
Af Steen Ancher Jensen
01. februar 2012
Begrebet krise har de senere år undergået en betydningsudvikling fra at være en markant, uforudset ændring i virksomhedens eksistensvilkår til at være næsten enhver form for justering i rammebetingelserne, der kræver mere end almindelig opmærksomhed.
Konsekvensen er oplevelsen af, at de fleste virksomheder går ”fra krise til krise”, og i nutidens ledelsesdebat spiller teorier om Change Management eller Adaptive Management da også en fremtrædende rolle.
I forbindelse med Ledernes halvårlige konjunkturundersøgelse satte vi os for at kaste lys over den ledelsesmæssige håndtering af kriser i mere klassisk forstand, og konkret valgte vi at fokusere på den finansielle og økonomiske krise, som den udspandt sig i perioden 2008-2011.
Denne artikel tager afsæt i udvalgte data fra undersøgelsen [1].
Stor indvirkning på virksomhederne
Fire ud af ti ledere har den oplevelse, at deres virksomhed i høj eller meget høj grad har været påvirket af finanskrisen. Næsten samme andel mener, at virksomheden kun i nogen grad har været påvirket, mens godt to ud af ti giver udtryk for, at virksomheden enten slet ikke eller kun i ringe grad har været påvirket af finanskrisen.
Kun 6 procent procent af virksomhederne har slet ikke været påvirket, medens modsat mere end dobbelt så mange (14 procent) har været påvirket i meget høj grad.
Undersøgelsen inddeler respondenterne i to ledelsesniveauer, den øverste ledelse og øvrige ledere [2]. Analyser viser, at der ikke er forskel på oplevelsen af krisens betydning for virksomhederne mellem de to ledelsesniveauer.
Mere topstyring
Det er en nærliggende tanke, at specielt i virksomheder, som i høj grad har mærket finanskrisen, må krisen have haft konsekvenser for ledelsesformen, organiseringen, kompetenceudviklingen samt den personlige ledelsesadfærd. Respondenternes svar bekræfter denne antagelse, og mest markant er udviklingen i beslutningsprocesserne.
Tabel 1
Er beslutningsprocesserne i virksomheden som konsekvens af krisen efter din mening blevet mere topstyrede eller mere decentrale? Procent
To ud af tre ledere har den oplevelse, at deres virksomhed som konsekvens af krisen er blevet mere topstyret. Denne oplevelse er fuldstændig uafhængig af, hvilket ledelsesniveau respondenten befinder sig på.
Analyser antyder ikke overraskende, at jo mere virksomheden har været påvirket af krisen, jo større har tilbøjeligheden til at centralisere beslutningsprocesserne været.
I de virksomheder, hvor krisen kun i nogen grad har påvirket virksomheden (n=389), har 53 procent af respondenterne haft oplevelsen af mere topstyring. I de virksomheder, som i meget høj grad har været påvirket af krisen (n=143), er det hele 80 procent, der har oplevelsen af mere topstyring.
Men ikke mere kompetenceudvikling
Virksomhedernes investering i lederudvikling afspejler som hovedregel de konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Det må som udgangspunkt antages, at en alvorlig økonomisk krise igangsætter kompetenceudvikling med fokus på, hvad der generelt og/eller i den enkelte virksomhed opfattes som god kriseledelse.
Tabel 2
Har temaet ”God kriseledelse” været genstand for formelle drøftelser på interne møder, i efteruddannelse eller i andre udviklingstiltag i din virksomhed i perioden 2008-2011? Procent
Denne antagelse viser sig imidlertid at være forkert. Godt otte ud af ti ledere giver udtryk for, at temaet ”God kriseledelse” i store træk ikke har været afsæt for lederudvikling i virksomhederne.
Lederne fra øverste ledelsesniveau er mere ”positive” end øvrige ledere, men det er sandsynligt, at de to ledelsesniveauer ikke har samme indsigt i dette område.
Analyser viser (måske lidt overraskende), at omfanget af udviklings- eller efteruddannelsesaktiviteter ikke har sammenfald med, i hvilket omfang krisen har påvirket virksomheden.
Flere forklaringer på dette forhold er mulige. For det første den omstændighed, at beslutningskompetencen (se tabel 1) er blevet yderligere centreret i toppen, og undersøgelsen viser, at netop lederne på dette niveau i relativt mindre omfang giver udtryk for, at krisen har afdækket et personligt behov for yderligere lederudvikling. Det er en almindelig antagelse, at fokus på efteruddannelse starter i toppen af virksomheden. Undersøgelsen synes at bekræfte denne antagelse.
Dernæst kan der argumenteres for, at eftersom den ene krise ikke ligner den anden, er muligheden for at overføre viden og kompetencer til den næste krise relativt begrænset. Imod dette synspunkt taler den forskning, der netop synes at inddele krisestyring i en række grundlæggende faser, som hver især kræver et særligt sæt af ledelsesfærdigheder.
Virksomhedskulturen
Markante kriser har potentialet til at ændre på virksomhedens driftsmæssige og strategiske prioriteringer og måske også på selve virksomhedskulturen. Undersøgelsen løfter en lille flig af dette aspekt.
Tabel 3
På hvilken måde har finanskrisen 2008-2011 ændret på følgende forhold i din nuværende virksomhed? Procent
Af de fire nævnte forhold skiller fokus på innovation og nytænkning sig ud. Svarene viser, at væsentlig flere respondenter har den oplevelse, at fokus på innovation og nytænkning er blevet større, end antallet af respondenter, der mener, at fokus er blevet mindre.
Det ændrer imidlertid ikke på, at godt halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at fokus på innovation og nytænkning enten er blevet mindre eller er uændret.
For de tre øvrige forholds vedkommende må den væsentligste konklusion være, at som gennemsnitsbetragtning er situationen i virksomhederne relativt upåvirket af krisen.
Analyser viser, at der synes at eksistere en statistisk signifikant (men svag) negativ sammenhæng mellem omfanget af krisens betydning for virksomheden og udviklingen i de i tabel 3 nævnte fire forhold (jo mere, jo mindre).
Denne konklusion dækker imidlertid over to meget forskellige udviklingstendenser. I en række virksomheder er der blevet mere sammenhold, mere fokus på innovation etc., uanset om virksomheden i meget høj grad eller kun i nogen grad har været påvirket af krisen.
Analyser viser endvidere, at ledere på øverste ledelsesniveau er markant mere ”positive” i deres tolkning af krisens konsekvenser på de fire nævnte områder, end øvrige ledere er. Eksempler på denne forskel er vist i tabel 4.
Tabel 4
På hvilken måde har finanskrisen 2008-2011 ændret på følgende forhold i din nuværende virksomhed? Svar: Mere. Procent
Som vist i tabel 3 har cirka 20 procent af respondenterne svaret, at der er blevet ”mindre” af de fire forhold. Denne samlede vurdering kan i store træk henføres til svarene fra øvrige ledere. Meget få respondenter fra øverste ledelsesniveau har givet udtryk for, at der er blevet mindre af de fire forhold i virksomhederne.
Justering af lederrollen
Kriser giver ikke alene anledning til overvejelser om eventuel justering i det strategiske fokus, men desuden ofte anledning til at reflektere over hensigtsmæssigheden i de personlige ledelsesmæssige prioriteringer. Tabel 5 kaster lys over krisens betydning for respondenterne i deres rolle som leder.
Tabel 5
I hvilket omfang er du enig eller uenig i følgende udsagn om krisens betydning for dig som leder? Prioriteret efter svarprocent for svaret: Enig/meget enig. Top-5.
(Bemærk: Den oprindelige 5-punkts-svarskala er ændret: Meget enig og Enig er lagt sammen, og Meget uenig og Uenig er lagt sammen. Svaret Hverken-eller er udeladt i tabellen.)
Svarene kan ikke sammenlignes så entydigt, som tabellen antyder, men giver alligevel et indblik i krisens konsekvenser på det personlige plan.
Otte ud af ti ledere er blevet mere omkostnings- og ressourcebevidste, og syv ud af ti føler, at de er blevet mere målrettede og mere bevidste om rollen som leder.
Svarene fra de to ledelsesniveauer er på visse punkter forskellige. Sammenlignes svarene på alle de stillede spørgsmål [3] har ledere på øverste niveau i højere grad end øvrige ledere oplevet, at de
Modsat har øvrige ledere i højere grad oplevet, at de
Forskellene mellem de to ledelsesniveauer er statistisk signifikante, men små.
LÆS OGSÅ: Hvad kan vi lære af ekstreme begivenheder?
Afsluttende bemærkninger
Hvordan har den finansielle og økonomiske krise i årene 2008-2011 påvirket danske virksomheder? Denne undersøgelse peger på to tendenser:
1) øget topstyring
2) øget fokus på mål og ressourceanvendelse
Specielt den finansielle del af krisen truede mange virksomheder på livet i form af manglende eller alternativt meget kostbar likviditet. Undersøgelsen synes at vise, at konfronteret med denne udfordring har mange virksomheder valgt en tilbagevenden til et mere klassisk ledelsesparadigme.
En nærliggende tanke er desuden, at svarene medvirker til en dokumentation for synspunktet om, at ledelsesopgaven til syvende og sidst er og må være situationsbestemt.
I en årrække har begrebet skandinavisk ledelse – blandt andet kendetegnet ved distribueret ledelsesansvar – spillet en fremtrædende rolle i ledelsesdebatten. Ikke desto mindre har undersøgelsen "Det Danske Ledelsesbarometer" [4] gennem de seneste ti år påvist, at efter ledernes opfattelse er specielt den strategiske styring af virksomhederne blevet mere og mere topstyret.
Det skal i de kommende år blive interessant at følge, hvorvidt virksomhederne vender tilbage til den mere decentrale styringsform, eller om styringsformen i danske virksomheder så at sige internationaliseres med øget topstyring til følge.
Apropos topstyring. Et af de mere bemærkelsesværdige resultater af undersøgelsen er den markante forskel i oplevelsen af udviklingen i virksomheden, afhængigt af om man tilhører den øverste ledelse eller gruppen af øvrige ledere.
En øget topstyring må alt andet lige forventes at resultere i endnu større udfordringer i opgaven med at sikre den fornødne sammenhængskraft i virksomhederne, og sammenhængskraft forudsætter som bekendt et vist mål af forståelse for og indsigt i intentionerne med den såvel kort- som langsigtede styring af virksomheden.
Alvorlige kriser får lidt firkantet sagt virksomheder til at reagere på én af to måder med hensyn til innovation og nytænkning. Enten sættes turboen til eller også trædes der på bremsen. ”Fight or flight”. Undersøgelsen viser, at efter ledernes mening har flest virksomheder valgt det første. Det skal blive interessant at se, hvordan denne opprioritering går i spand med den øgede topstyring.
En sidste bemærkning skal omhandle lederudvikling. Undersøgelsen viser, at gruppen af øvrige ledere i højere grad end ledere på øverste niveau giver udtryk for oplevelsen af, at krisen har afsløret et behov for yderligere lederudvikling. Det er de samme ledere, der i mindre grad kan få øje på, at krisen har afstedkommet særlige udviklingsaktiviteter med udgangspunkt i temaet ”God kriseledelse”.
Der er grund til at antage, at selvom den økonomiske og finansielle krise så småt er ved at være overstået, er det ikke ensbetydende med, at tingene dermed vender tilbage til normalen. Tværtimod synes markederne at blive væsentlig mere volatile end tidligere. I det perspektiv forekommer det ikke umiddelbart at være en hensigtsmæssig strategi at afgrænse videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling i krisestyring til den øverste ledelse: Engagement og mening bygger på indsigt og forståelse. Det forudsætter kommunikation i rå mængder, men det forudsætter også, at den virksomhedsinterne refleksion over krisens fremadrettede konsekvenser omdannes til lederudvikling for hele ledelsessystemet og ikke kun for den øverste ledelse.
Noter:
1. Undersøgelsen bygger på godt 1.000 besvarelser fra henholdsvis ledere placeret på direktionsniveau (144 respondenter) og ledere placeret på øvrige niveauer (893 respondenter). Se hele rapporten, ”Kriseledelse i private virksomheder i perioden 2008-2011”.
2. Øverste ledelse dækker over topchef samt øvrige direktion.
3. Se rapporten
4. Se www.ledelsesbarometer.dk
Steen Ancher Jensen er chefkonsulent i Lederne og en af hovedkræfterne bag blandt andet undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer. Han har i den forbindelse skrevet en lang række artikler til blandt andet Ledelse i Dag om danske ledere og dansk ledelse.
