I moderne ledelse bruges gerne værktøjer, som er hentet i religiøse traditioner eller har et spirituelt islæt – uden at lederne nødvendigvis selv er bevidste om idéernes og teknikkernes religiøse eller spirituelle ophav. Bliver man tilbudt meditation, eller taler nogen om Company Karma, får man nok nogle mentale billeder relateret til buddhisme og hinduisme. Men hvem tænker over, at NLP-guruen Anthony Robbins i høj grad henter inspiration i spirituelle traditioner? Eller at Steven Covey, forfatter til bestselleren ”7 gode vaner” og inspirator til Microsoft’s ”SmartWorker-koncept” (implementeret af Danfoss og Unisan), har en baggrund som mormonprædikant?
Spiritualitet og religion er de sidste årtier flydt ind i ledelsespraksis ad flere veje, og derfor var det oplagt at søge at skabe et overblik over feltet. Dette var målet for forskningsprojektet ”Ledelse og Spiritualitet”, støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond og forankret på Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet. Projektresultaterne er blevet formidlet på en konference på Aarhus Universitet i 2008, i flere artikler og senest i en antologi ”Ledelse og Spiritualitet”, udgivet på Gyldendal i februar 2010.
Som projektleder så jeg to faldgruber, som var vigtige at undgå i udformningen af projektet: På den ene side en ukritisk tilgang til sammenkoblingen af ledelse og spiritualitet, som man af og til observerer hos konsulenter, og på den anden side en ensidigt kritisk akademisk tilgang til fænomenet. Derfor var meningen med projektet at inddrage de forskellige synspunkter og skabe et rum, hvor kritikere og entusiaster, forskere, konsulenter og virksomhedsledere kunne give hinanden medspil og modspil og sammen være med til at afdække de forskellige facetter af feltet ”ledelse og spiritualitet”. Denne tilgang gør det også muligt at afdække, hvor spændingsfelterne, paradokserne og de modstridende tendenser ligger. Her vil jeg opresumere vigtige pointer fra projektet og lægge ud til diskussion, hvorfor spiritualitet og ledelse i dag kobles sammen på måder, som var utænkelige for 20-30 år siden. Følgende spørgsmål trænger sig på:
- Hvordan er det gået til, at spiritualitet er blevet en del af ledelseskulturen?
- I hvilke former optræder spiritualitet i ledelseskulturen, og hvad er argumenterne bag?
- Hvad siger de kritiske røster om spiritualitet i ledelse?
- Er spiritualitet i ledelseskulturen en luksus eller tværtimod en ballast i krisetid?
- Hvordan ser fremtiden ud for sammenkoblingen mellem de to begreber?
|
Hvordan er spiritualitet blevet en del af ledelseskulturen?
Den nyere ledelseslitteratur kredser ofte omkring den moderne leders paradoksale position: Man skal kunne skære igennem og træffe beslutninger samt skabe frirum til medarbejderne og fremme disses selvledelse. Dette paradoks stiller store krav til både lederens og medarbejderens mentale software, og derfor kigger man i ledelsesdebatten efter de bløde svar – for eksempel i spiritualiteten (Åkerstrøm 2010).
Men hvorfor siger man egentlig ”spiritualitet” snarere end ”religion”? Begrebet spiritualitet – som jo egentlig bare betyder åndelighed - har i den danske kultur udviklet sig fra at være tæt forbundet med den kristne kirke til at blive et individuelt udtryk, hvor den enkelte kan vælge frit fra forskellige religiøse traditioner uden at være bundet af fastlåste dogmer og ritualer (Mortensen 2010). Dette hænger på den ene side sammen med sekulariseringen af det danske samfund, hvor den enkeltes tilknytning til kristendommen ”løsnes”, og på den anden side med globaliseringen, hvor idéer og praksis fra andre religiøse traditioner bliver nemt tilgængelige for alle. Dette forhold afspejles i professor Peter Pruzans undersøgelse (se ”Ledelse med vison” fra dette nummer af Ledelseidag.dk) blandt topledere, som udøver ”spirituelt baseret ledelse”. Selv om de interviewedes definition af spiritualitet er præget af den enkeltes kulturelle og religiøse baggrund, så taler disse ledere ind i en globaliseret virkelighed, hvor den enes definition giver genklang i den andens. I denne globaliserede virkelighed gør ”spiritualitet” det nemmere at mødes end ”religion”, fordi spiritualiteten kan tage en mere løs og flydende form, undgå religionernes gensidigt ekskluderende dogmer og derfor skabe et rum, hvor man kan inspirere hinanden uden at støde nogen.
Spørgsmålet er så, hvornår spiritualitet har fundet vej ind på ledelsesgangene. I den vestlige verden opstod koblingen mellem spiritualitet og ledelse faktisk allerede i slutningen af 1970’erne gennem et særegent møde mellem new age-spiritualitet og nyliberalisme. New age-idéer, som før havde været forbundet med hippier og alternativ kultur, gik nemlig gradvist fra at være modkultur til at blive del af det etablerede erhvervsliv (Ahlin 2010). Her opstår igen et paradoks: Hvordan kan de bløde værdier fra new age finde sammen med nyliberalismens hårde fokus på, at ”the business of business is business”, som den ledende nyliberale teoretiker Milton Friedmann udtrykte det? Det kan lade sig gøre, fordi new age og nyliberalisme har en vigtig og ofte overset fællesnævner: princippet om individets unikke værdi (Ahlin 2010: 38). Begge ideologier reagerer mod etablerede institutioners begrænsende procedurer og strukturer og fokuserer på individets selvudvikling, kreativitet og indre potentiale. Samtidig var mange af 1970’ernes new age flippere unge mennesker, som på et tidspunkt fik et arbejde, og som derigennem kom til at inkarnere sammensmeltningen mellem new age og nyliberalisme (Ahlin 2010: 41).
Et af de første steder, hvor new age spiritualitet blev tilpasset erhvervslivets krav, er Findhorn Community i Skotland (Ahlin 2010: 42). Fra at være et new age-bofællesskab har Findhorn udviklet sig til også at være kursuscenter for erhvervslivet og tæller i sin kundeportefølje virksomheder som PricewaterhouseCooper, Shell, Royal Bank of Scotland og GlaxoSmithKline. På Findhorns hjemmeside kan man læse, at ”Findhorn Consultancy Service understøtter bevidsthedsforandringer i virksomheder, organisationer og lokalsamfund” [1]. Det er altså ikke praktiske, fysiske forandringer, man sigter efter i første omgang, men forandring af ”bevidstheder”, gennem en søgen, som både er en indre, individuel proces og en ydre, social proces. Findhorn Community’s målsætning er typisk for spirituelt orienterede tilbud til virksomheder. Men hvis virksomheder skal betale for, at deres medarbejdere bruger tid på ”bevidsthedsforandring”, så er forudsætningen jo, at det er til gavn for virksomheden. Derfor er det ikke kun virksomhedskulturen og medarbejdernes bevidsthed, der forandres i samspillet mellem ledelse og spiritualitet, men også de spirituelt inspirerede teknikker og begreber.
I hvilke former optræder spiritualitet i ledelseskulturen?
Af de religioner og livsfilosofier, som i dag leverer idéer og teknikker til ledelseskulturen, vil jeg fokusere på fire inspirationskilder, som nok er de hyppigst forekommende i Danmark: hinduisme/buddhisme, antroposofi, amerikanske kristne bevægelser og dansk-lutheransk kristendom.
Inspiration fra hinduisme og buddhisme
Begreber og teknikker fra hinduisme og buddhisme har de seneste år vundet indpas i den vestlige ledelseskultur. Meditation er et godt eksempel på, at spirituelt inspirerede teknikker og begreber forandres i mødet med ledelseskulturen. I de hinduistiske og buddhistiske traditioner havde meditation oprindeligt som formål at frigøre mennesket fra den materielle verden. Men når teknikken i dag bruges i tilbud målrettet virksomheder, er det paradoksalt nok med henblik på at maksimere nytte i samme materielle verden. Argumenterne for at ty til meditation er for eksempel, at man har udført forsøg med personer, som dyrkede meditation, og hvor man via EEG-målinger har kunnet konstatere ændringer i hjernens gammarytmer, ændringer som dæmmer op for stress og styrker immunforsvar og lykkefølelse (Fibiger 2010: 99).
Meditation målrettet erhvervslivet er groft sagt kommet i to bølger. I den første bølge møder man guruer fra Asien, som udvikler metoder tilpasset et vestligt publikum. Et eksempel herpå er Transcendental Meditation grundlagt i USA af indiske Maharishi Mahesh Yogi. På Transcendental Meditations danske hjemmeside læser man, at
| … Transcendental Meditation på den ene side mindsker den negative virkning af træthed, stress og udbrændthed på helbred og arbejdspræstationer; og på den anden side udvikler egenskaber som fleksibilitet, kreativitet, åbenhed og helhedstænkning (…) På arbejdspladser, der anvender Transcendental Meditation, har man oplevet: mindre stress og øget produktivitet. Mindre fravær. Færre fejl, uheld og arbejdsulykker. Større forandringsparathed, kreativitet og effektivitet (Fibiger 2010: 111). |
Dette bakkes op af flere erhvervsledere, som i praksis har brugt Transcendental Meditation. For eksempel udtaler Eva Salomonssen, programudviklingschef i den svenske virksomhed Ericsson:
|
Personligt har jeg oplevet mange positive ændringer, men vil især fremhæve en øget evne til at tænke selvstændigt og konstruktivt (Fibiger 2010: 111).
|
I Danmark illustreres denne første bølge af meditations-udbydere af tibetanske Lakha Lama, som har boet her siden 1976. Han udbyder kurser i selvudvikling, meditation og coaching for virksomheder. Kurset ”Succes baseret på indre ro” beskrives for eksempel på følgende vis:
| Hvis vi i vores stræben efter succes presser os selv og andre for hårdt, ender det med stress og bekymringer for at fejle. Vi bliver let rastløse og utålmodige, indtil målet er nået. Når vi derimod baserer vores målsætninger på indre ro og er fuldt ud opmærksomme og åndsnærværende på hvert lille skridt, vil vi føle dyb tilfredsstillelse og værdsættelse igennem hele processen frem til målet (Borup 2010: 142). |
I den næste bølge er det vesterlændinge, der udvikler egne metoder med inspiration i asiatiske traditioner. En meget populær teknik er Mindfuldness, som er udviklet af Jon Kabatt-Zinn fra University of Massachusetts Medical School. Mindfulness er en oversættelse af det buddhistiske begreb satipatthana, der betyder ”anvendt opmærksomhed” (Borup 2010: 142). Den amerikanske virksomhed Promega har udført et forsøg, som viste, at de medarbejdere, der dyrkede Mindfulness, følte sig mindre stressede, mindre bekymrede, mere energiske og mere engagerede i arbejdet (Fibiger 2010: 99). I Danmark markedsføres mindfulness blandt andet af kursusvirksomheden ZEN-Mind, grundlagt af to danskere og en hollænder (Borup 2010: 143). Zenmind har haft en del store organisationer og virksomheder som kunder, heriblandt Skat, Carlsberg, Mærsk og Nordea. På Zenminds hjemmeside defineres virksomhedens tilbud som følger:
|
ZENMIND tilbyder mentaltræning (…) ZENMIND lærer virksomheder, at øge kapaciteten af den vigtigste ressource, nemlig de ansatte. Ledere og medarbejdere lærer at overkomme mere og klare fremtidens udfordringer og forandringer, hvilket er med til at forbedre hele virksomhedens trivsel og konkurrenceevne [2].
|
Endvidere kan man på Zenminds hjemmeside finde et interview med en tilfreds bruger, en leder fra Skat, som har lært meditation og mindfulness med henblik på at forebygge stress og træne opmærksomhed og nærvær:
| Som jyde, som jurist var jeg meget skeptisk, jeg var meget bange for at det skulle være en gang indisk guru-te og ohm, men det var det jo slet ikke. Jeg synes jeg kan bruge det hele tiden, jeg mediterer lidt om morgenen, lidt om aftenen, og i løbet af dagen behøver jeg egentlig bare vende tilbage til den her tælleteknik, hvis jeg lige skal have ro og fokus og overblik over de opgaver, jeg står overfor [3]. |
Karma-begrebet er et andet godt eksempel på, at buddhismen er blevet populær i det moderne erhvervsliv, samtidig med at dens udtryk forandres, når den kommer i berøring med erhvervskulturen. I den oprindelige indiske kontekst ses karma som noget negativt, man helst skal af med, mens det i moderne vestlig spiritualitet er blevet et plusord, et udtryk for positivt potentiale for individuel og kollektiv udvikling (Borup 2010: 140). Christian Stadil, tidligere direktør for Hummel og nu bestyrelsesformand i samme firma, er selv buddhist og bruger udtrykket ”Company Karma” til at illustrere sin ledelsesfilosofi. Hos Stadil betyder begrebet, at det, du sender ud i verden, kommer tilbage til dig, både som individ og som virksomhed. Derfor findes der både god og dårlig karma, og det gælder selvfølgelig om at fremme den gode karma, som det fremgår af Hummels hjemmeside:
|
”Hvis du tænder en lampe for nogen, vil den også lyse op på din vej” (gammelt buddhistisk ordsprog). Vores virksomheds rygrad er at udstråle positiv company karma og sprede god energi [4].
|
Idealet er altså, at den gode karma, den gode energi, flyder fra ledelsesniveauet ud gennem hele virksomheden og videre ud i verden. Forretningsmæssigt kan det betale sig, for det, du sender ud i verden, kommer tilbage til dig. Karma-begrebet, som Stadil bruger det, har både en individual og en kollektiv mening; den enkelte medarbejders gode energi, kreativitet og engagement tjener ikke bare Hummels bundlinje, men også samfundet.
Christian Stadil har sammen med ledelsesekspert Steen Hildebrandt skrevet bogen ”Company Karma”. Ud over karma-begrebet arbejder Hildebrandt også ud fra Dalai Lamas begreb ”universel ansvarlighed”, som ordret oversat fra det tibetanske ord chi-sem betyder universel bevidsthed (Hildebrandt 2010: 202). Dalai Lamas pointe er, at:
| Når vi forsømmer andres velbefindende og ignorerer vore handlingers universelle dimension, vil vi uundgåeligt ende med at betragte vore egne interesser som adskilte fra andres …. Men når vi lægger for stor vægt på overfladiske forskelle, og på baggrund af disse trækker små, stive skillelinjer, kan vi ikke undgå at volde yderligere lidelser både for os selv og for andre” (Hildebrandt 2010: 202).
|
I Hildebrandts øjne må dette perspektiv føre til en idé om ”virksomhedsborgerskab”, som medfører, at virksomheden handler som et ansvarligt medlem af samfundet. Fordi virksomheder påvirker ressourceforbrug og ressourceallokering på måder, der rækker langt ind i fremtiden, er det i hans øjne nødvendigt at tænke de større sammenhænge anderledes, end hvad nyliberalismen hidtil har lagt op til (Hildebrandt 2010: 208).
Amerikansk inspiration
Når det gælder teknikker og begreber inspireret af buddhistiske eller hinduistiske traditioner, er koblingen til spiritualitet åbenlys for enhver. Men når det gælder andre teknikker og begreber fra ledelsesverdenen, er det ikke altid, man er opmærksom på deres spirituelle ophav. Stephen Coveys “Syv gode vaner”, for eksempel. Blandt disse syv gode vaner er der især to, der er blevet common sense: ”Vær proaktiv” og tænk ”win-win” (Salamonsen 2010: 70). De færreste vil umiddelbart forbinde disse to gode vaner med noget spirituelt, men faktisk ser Covey det som sin mission at hjælpe mennesker til at ”udvikle bevidsthed om spirituelle principper” (Pruzan 2010). Covey er tidligere teologisk skribent i mormonbevægelsen, og det kan argumenteres, at hans ledelsesideal afspejler den teologiske model, han fremlagde i sine teologiske publikationer, før han blev ledelsesekspert (Salamonsen 2010: 69). Selv fremhæver Covey ikke sin religiøse baggrund, men refererer til et mere overordnet spirituelt princip, når han siger, at ”kilden til alle de principper, der giver det enkelte menneskes liv integritet, kraft og mening, er forbundet med Det Guddommelige” (Pruzan 2010: 56).
Et andet eksempel kan være NLP-guruen Anthony Robbins. Hos ham er den nyliberale forestilling om uendelig økonomisk vækst kædet sammen med idéen om, at der ikke er nogen grænse for individets selvrealisering: Hvis man bare tænker positivt, kan man forandre sin virkelighed fundamentalt (Krogsdal 2010). Robbins og andre ledelses- og selvudviklingsguruers ”tænk positivt-paradigme” kan i øvrigt spores tilbage til den amerikanske protestantiske præst Norman Vincent Peale (1898-1993), forfatter til bogen ”The Power of Positive Thinking” (Krogsdal 2010: 83). Robbins fremhæver dog ikke nogen religiøs tradition frem for andre, men nævner i sin bog ”Awaken the Giant Within”, at han henter inspiration i mange forskellige religiøse traditioner. Til gengæld er hans shows for erhvervsfolk ofte blevet sammenlignet med televangelisternes set-up af kollektive ceremonier, fordi han formår at sætte publikum i en trancelignende tilstand (Krogsdal 2010; Rhodes). I et interview forklarer Robbins, hvordan han ser på dette:
|
Meget ofte siger folk til mig ”Jeg oplevede den dybeste spirituelle forandring af mit liv her” (…) Jeg skabte et miljø hvor de havde bedst mulighed for at komme i kontakt med deres dybere jeg. Og det dybere jeg, tror jeg på er et spirituelt jeg som er forbundet til alting. Men igen, det siger jeg aldrig til folk. Jeg holder ikke forelæsning om det. Men om jeg tror på at det er den samme kilde? Det er der ingen tvivl om. Der er kun en kraft i verden, og jeg tror på at den kraft kommer fra vores Skaber [5].
|
Antroposofisk inspiration
I starten af 1900-tallet grundlægger Rudolf Steiner antroposofien, en spirituel retning inspireret af såvel kristendommen som østlige religioner. Selv om Steiner er mest kendt for sine spirituelle tanker – i bogtitler såsom “Menneskets og Menneskehedens Åndelige ledelse”- var han også en engageret samfundsdebattør. Hans analyse af økonomi og dens betydning for samfundet har i Danmark inspireret blandt andet grundlæggerne af Merkur Andelskasse. Selvom Merkur nok tilbyder samme ydelser som andre banker, bygger dens virke på en Steiner-inspireret vision om økonomisk, social og økologisk bæredygtighed (Pehrsson 2010: 188). Da Merkur blev stiftet i 1982 var det i høj grad som modreaktion til det nyliberale paradigme ”shareholder value” og den dominerende transaktionsbaserede bankmodel. Ifølge den model er en banks vigtigste opgave er at skabe værdi til aktionærerne, hvilket opmuntrer til at søge mod større og større fortjeneste, og altså også løbe større og større risici (Pehrsson 2010: 194). Merkur derimod er en relationsbaseret bankmodel med en stakeholder value-tilgang. Det betyder at alle interessanter, ikke kun ejerne, men også indlånere og andre borgere skal have gavn af virksomheden (Pehrsson 2010: 196). Disse idéer kan appliceres i moderne bankdrift, uden at hverken medarbejdere eller kunder behøver have noget forhold til antroposofien. Men den antroposofiske inspiration afspejles i Merkurs forståelse af bankvirksomhed, hvor opgaven kommer først – det handler ikke kun om at tjene penge, men om at investere i overensstemmelse med visionen om et bæredygtigt samfund. Derfor låner Merkur ud til for eksempel økologisk landbrug, økologisk byggeri, vedvarende energi og uddannelsesinstitutioner (Pehrsson 2010: 188).
En luthersk reaktion
Den sidste tilgang, som her skal nævnes, er en reaktion over for de mangfoldige tilbud med rod i alverdens traditioner. For hvorfor gå over åen efter vand, når man i den lutherske kristendom kan hente, hvad man har brug for? Argumentet er, at Luthers arbejdsetik i århundreder har dannet baggrund for udviklingen af velstand og social ansvarlighed i det danske samfund (Wejse 2010: 157). I en kristen optik kan det argumenteres, at det ikke er nok at promovere elitære selvoptimeringsidealer – en god leder skal også kunne håndtere magtesløsheden og utilstrækkeligheden som del af de menneskelige vilkår. Og hvorfor tale om karma og universel bevidsthed, når Løgstrups begreb ”interdependens” i høj grad udtrykker det samme? (Wejse 2010: 157).
Hvad siger de kritiske røster om spiritualitet i ledelse?
For at få en afbalanceret vurdering af berettigelsen af spirituelt baserede teknikker og begreber i ledelsespraksis, må ikke kun entusiasterne, men også kritikerne komme til orde. Nogle finder det problematisk, at spiritualitet hægtes af den indre søgen efter mening og instrumentaliseres i den økonomiske væksts navn. (Ahlin 2010) Andre argumenterer, at meditation bør bruges som fordybelse og for at være stille for sin gud - de oplever det som misbrug at gøre meditation til en profitskabende aktivitet (Wejse 2010: 164). Andre igen påpeger, at når spirituelle teknikker som yoga og meditation bruges i en forventning om selvoptimering og effektivisering, så kan de forværre snarere end at afhjælpe stress (Bovbjerg 2010). Endelig er der også spørgsmålet om den enkeltes trosfrihed. Den problematik afhænger i høj grad af, hvordan ledelsen forvalter introduktionen af spirituelt betonede teknikker i arbejdslivet. Der er nemlig en indbygget risiko for at krænke privatsfæren ved at introducere spiritualitet på arbejdspladsen. For er bevidsthedsbearbejdende teknikker et tilbud, som en medarbejder kan afslå, uden at det skader vedkommendes videre karriereforløb? Risikerer man at dømme en medarbejder på baggrund af vedkommendes åndelige preferencer? (Salamonsen 2010).
Det kan argumenteres, at sådanne spørgsmål ikke kun gælder teknikker som yoga og meditation, som åbenlyst er trukket fra spirituelle traditioner, men også andre ledelsesteknikker og systemer, såsom de ovennævnte udviklet af Covey og Robbins. For eksempel påpeger kritikere af Robbins’ ”spirituelle selv”, ”the giant within”, at han skaber illusoriske forestillinger om, at hvis man bare tænker anderledes, så kan man opleve nærmest ubegrænset økonomisk og personlig vækst. Netop den urealistiske forestilling, påpeger kritikere, kan skabe stress, udbrændthed og magtesløshed (Krogsdal 2010). Covey er blevet kritiseret for udtalelser som at ”Hvis vi værdsætter de rigtige principper, ejer vi sandheden”, da en forestilling om at eje sandheden kan være problematisk, når man står i krydsfeltet mellem bevidsthedsbearbejdning, trosoverbevisning og udøvelse af ledelsesmagt (Salamonsen 2010: 75).
Er spirituelt baseret ledelse en luksus eller en ballast i krisetid?
Dagbladet Børsen åbnede år 2009 med at spørge: ”Vil dyre plusord som social ansvarlighed, medarbejder-tilfredshed og employer branding fortsat ligge højt på agendaen i virksomhederne?” (Hildebrandt 2010: 204). Ingen tvivl om, at det i lyset af finanskrisen vil være nærliggende at spørge, om boblen også er bristet for spirituelt baseret ledelse. Det kommer i høj grad an på, hvilken form for spirituelt baseret ledelse man tænker på. Selvoptimeringsteknikker som Anthony Robbins’ er nok blandt de mest udsatte, fordi de har surfet på den økonomiske vækstbølge, som netop er knækket. Hvad angår meditation og mindfulness fremhæver dansk-tibetanske Lakha Lama, at spiritualiteten kan være en ballast i krisetider – han opfordrer til at tage den nuværende finanskrise ”som en læringsproces, der kan udvikle vores mindfulness for fremtiden” (Borup 2010). Er det en trossag, eller findes der mere håndgribelige argumenter? Her mener Christian Stadil, at det er vigtigere end nogensinde at tænke karma ind i den måde, man driver virksomhed på. Han argumenterer, at Company Karma tanken kan give lederen styrke til ikke at være bange for sine konkurrenter; tværtimod bør man gå dem i møde og foreslå at gå sammen om for eksempel logistik og it, så man kan forhandle sig til nogle bedre priser til forbrugerne [6]. Karma-metoden er også stadig væsentligt internt i virksomheden, mener Stadil, fordi man
|
i endnu højere grad skal have medarbejderne til at blomstre, at være kreative i forhold til at udtænke nye produkter som der virkelig er efterspørgsel efter, på et marked hvor forbruget går ned og forbrugerne er mere kritiske i forhold til hvad de bruger penge på (…) vi skal tænke værdibaseret samtidig med at vi kigger på vores omkostninger” [7].
|
Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilket afkast Stadils strategi kan give på langt sigt, men det vil blive interessant at følge. Til gengæld kan man tage Merkur Andelskasse som et eksempel på en spirituelt inspireret forretningsmodel, der allerede på nuværende tidspunkt er blevet styrket af krisen. På et enkelt år er bankens kundegrundlag øget fra 14.000 til 16.000, ligesom det samlede indlån er steget med 30 procent. Modsat de skandaleramte aktionærejede banker har Merkur aldrig investeret risikobetonet eller lånt flere penge ud, end der var i kassen. Derfor har andelskassen heller ikke været ramt af krisen, som jo først og fremmest har prikket hul på, hvad Merkurs direktør kalder ”finansielle produkter, som ingen dækning har i den virkelige økonomi. Det er fantasibeløb. Spillebilletter” [8]. I modsætning hertil står så den relationsbaserede stakeholder value-tilgang, som Merkur har udviklet med udgangspunkt i Rudolph Steiners økonomiske tænkning. Den sociale ansvarlighed, som ifølge Børsen var et ”dyrt plusord”, har altså været netop det princip, som har styrket Merkur underkrisen.
Hvordan ser fremtiden ud for sammenkoblingen mellem de to begreber?
Når spiritualitet kædes sammen med ledelse, skabes der et komplekst krydsfelt mellem begreber som personlighedsudvikling, trosfrihed, social ansvarlighed og ledelsesmagt. Kort sagt: Hvornår er en spirituelt inspireret teknik eller idé indoktrinering? Hvornår er den legitim promovering af en fælles ånd, som skal fremme virksomhedens indtjening, skabe synergi mellem medarbejderne og måske endda fremme social ansvarlighed og bæredygtig udvikling? Det er åbne spørgsmål, som hermed lægges ud til debat.
Samtidig er spørgsmålet, hvorvidt spiritualitet i ledelse er en forbigående trend, eller om de her opridsede tendenser vil vokse sig stærkere med tiden. Det vil i høj grad komme an på, hvem der bruger spiritualitet i ledelsessammenhæng, med hvilket formål og med hvilken gennemslagskraft. Termer og teknikker med baggrund i spiritualitet benyttes jo af meget forskellige interessanter – både af nyliberale, som stræber efter uendelig vækst, og af andre, som tværtimod argumenterer, at den uendelige vækst er en illusion, og at social og økologisk bæredygtighed må være vejen frem. Spiritualitet i bredeste forstand bruges altså både til at understøtte og kritisere de idéer, som har været fremherskende inden for økonomisk og ledelsesmæssig tænkning siden 1970’erne. Hvordan forholdet mellem ledelse og spiritualitet vil blive defineret i fremtiden afhænger derfor også af, hvordan ”definitionsmagtforholdet” i fremtiden vil blive mellem de forskellige interessanter. Men hvorom alt er, så peger meget på, at de teknikker og termer, som filtreres ud fra forskellige religiøse og spirituelle traditioner, skal gøres universelle for at kunne holde i længden. Hvad enten inspirationen kommer fra kristendom, antroposofi eller buddhisme, så kan den kun overleve, hvis den transformeres, så den kan tiltale mennesker på tværs af religiøse og kulturelle tilhørsforhold. Så kan også den jyske jurist få glæde af meditation.
Noter
1 http://www.findhorn.org/workshops/workshopspage/consultancy.php
2 http://www.zenmind.dk
3 http://www.zenmind.dk
4 http://www.hummel.dk
5 http://www.enlightennext.org/magazine/j15/robbins.asp?page=3
6 http://jyskebank.tv/012386813361062/company_karma_i_en_krisetid
7 http://jyskebank.tv/012386813361062/company_karma_i_en_krisetid
8 Markus Bernsen, “Hvad, hvor meget og til hvem?” Weekendavisen 26. Februar 2010
Referencer
Ahlin, Lars (2010) ”Neoliberalisme og new age-spiritualitet”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Bernsen, Markus ”Hvad, hvor meget og til hvem?” Weekendavisen, 26. Februar 2010.
Borup, Jørn ”Corporate Karma, zenmanagement og lamacoaching”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Bovbjerg, Kirsten Marie (2010) ”Yoga, meditation og mindfulness som stresshåndtering”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Fibiger, Marianne C. Qvortrup (2010) ”Hinduistisk arbejdsetik og Transcendental Meditation”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
http://jyskebank.tv/012386813361062/company_karma_i_en_krisetid
http://www.enlightennext.org/magazine/j15/robbins.asp?page=3
http://www.findhorn.org/workshops/workshopspage/consultancy.php
http://www.hummel.dk
http://www.zenmind.dk
Krogsdal, Iben (2010) NLP ”Når alting altid kan blive bedre”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Magaard, Tina (ed.) (2010) Ledelse og spiritualitet. En antologi om nye veje i arbejdslivet, København: Gyldendal Business.
Mortensen, Viggo (2010) ”Ånd og erhverv”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Pehrsson, Lars (2010) Merkur Andelskasse (2010), in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Pruzan, Peter (2010) ”Visdom i virksomhedsledelse”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Rhodes, Ron “Anthony Robbins and the Quest for Unlimited Power”, www.scp-inc.org/publications/ journals/J2202/Rhodes.htm
Salamon, Karen Lisa (2010) ”Handler arbejdsydelser så om ånd?”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Wejse, Elisa Morberg (2010 )”Karma eller kristen livsanskuelse?”, in Tina Magaard (ed.) Ledelse og spiritualitet (2010), København: Gyldendal.
Åkerstrøm, Niels i Deadline 17, DR2, 10. Februar 2010.
