Verden kalder på nye strategier

Kloge økonomer – og sådanne findes – har altid talt om gevinstmaksimering på både kort og langt sigt. Det langsigtede er normalt blevet nævnt i en bisætning, for det vigtigste var trods alt gevinstmaksimering på kort sigt, og så har man føjet til, som en slags helgardering, at man jo undertiden også må tale om gevinstmaksimering på langt sigt. ”Men i det lange løb er vi alle døde”, føjede man så til med et særligt glimt i øjet og henviste til nationaløkonomen J. M. Keynes, og så var vejen banet for den rene vare, det vil sige ren kortsigtet optimeringstænkning og – praksis.

Men vi vidste godt, at der var noget galt. Vi vidste, at der var alt for meget, som den kortsigtede optimeringspraksis ikke tog hensyn til – og som, på trods af alle sø- og bortforklaringer, var væsentlige, også nu og her. Man kan sammenfatte dette til et spørgsmål om, hvilke kriterier og hensyn der indgår i de beregninger, kalkulationer, kriteriefunktioner og bundlinjer, som ligger til grund for de beslutninger, der træffes af virksomhedernes ledelser. Hvilke omkostninger og virkninger, positive og negative, tager man hensyn til? Hvorledes indregner man langsigtede virkninger, og hvorledes prissætter man de forskellige virkninger? Arbejder man alene med økonomiske størrelser, eller lader man muligheden stå åben for at arbejde og kalkulere i forskellige dimensioner og mål?

Ser vi på udviklingen, sker der hastige ændringer med hensyn til, hvad der er kort- og hvad der er langsigtet optimering. Der finder ganske enkelt en overflytning sted af kriterieelementer fra den lange optimering og over til de korte optimeringsberegninger. Stadig flere kriterier, der for få år siden aldrig var blevet accepteret i den kortsigtede optimeringstænkning, finder nu vej ind i virksomhedernes strategiske overvejelser. Klimahensyn, CO2-beregninger, bæredygtighedsaspekter, mangfoldighedshensyn og sociale hensyn er eksempler på temaer, kriterier og hensyn, der har fået en mere klar betydning for virksomhedernes strategiske overvejelser. Vi er på vej ud af det klassiske industrisamfunds snævre opfattelse, hvor det var økonomi, der var det vigtigste, og over mod en opfattelse, hvor omgivelserne, det vil sige kloden, er stadig vigtigere. Samfundet kommer herefter, og som det tredje element har vi økonomi, de økonomiske systemer.

Det sker ikke overalt i verden; det sker ikke i alle virksomheder, ej heller i vort land, men det sker i et stigende antal virksomheder – verden over – og udviklingen går hurtigt. Det er ikke naivitet og dumhed, der ligger bag. Det er oftest heller ikke tiltag, der er påtvunget virksomhederne ad lovgivningens vej. Nej. Det er nytænkning. Det er helt nye syn på verden, miljø og virksomhedsdrift. Det er nye forretningsmodeller. Det er forretningsmodeller, der tager udgangspunkt i, at det væsentligste er levende systemer. Det er ny indsigt og ny konkurrenceforståelse (det engelske "compete" kommer i øvrigt af det latinske "competere", der betyder: "stræbe sammen"), og det er en ny ansvarlighed, der driver udviklingen. Indsigt i klimaforhold, ressourceudviklingen i verden, behovet for social ansvarlighed m.v. Andre konkurrenceparametre, nye former for gennemsigtighed, nye medarbejder-, aktionær- og forbrugerkrav og -forventninger. En oplevelse af ansvar både for det helt nære, det vil sige medarbejderne, virksomheden som juridisk-social-økonomisk enhed og et ansvar for omverdenen.

Bestyrelserne spiller en vigtig rolle i denne udvikling. Det gør de, blandt andet fordi virksomhedernes ledelser skal tage nogle meget vigtige skridt på disse områder, og det er vanskeligt – for ikke at sige umuligt – medmindre der er opbakning og engagement fra bestyrelsernes side – ja, i nogle tilfælde udgår initiativerne fra bestyrelserne.

Nye tider, nye tanker, nye holdninger og ny praksis. Den slags ting vil altid påvirkes af de helt aktuelle omstændigheder. Finanskrisen, for eksempel, har sin indvirkning på virksomhedernes strategiovervejelser. Selvfølgelig. Men tag ikke fejl. De kloge bestyrelser tænker og handler både kort- og langsigtet. De er fokuseret på likviditet, markedsudvikling, konkurrence mm. på kort sigt – og de véd, at de også skal være på markedet om både 5 og 10 år – og derfor tænker og agerer de også langsigtet.

Vi får nogle helt nye strategiske overvejelser, strategiske analyser og strategiske planer. Vi får nogle nye opfattelser, eller i hvert fald nogle justerede og korrigerede opfattelser af, hvad der er strategi, hvad der er god ledelsespraksis, hvorledes man skal møde fremtiden, hvilke begreber og holdninger man skal arbejde med og tilegne sig, hvilke bruger-, konkurrent- og markedsopfattelser man skal drive virksomhed og forretningsudvikling ud fra. Det handler om virksomhedernes ændrede plads i vort verdensbillede, og det handler om en ny – som det er blevet kaldt – bæredygtig eller regenerativ økonomi. Det handler om strategisk nytænkning.