Hvorfor klarer virksomheder med næsten ens grundbetingelser sig forskelligt i forhold til sygefravær, konflikter og produktivitet?
En undren herover var udgangspunktet, da forfatterne Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft, Peter Hasle og Tage Søndergaard Kristensen gav sig i kast med at skrive hvidbogen ”Virksomhedens sociale kapital”. Samtidig lå der en erkendelse af, at udfordringen fra globalisering og velfærd griber ind i virksomhedens dagligdag med en hidtil ukendt styrke. Både offentlige og private virksomheder skal være effektive, levere høj kvalitet og have et godt arbejdsmiljø, der tiltrækker og fastholder de ansatte.
I den færdigskrevne bog beskriver forfatterne begrebet ”den sociale kapital” og omsætter det til ”virksomhedernes sociale kapital”. Derudover er der en grundig gennemgang af både den eksisterende danske og internationale litteratur om social kapital.
Centralt i bogen er præsentationen af undersøgelser af det endnu temmelig nye – men relevante – begreb ”social kapital i danske virksomheder”.
Bogens formål
Begrebet ”virksomhedens sociale kapital” giver en ny forståelsesramme for, hvad der skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Begrebet giver et relevant supplement til den hidtidige individorienterede forståelse – måske ikke blot relevant, men også nyskabende. Begrebet beskriver nemlig en egenskab ved virksomheden – altså et kollektivt fænomen – og så har det en særlig styrke til at kunne beskrive sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet.
Begrebet giver ny substans til tesen om, at et godt arbejdsmiljø hænger sammen med kvalitet og produktivitet. Derfor er det ifølge forfatterne bogens formål at beskrive, hvad virksomhedens sociale kapital er, hvad den betyder for virksomheden og arbejdsmiljøet, samt hvordan man kan udvikle virksomhedens sociale kapital.
Udgiverne håber, at ”Virksomhedens sociale kapital” kan føre til en større indsigt og debat om muligheden for at anvende virksomhedens sociale kapital som en konstruktiv tilgang til at tænke produktivitet, ledelse og arbejdsmiljø sammen. Og der er alt mulig grund til at tro, at dette håb bliver indfriet.
Bogens indhold
Ud over indledning, resumé, bilag og litteraturliste indeholder bogen fire hovedkapitler:
- Hvad er virksomhedens sociale kapital. Med blandt andet definitioner af social kapital og social kapital sammenlignet med kapital generelt og en model for virksomhedens sociale kapital.
- Virksomhedens sociale kapital i international litteratur. Med blandt andet drøftelse af betydningen af tillid, produktivitet og kvalitet samt arbejdsmiljø, samarbejdsevner og normer og retfærdighed. Der etableres en ny forståelsesramme for psykisk arbejdsmiljø, og der er en liste over internationale undersøgelser af virksomhedens sociale kapital.
- Social kapital i danske virksomheder. Med blandt andet en diskussion om effekten – hvad betyder den sociale kapital i forskellige virksomheder.
- Perspektiver på virksomhedens sociale kapital. Der præsenteres blandt andet en helhedsorienteret tilgang og gives forslag til virksomhedernes mulighed for at øge den sociale kapital.
Baggrunden for begrebet ”den sociale kapital”
Man kan sige, at den sociale kapital er det, der skaber sammenhængskraft i virksomheden. Vi hører tit udtrykket "samfundets sammenhængskraft". Det falder ikke mindst politikerne let i munden. Tankegangene og teorierne, der er det reelle grundlag for samfundets sammenhængskraft, er imidlertid betydelig mere nuancerede, end den floskelagtige brug lader formode.
Grundlaget for et samfunds sammenhængskraft er den såkaldte sociale kapital. Når man bruger begrebet kapital i den forbindelse, er det for at sige, at sammenhængskraft er noget, man kan investere i som en håndgribelig værdi for samfundet, men også noget, man kan sætte over styr. Sammenhængskraften set som et samfunds sociale kapital er målbar og påvirkelig. Den omfatter sociale netværk, tillid og normer – og en forventning om gensidighed.
Det er klart for de fleste, at de klassiske økonomiske teorier langt fra giver tilstrækkelig forklaring på de mange forskellige, ofte overraskende, udsving i samfundsudviklingen. Det er lige så tydeligt, at forsøg på at skabe kvalitet ved at betragte mennesker som produktionsfaktorer heller ikke er en farbar vej. Der må skabes en bredere indsigt i sammenhængene for at få mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. En af mulighederne er at inddrage sociologisk forskning.
Tankerne bag social kapital og den hidtidige brug i praksis tager helt overvejende udgangspunkt i undersøgelser gennemført i nyere tid af sociologer og politologer. I dansk praksis og teori er der ved at tegne sig et selvstændigt grundlag for begrebet med påvist mærkbare effekter på flere forskellige fagområder. En række undersøgelser har afdækket særdeles interessante sammenhænge mellem social kapital og forhold som helbred og sundhed, kriminalitet, adfærdsnormer, psykisk arbejdsmiljø, mobning i skolen etc.
Den sociale kapital i virksomhedssammenhænge har hidtil været meget sparsomt beskrevet, men i de cases og analyser, der findes, er der fundet interessante sammenhænge, hvor arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet synes at gå op i en højere enhed. Og nu kommer så en gruppe kreativt tænkende danske forskere og bringer vores viden et godt stykke videre.
Virksomhedens sociale kapital - samarbejde, tillid og retfærdighed
Forfatterne definerer virksomhedens sociale kapital som en egenskab, der sikrer, at ledelse og medarbejdere i fællesskab kan løse virksomhedens kerneopgaver. De siger:
”I praksis forudsætter det, at ledelse og medarbejdere kan samarbejde og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. Så det er de tre ingredienser virksomhederne skal fokusere på, hvis de ønsker at opbygge en høj social kapital og løbende vedligeholde den.”
Som nævnt ovenfor, er det ikke kun mennesker som enkeltpersoner, der skaber værdi i virksomhederne. Det er i lige så høj grad interaktionerne og relationerne mellem mennesker. For at skabe de rette resultater i en virksomhed er det en forudsætning, at alle i virksomheden – ledere og medarbejdere – kan samarbejde, og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed.
Her har danske virksomheder i forvejen et godt udgangspunkt. En række undersøgelser af samfundets sociale kapital viser, at samarbejde, tillid og retfærdighed er helt grundlæggende faktorer for den måde, vi har indrettet det danske samfund på. Der er generelt høj social kapital i det danske samfund, og det betyder, at danske virksomheder har et forspring i forhold til udenlandske virksomheder.
Social kapital giver mening for virksomheden
At fokusere på høj social kapital giver i høj grad mening for virksomhederne. Der er nemlig en påviselig sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og dens arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet af arbejdet. Undersøgelserne viser klart, at både produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er højere, når virksomheden har en høj social kapital. Medarbejderne er mere tilfredse, når de oplever, at tingene foregår på en ordentlig måde, og at de bliver mødt med tillid. Ikke alene giver det bedre resultater – bedre arbejdsmiljø og tilfredshed med arbejdet har også indflydelse på sygefraværet. Det er lavere i virksomheder med høj social kapital sammenlignet med tilsvarende virksomheder med lav social kapital.
En gennemgang af den internationale litteratur i kapitel 4 bekræfter, at der er sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og produktivitet, arbejdsmiljø og helbred. Der er sat fokus på litteratur, der beskriver empiriske sammenhænge mellem social kapital, produktivitet, arbejdsmiljø og helbred på virksomhedsniveau samt fremgangsmåder, der kan udvikle den sociale kapital i virksomheden.
Danske virksomheder med høj social kapital bør være bedre rustet til forandringer og kriser
Man kan sige, at hvis danske virksomheder forstår at lære af – og overføre – den i forvejen høje sociale kapital i det danske samfund til den enkelte virksomhed, vil denne symbiose være et meget stort aktiv for såvel samfund som virksomhed – offentlig og privat – fordi det er et aktiv i situationer, hvor både samfund og virksomheder presses, og kravet om forandringer, effektivitet og innovation stiger. Forstår vi at arbejde på den rette, konstruktive måde med begrebet i stedet for blot uigennemtænkt at skære ned og lave uovervejede reformer, hvor man fejlagtigt har det snævre økonomiske perspektiv på tingene, kan indsigten i den sociale kapital hjælpe Danmark og de danske virksomheder gennem den øjeblikkelige krise, så vi står stærkt rustet, når opsvinget igen kommer.
Virksomheder skal være opmærksomme på egen social kapital
Samlet set vurderer forfatterne til hvidbogen, at det vil have meget positive konsekvenser for arbejdsmiljøet og for virksomhederne at fremme den sociale kapital. Det er derfor vigtigt, at den enkelte virksomhed bliver opmærksom på sin egen sociale kapital og investerer tid i at opbygge og vedligeholde den. Det handler i høj grad også om at være opmærksom på de negative sider, der er fundet ved social kapital, det vil sige den drivkraft, der lukker grupper om sig selv, en os-selv-nok-holdning.
Både for samfund og internt i virksomhederne er evnen til at arbejde udadvendt med tillid og retfærdighed en vigtig del af den sociale kapital. Det vil være interessant, når forskerne efterhånden også får udbredt deres forskning til at omfatte alle dele af internationale virksomheder og får belyst, hvorledes danske virksomheder med afdelinger i en række lande håndterer den sociale kapital over grænserne – det kunne være, at samfundet kunne lære noget her med hensyn til en positiv social kapital.
Undersøgelser af psykisk arbejdsmiljø i danske virksomheder
I kapitel 5 præsenteres to danske studier af psykisk arbejdsmiljø i danske virksomheder. Begge studier bidrager til at beskrive, hvad social kapital er i en virksomhed. Det er en væsentlig konklusion, at det psykiske arbejdsmiljø ikke kun er determineret af økonomiske og materielle vilkår som jobkrav og brancheforhold. Den sociale kapital spiller en afgørende rolle. Den såkaldte Tredækkerundersøgelse fra 2005 indeholder en række spørgsmål, der kan beskrive henholdsvis tillid og retfærdighed. Ingen af undersøgelsens spørgsmål handler direkte om samarbejdsevne, men spørgsmål om social støtte fra overordnede og kolleger samt socialt fællesskab kan bruges til at beskrive samarbejdsevne. Da spørgeskemaet også indeholder spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø, har man kunnet analysere sammenhænge mellem social kapital og psykisk arbejdsmiljø. Analysen peger – ligesom den internationale litteratur har vist – på en klar sammenhæng mellem social kapital og stress: Jo højere den sociale kapital er i virksomheden, jo lavere stress-niveau hos de ansatte.
En sammenligning af offentlige over for private virksomheder samt små over for store viser ikke nogen afgørende forskel på social kapital. Det tyder dermed på, at social kapital er en evne, der er snævert knyttet til den enkelte virksomhed og ikke til type, branche eller størrelse. Men der er forskel på social kapital mellem virksomhederne – også inden for den samme branche og jobtype. Det gør altså en forskel, hvordan en virksomhed organiseres og ledes.
Den sociale kapital skal investeres og plejes som enhver anden form for kapital
I disse år kan den sociale kapital også komme under pres på grund af stigende konkurrence med omfattende organisationsforandringer og effektivisering i den offentlige sektor samtidig med stigende kontrol.
Den sociale kapital kan være en god buffer i vanskelige tider, men den kan også tæres i bund. Og så tager det tid at bygge den op igen. Derfor, siger forskerne, må man gøre virksomhedens sociale kapital synlig. Den enkelte virksomhed skal være opmærksom på sin egen sociale kapital – hvad består den i konkret, og hvordan kan den udvikles? Man skal have den for øje i udviklingen af det daglige samarbejde – det er her relationer, tillid og retfærdighed bygges op. Det handler ikke mindst – lige som det er tilfældet for et samfunds sociale kapital - om at respektere uenigheder og have normer for, hvordan man tackler dem.
Konkrete cases
I kapitel 6 bliver der fortalt tre cases, der illustrerer, hvordan konkrete virksomheder enten har sat en negativ spiral i gang og dermed sat den sociale kapital over styr eller – omvendt – har fået startet en positiv spiral, som har ført til mere social kapital. Det drejer sig om en sparekasse, et trykkeri og et slagteri. Og der gives derigennem en række konstruktive forslag til, hvordan man øger den sociale kapital i egen virksomhed.
Yderligere forskning er vigtig
Forfatterne har skabt opmærksomhed om et særdeles vigtigt område inden for virksomhedsledelse. Samtidig giver de udtryk for, at der skal skabes et endnu bedre grundlag for at komme videre. Forskning i virksomhedens sociale kapital er nødvendig. Forskningen viser overbevisende sammenhænge, men der mangler teoretisk udvikling, og den empiriske forskning er endnu sparsom. Det er aktuelt vigtigt at undersøge, hvad der sker med virksomhedernes sociale kapital, når de er sat under pres af globalisering og effektivisering – blandt andet i den offentlige sektor. Det skulle der jo blive rig mulighed for i den kommende tid – og man må i høj grad understøtte forskernes ønske om mulighed for yderligere forskningsmuligheder. De arbejder på et felt, der kan vise sig lige så afgørende for velfærd og udvikling i det danske samfund og de danske virksomheder, som mange af de mere teknologiske forskningsprojekter. Det er ikke et enten/eller – det er et både-og, fordi alle sektorerne er gensidigt afhængige.
Den sociale kapital er et samfundsøkonomisk aktiv, man skal satse på, sideløbende med de klassiske økonomiske og politiske modeller. Den er både en økonomisk og etisk resurse for samfundet og for den enkelte virksomhed. Den skal øges, bevidst og aktivt.
Læsning og drøftelse af ”Virksomhedens sociale kapital” på alle niveauer i virksomhederne, offentlige og private, anbefales varmt.
 Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft, Peter Hasle, Tage Søndergård Kristensen:
”Virksomhedens sociale kapital. Hvidbog”;
Arbejdsmiljørådet, København og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2008.
185 s. hft., reference- og litt.liste.
Kr. 232,50 inkl. moms. Kan bestilles hos Arbejdsmiljøbutikken. Tlf. 3916 5230 mandag til torsdag kl. 10 - 14 eller email: ekspedition@vfa.dk.
|
|
Om bogens forfattere
Det er et stærkt og velkvalificeret forfatterteam, der har skrevet ”Virksomhedens sociale kapital”:
- Forskningsassistent, cand.merc. fil. Kristian Gylling Olesen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er ph.d.-studerende med et projekt om selvledede folkeskolelæreres og finansmedarbejderes trivsel og produktivitet.
- Seniorkonsulent Eva Thoft, Grontmij | Carl Bro A/S, er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter. Hun arbejder med rådgivning, udvikling og undersøgelser inden for arbejdsmiljøarbejdet samt formidling og kommunikation om arbejdsmiljø.
- Seniorforsker Peter Hasle fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsker blandt andet i virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø (VIPS) og i, hvordan certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer virker, og certificering og virksomhedernes egenindsats i arbejdsmiljøet.
- Tage Søndergård Kristensen, Task-Consult, er dr.med. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og mag.scient.soc. fra Københavns Universitet. Han er nu selvstændig forsker og har tidligere været professor ved Arbejdsmiljøinstituttet, København, og før det lektor i sociologi på Den sociale Højskole og ved Institut for Social Medicin, Københavns Universitet.
|
Yderligere litteratur
Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen: Social kapital. En introduktion, Hans Reitzels Forlag 2006.
Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur 2007.
