Risk Management har altid været en del af god virksomhedsledelse. Da Osvald Helmuth i den kolde krigs dage brugte revyvisen ”Brev til Bulganin” til at fortælle om de effekter, som han i sin yderst produktive katastrofefantasi forestillede sig, en verdenskrise ville have på blandt andet de sild i lage, som stod på lageret i bagbutikken til forretningen på Åboulevarden, var det risikostyring. For at afværge en forestående katastrofe – mest for sin egen lille biks - greb han til det eneste middel, han kunne tænke på: Han skrev et brev til Ruslands viceministerpræsident Bulganin. På den måde illustrerede Osvald Helmuth, hvordan ejeren af den lille viktualieforretning på Åboulevarden udviste rettidig omhu. Gennem sin snusfornuftige afdækning af risici udøvede han risikostyring.
Det er én del af risikostyringen. Den, som handler om at opspore de mange forskellige steder, som farerne kan komme fra. Alt sammen for at vide, hvordan man skal forberede sig. En anden, og indtil videre lidt mere overset del af Risk Management, handler om at vide så meget om virksomheden – dens styrker og svagheder – at man bliver bedre i stand til at se nye muligheder.
Rivende udvikling
- Risk Management har altid været en del af god virksomhedsledelse. Men inden for de seneste 20-30 år har der været en markant og accelererende udvikling på området. Både en videnskabelig, teknologisk og forretningsmæssig udvikling, fortæller Bjørn Rothaus, Senior Manager i PricewaterhouseCoopers og redaktør af håndbogen "Risk Management".
Som ledelsesværktøj har Risk Management globalt set 30 år på bagen. I takt med computerens udvikling begyndte bankvirksomhederne i 1980'erne at udvikle værktøjer, der kunne måle risikoeksponeringer i virksomheden. I 1990'erne startede Shareholder Value-bølgen. Med den, kom der fokus på, at det ikke længere var nok med en positiv bundlinje. Hvis man skulle skabe værdi for aktionærerne, skulle man også forrente sin kapital tilfredsstillende. Bjørn Rothaus forklarer:
- I slutningen af 1990'erne og videre ind i det nye årtusinde blev denne indstilling yderligere suppleret af Risk Management-filosofien: Nu er det ikke længere bare kapitalen, der skal forrentes tilfredsstillende. Den risiko, som en virksomhed tager på sig, skal aktionærerne også have et tilfredsstillende afkast fra.
En naturlig del
Den udvikling er ikke gået Danmark forbi. I en internetbaseret undersøgelse fra 2005, som PricewaterhouseCoopers foretog med 102 medvirkende virksomheder, halvdelen med en omsætning større end en milliard, mente 88 procent, at Risk Management var enten vigtig eller meget vigtig for deres virksomhed. Mere end halvdelen af de adspurgte (ledende inden for økonomi eller overordnet ledende for virksomheden), svarede ja til, at Risk Management-delen af deres virksomhed skal optimeres i årene, der kommer. Sådan at Risk Management efterhånden ikke kun er redskabet, der reducerer omkostninger relateret til risici, men også bliver redskabet, der sikrer, at virksomheden påtager sig risici i overensstemmelse med strategien.
At udviklingen er fortsat siden undersøgelsen i 2005, og at stadig flere virksomheder har taget Risk Management ind som en naturlig del af deres arbejde, er Bjørn Rothaus ikke i tvivl om. Ifølge hans vurdering har langt hovedparten af landets børsnoterede virksomheder i dag fokus på Risk Management.
- Derudover vil jeg gætte på, at cirka halvdelen i dag er nået til et punkt, hvor de også vurderer, at Risk Management både er blevet en værdiskabende og etableret del af deres forretning - som et strategisk og taktisk ledelsesværktøj. Den udvikling spreder sig også til mindre virksomheder. Jeg ser også eksempler med virksomheder med mindre end 50 ansatte, der går systematisk til værks, siger Bjørn Rothaus.
Intet er normalt
Men en ting er teori. Noget andet er virkelighed. Spørgsmålet er, hvordan Risk Management har kunnet stå distancen, og om den har vist sit værd i forbindelse med den igangværende finanskrise.
- De virksomheder, bankerne, som vi troede var længst fremme, viste sig alligevel at få store problemer. Men finanskrisen har nu understreget betydningen af god Risk Management. Og den har givet os en række uvurderlige erfaringer i, hvordan vi kan blive bedre til at styre risici. Finanskrisen har nok engang bevist - for dem, der havde glemt det - at man ikke bare kan regne med, at alt vil forløbe som normalt. Og at "det er jo gået godt indtil videre" ikke rigtig tæller, konstaterer Bjørn Rothaus og fortsætter:
- På den ene side har krisen betydet, at vi alle har fået et øget fokus på kvantitative risikomodeller - dem som kan konsolidere og belyse sammenhænge og dominoeffekter mellem risici. På den anden side er der nu også en øget forståelse for, at modeller ikke kan stå alene. I situationer, hvor "matematikken" bryder sammen, skal de suppleres, siger Bjørn Rothaus, før han understreger, at finanskrisen ligeledes har givet bedre forståelse for, at rapportering, procedurer og kontrol ikke er nok.
- Man skal ned i risikokulturen og arbejde med, hvordan beslutningerne i virksomheden i virkeligheden træffes. Hvem, der har hvilke roller og hvilket ansvar.
Så hvis man ønsker, at Risk Management skal virke efter hensigten, skal man dels integrere det i hele virksomheden. Dels sikre sig, at man ikke kun benytter metoden til at slukke brande. Risk Management skal benyttes proaktivt.
Ikke isoleret
- I udgangspunktet har de fleste virksomheder først og fremmest arbejdet med metoder, der betragter risici som negative hændelser. Det var fuldt forståeligt, da disse metoder er de mest enkle. Men i større og større grad ser jeg, at virksomhederne betragter risici på en anden måde: Som den usikkerhed, der er knyttet til deres målsætninger. Det kræver nye værktøjer, men giver samtidig bedre mulighed for at indarbejde Risk Management som en integreret del af virksomhedens processer, politikker og strategi. På den måde er risiko og Risk Management ikke længere en isoleret rapportering. Det er også blevet en naturlig del af organisationens arbejde. Og her kan alle bruge Risk Management til at få en bedre forståelse for de mange muligheder, der ligger i usikkerheden, pointerer Bjørn Rothaus.
Konkurrencemæssige fordele
Når Risk Management er fuldt integreret kan det virke som et redskab til at opnå konkurrencemæssige fordele. Den viden, som man har om risici, udnytter man eksempelvis i forhandlinger. Her vurderer man, hvilken pris risiciene må have, og kan derefter eventuelt opstille en alternativ fordeling af risiciene. Blandt andet for at sikre, at der bliver en effektiv fordeling af risici mellem parterne.
Denne grundige forståelse oplever Bjørn Rothaus, at mange virksomheder er kommet frem til. Og forståelsen gælder ofte alle virksomhedens områder: udvikling, produktion, markedsføring og salg. Med det følger også, at Risk Management er blevet en vigtig parameter i mange virksomheders strategiske udfordring med at differentiere sig selv fra konkurrenterne.
- I de virksomheder, jeg arbejder med, fokuserer vi praktisk på, hvordan Risk Management kan understøtte strategi, planlægning og udførsel. Det kan give en struktur for og redskaber til bedre forståelse af sig selv og af sine konkurrenter. Som den snu cykelrytter, der ved, hvor og hvornår han skal tage risici og køre offensivt, og hvornår han skal køre defensivt. Skal han angribe på vej op ad bjerget, på vej ned ad bjerget eller på de flade etaper? Hvor er han stærk, og hvor er han svag i forhold til sine konkurrenter?
Hvordan gør de i store danske virksomheder?
Læs fire interview fra april 2009 med Risk Managers i Vestas, Novo Nordisk, LEGO og Danfoss
