Om begrebet anerkendelse

I et stort antal bøger skrives om, hvor vigtig motivation af de ansatte er, og at anerkendelse er en grundsten i opbygningen af motivation. Ethvert menneskes integritet står og falder med den anerkendelse, vi modtager fra andre, og ikke-anerkendelse kan ifølge nogle eksperter med rette ses som en form for undertrykkelse.

I januar 2008 udkom en bog, der på et filosofisk grundlag beskæftiger sig bredt med begrebet anerkendelse. Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willigs ”Anerkendelsespolitik” beskæftiger sig med den brede, nationale og globale, anerkendelsespolitik i samfundet, men samtidig giver den – på og mellem linjerne – konkret viden om begrebet i virksomhedsmæssig sammenhæng.

Læses bogen ud fra et ledelsesperspektiv, kan man bruge den fremlagte viden og diskussion til at udvide sin egen horisont i en verden, hvor det er blevet almindeligt at have kontakt med mennesker fra mange kulturer, forskellige religioner og vidt forskellige værdisyn. Også for politiske ledere på alle niveauer er den i høj grad relevant.

En dybtgående diskussion
”Anerkendelsespolitik” er en – glimrende – oversættelse fra tysk og engelsk af en række forskellige, centrale og skelsættende artikler om anerkendelses – og omfordelingsbegrebet. En del af kapitlerne er gengivelser af en dybtgående diskussion om begrebet, ført af to af forgrundsfigurerne på området: professor i politik og sociologi Nancy Fraser, New School, New York, USA, og professor Axel Honneth, Institut für Sozialforschung, Frankfurt Universitet, Tyskland.

Formålet med bogen
Formålet med ”Anerkendelsespolitik” er at introducere nogle af de mest centrale og vigtigste tekster fra teorien til en dansk læserkreds. I meget korte træk handler bogen om, hvem der kæmper om anerkendelse, og hvem anerkendelsen tjener. Hvornår er et krav på eller en fordring om anerkendelse legitim? En diskussion, der gennemsyrer hele samfundet – og er relevant for den enkelte organisation, offentlig eller privat. Redaktørerne af bogen skriver i deres indledning, at det ikke handler om erhvervelsen om mere status, men derimod om manglende eller udebleven anerkendelse på områder, hvor den med rette kunne være tildelt. De siger også meget kontant, at den hær af konsulenter, der i dag rejser en global verden rundt og sælger anerkendelse i metermål, måske hjælper med at udbrede begrebet, men bestemt også medvirker til dets udvanding.

Konsulenterne har opfanget dette menneskelige særtræk – behovet for anerkendelse – og medvirker flittigt til at indrette organisatoriske målsætninger med anvisninger på, hvordan man fastsætter, hvilke præstationer på arbejdsmarkedet der skal give en lige så fastlagt form for anerkendelse. Hørte vi ordet ”kvalitetsreform”?

Mennesket og systemet
Målsætningerne, mener redaktørerne, er ofte umulige at nå, fordi fleksibilitet, mobilitet og kreativitet, der er blevet orienteringspunkter for den enkeltes præstationer, vanskeligt kan sikre anerkendelse, da de i hele deres essens er uden endemål. Her kan man være uenig i synspunkterne. Hvis man i sin anerkendelsespolitik er lige så fleksibel og kreativ, som man opfordrer de ansatte til at være i deres arbejde, kan målsætningerne opnås. Og det er her det halter. Det er fordi, man ikke ser den enkelte ansatte som et enestående menneske, men af administrative årsager etablerer systemer, at det går galt med motivationen. Og det er ikke blot det ene systems fejl. Efter denne anmelders mening er også de stærke lønmodtagerorganisationer medskyldige i denne ensretning i et forkert anvendt lighedsprincip.

Det paradoksale er, at vi – for at opnå den universelle lighed – er nødt til at erkende og give status til noget, der ikke er fælles for alle. Og så er det heller ikke nok, at man blot bruger ordene fleksibilitet, kreativitet og mobilitet. Man må som ejer/leder også stille de nødvendige ressourcer til rådighed for denne idealtilstand.

Årets medarbejder – gør begrebet mere skade end gavn?
I deres indledende kapitel har redaktørerne mange virkelig gode tanker, som bør overvejes. Blandt andet har de nogle ganske karske betragtninger om ”kåringen” af ugens, kvartalets, årets medarbejder, som er en grundig overvejelse værd. Måske er alle bedst tjente med at skrotte dette begreb fremover.

Det siges desuden, at de, der sidder med definitionsmagten, også sætter grænserne for og konstruerer anerkendelseshierarkierne. Det er værd at tænke over for vel især de politiske ledere, som i dag kun meget sjældent har været en del af for eksempel det praktiske arbejdsliv eller har internationale kulturerfaringer og derfor reelt ingen indsigt har i, hvad der for ”almindelige” mennesker opfattes som anerkendelse. Ægte anerkendelse er baseret på samtale, hvorfra der opstår gensidig viden og erkendelse.

Gruppens betydning
I bogens tekster behandles anerkendelsesbegrebet bredt i forhold til kulturer og forskellige samfundsgruppers kamp for og krav på anerkendelse. En samfundsgruppes identitet hænger sammen med anerkendelse eller manglen på samme. Som menneske kan vi alle føle vores identitet bliver formet eller deformeret i løbet af vores kontakt med betydningsfulde andre, som den indflydelsesrige, canadiske filosof, professor emeritus Charles Taylor beskriver det i et af kapitlerne.

Inspiration til lederne
I ”tilgift” får læserne et afsluttende kapitel – ”Den store anerkendelseskrig” – som tager udgangspunkt i anerkendelsesproblematikken og den fordelingsmæssige retfærdighed, men i virkeligheden er et yderst begavet og tankevækkende indlæg i globaliseringsdebatten, som enhver leder bør forstå i et bredt perspektiv. Det er skrevet af den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman. Tankerne har betydning for os både som mennesker i almindelighed og som deltagere på arbejdsmarkedet.

Zygmunt Bauman, der i bog efter bog har analyseret den moderne verdens etiske habitus og specielt konsekvenserne af den post-industrielle udvikling, skildrer og vurderer globaliseringens mindre åbenbare følger. Det, der nemlig for nogle forholdsvis få betyder en grænseoverskridende frihed, bliver for mange andre en uønsket, uafværgelig fastlåsning såvel geografisk som økonomisk. Og han påpeger klart, at der ikke findes en endegyldig form for globalisering. Der kan i den forbindelse også henvises til de konstruktive tanker om værdien af globaliseringen af viden, som Amartya Sen giver udtryk for i sin læseværdige bog: ”Identitet og Vold”, Informations Forlag 2007.

Dette er en bog, der beskæftiger sig bredt filosofisk – men samtidig meget konkret – med den brede anerkendelsespolitik i samfundet. Den hører ikke til de let læste bøger med et forenklet svar på de problemer, ledere står over for, men set i et lederperspektiv giver den læseren inspiration til at se sig selv, sine medarbejdere og øvrige kontakter i samfundet som selvstændige mennesker med krav på individuel, gensidig anerkendelse.

Michael Hviid Jacobsen & Rasmus Willig (red.):
”Anerkendelsespolitik”;
Syddansk Universitetsforlag, Odense 2008
186 sider, hft., stikordsregister, litteraturliste.
ISBN 978-87-7674-225-6.
Kr. 198,00, inkl. moms.