Opråb! Værdier med mening!

Den græske filosof Epikur sagde, at der skal tre ting til at gøre et menneske lykkeligt: nære venskaber, frihed til at vælge og tid til refleksion.

Dén gamle sandhed er dårligt nyt for danske erhvervsledere, er den ikke?

Det vil vi hævde. De ledere, vi møder på vores forskellige job som coach, forsker, erhvervsorienteret filosof, kursusleder og proceskonsulent, har ikke mange nære venskaber, har for manges vedkommende ikke den store valgfrihed, og de har slet ikke tid til refleksion. Det er formentlig derfor, at lederne har fanget arbejdet med værdier i deres organisationer i tekniske og pragmatiske operationer i jagten på profit.

Sandheden er, at det gør de færreste lykkelige at oppebære ledelsesansvar i erhvervslivet. Og det er ikke kun et problem for lederne, deres familier og medarbejdere. Det er et problem for os alle sammen, for erhvervsledere har et enormt ansvar for samfundets og verdens velbefindende. Det er et ansvar, de ikke lever op til.

Erhvervslivet har magten
Engang var magten i samfundet funderet i demokratiets institutioner, og menneskene var borgere i selv samme demokrati. Om de forskellige samfund har formået at leve op til det ansvar, der følger med magten, vil altid være en diskussion værd. Det er til gengæld ikke til diskussion, at magten i dag ligger hos markedskræfterne, og at menneskerne er gjort til forbrugere og arbejdsressourcer.

Og det er heller ikke til diskussion, at virksomhederne på markedet ikke lever op til ansvaret. Dels fordi de – på trods af magten! – insisterer på ikke at have noget ansvar, og dels fordi lederne mangler selvindsigt: hvis de ikke var så gode til at leve med deres ulykkelighed, så ville de gøre noget andet!

For eksempel ville de sørge for, at de selv og deres medarbejdere kunne møde på job med et langt større formål end at få kvartalsregnskabet til at se godt ud. Et formål, der virkelig gav dem mening. Et formål, der handler om at give og bidrage frem for at tage og kontrollere. Sådan som Pythagoras anbefalede menneskene. Han hævede, at det er først, når vi lever i pagt med vores sandhed, at vi selv og alt levende omkring os kan blomstre.

Så hvorfor ikke stoppe op, tage et skridt tilbage og kigge på det store billede?

Lederskab har indtil nu handlet om hvad (resultater) og hvordan (værktøjer og processer). Nu er det tid til, at lederne spørger sig selv: hvad kommer lederskabet ud af?

Det er tid til, at de kigger indad og redefinerer dem selv ud fra et meningsfuldt formål og værdier med mening. Først da bliver de til ledere, der kan tage ansvaret, som følger med magten.

Først da bliver de ledere, der kan frigøre arbejdet med værdier i deres organisationer fra tekniske og pragmatiske operationer.

At gøre de rigtige ting
For selvom enhver virksomhed med respekt for sig selv i dag har arbejdet med værdier, så er sandheden, at lederens manglende selvindsigt – og det manglende meningsfulde formål – har betydet, at arbejdet med værdier indtil nu netop har handlet om at "gøre tingene rigtigt", hvilket igen har betydet en egennyttig eller fællesnyttig interesse for værdiprocesser; som om værdier kun er noget, der skal håndteres af egennyttige eller fællesnyttige grunde. Nu er det tid til at "gøre de rigtige ting".

Selvfølgelig skal arbejdet med værdier fortsat handle om at gøre tingene rigtigt, men vi mener, det er helt afgørende for værdiernes samfundsnytte og verdens tilstand generelt, at erhvervslivet begynder at stræbe efter at gøre de rigtige ting, det vil sige også gøre arbejdet med værdier til et etisk og almennyttigt anliggende.

Vores bog "Værdier med Mening" kredser derfor om en række etiske temaer som ansvar, forpligtelse og frihed og udtrykker samtidig, at disse ikke skal stå alene. Det handler nemlig også om forståelse, autenticitet og bevidsthed.

En væsentlig pointe er, at emner som behov, motivation og engagement nødvendigvis er forbundet med selvopfattelse, mening og valgmuligheder. Denne bogs etiske fundament kredser således også om at forklare og afklare betydningen og gyldigheden af og ansvaret for moralske principper. Det er for eksempel ikke nok bare at være engageret; det gælder nemlig ikke et hvilket som helst engagement.

Det er præcist det etiske og samfundsmæssige engagement, som er essentielt – det vil sige forpligtelsen til at tage vare på det andet menneskes personlighed. Tilsvarende handler alvoren i værdiarbejdet om den anden og aldrig kun sig selv; værdiarbejdet handler om at værne om og respektere det andet menneskes autonomi, sårbarhed og integritet. Et sådant engagement er i sig selv værdifuldt, fordi det samtidig kræver, at der bliver taget ansvar for, at der faktisk er en fremtid at bygge det samfundsmæssige liv videre på. Der er derfor noget vemodigt over, at moralitet og etisk kyndighed er blevet en handelsvare og et konkurrenceparameter.

Værdier skal tages seriøst
Erhvervslederne bør både som individer og som ledere for deres virksomheder derfor tage arbejdet med værdier mere alvorligt. Vi bliver alle nødt til at værdsætte værdierne – og aldrig kun af tekniske eller pragmatiske grunde. Værdier er aldrig kun et instrumentelt anliggende. Så snart og så længe arbejdet med værdier bliver til et udelukkende egennyttigt eller fællesnyttigt orienteret projekt, mister de ganske hurtigt deres betydning og tilsvarende troværdighed – fordi ingen tager ansvar, som regel med omfattende skader til følge. Mennesker, omgivelser og miljø krænkes – det samfundsmæssige liv tager skade, og splittelse indtræffer både i den enkelte og i det sociale fællesskab. Vores handlinger har jo rent faktisk en konsekvens.

Vi mener, at etikkens grundlag og de moralske principper skal være det bærende aspekt i udviklingen af værdier, og omvendt at værdier aldrig kun skal drives frem via tekniske virkemidler og pragmatiske foranstaltninger.

Der er derfor noget dybt problematisk ved, at for eksempel social ansvarlighed er blevet et nærmest teknisk/egennyttigt og pragmatisk/fællesnyttigt varemærke ved snart sagt de fleste virksomheder. Det er, som om det, man ikke formår, netop bliver det, man skilter med, man er – eller i det mindste (foregiver at man) gerne vil være. Der er noget trist over at ”social ansvarlighed” er blevet trendy.

Det triste består i, at det åbenbarer en længsel efter noget, der (måske) er mistet; at noget har taget skade, og at skaden højst kan genoprettes via kosmetiske redskaber; at denne slags "ansvarlighed" netop kommer efterfølgende den egentlige forretning (der dermed dybest set sagtens kan være uansvarlig – og ofte er det).

I vores bog betoner vi derfor indgående, at netop ansvarlighed forudsætter en øget forståelse for og skærpet bevidsthed omkring, hvordan værdier kan og skal give mening. Arbejdet med værdier skal for eksempel aldrig kun være et nydende anliggende og aldrig kun et internt magtmæssigt anliggende i virksomheden. Det er klart, at udgangspunktet må komme indefra, men pointen er, at arbejdet med værdier først for alvor bliver meningsfuldt, i takt med at det rækker ud over den pragmatiske bevidsthedshorisont – i retning af en almennyttig målestok. Værdier er aldrig kun en temperamentssag eller et spørgsmål om karakter. For at kunne få mest ud af arbejdet med værdier gælder det således om at gøre det til en del af personlighedens udvikling, som kun endeligt bliver fuldt ud realiseret i interaktionen med verdenssamfundet som helhed.

Værdier med mening
Frem for alt består udfordringen i at vise, hvordan værdier kan skabe mening i sammenhænge, der primært bæres af tekniske, instrumentelle og økonomiske interesser. I en situation, hvor den teknologiske udvikling og profittens interesser er de formgivende faktorer, er der risiko for, at det meningsfulde grundlag forsvinder, så snart og så længe selv samme udvikling og interesser forbliver det bærende for, hvad der skal have betydning. Teknologi, pragmatik og økonomi er nemlig ikke i sig selv meningsfuld.

Vi vil derfor henlede opmærksomheden på, om det ikke for alvor er blevet relevant at forholde sig til konsekvenserne af et teknisk og pragmatisk funderet produktionssystem, der afstemmer mennesker således, at deres oplevelser udtrykker meningsløshed, manglende ansvar og fravær af etisk og samfundsmæssigt engagement?

Som følge af, at den instrumentelle og pragmatiske rationalitet er ekstremt bindende, er det påkrævet med en aktiv og indgående konfrontation hermed – gennem det, man kunne betegne som en etisk og samfundsorienteret rationalitet. Denne konfrontation producerer samtidig en anden type af rationalitet; en integreret rationalitet, som netop er den rationalitet, vi søger i vores bog, hvor centrum er det etiske og personlighedsudviklingens fundament; stedet hvorfra den karakterfulde og pragmatiske rationalitet skal praktiseres for endelig at blive operationaliseret via det tekniske og egennyttige temperament. En sådan rationel integritet, der praktiserer en berøring med sine omgivelser uden, at de lider skade, udgør en højere grad af sensitivitet, som værner om helhedens etik og betydningens sårbarhed. Vi mener derfor, at en etisk funderet og reflekteret praksis, når den aktivt præger og bestemmer værdiarbejdet, for alvor genererer værdi – både samfundsmæssigt og socialt set – fordi den samtidig forbliver moralsk og etisk bindende.

Det er ikke nogen nem sag at arbejde med værdier – og skal heller ikke være det. Det er i sidste ende lige så svært som at tage andre menneskers personlige liv alvorligt. Eller sagt på en mere filosofisk måde svarer sværhedsgraden ved værdiarbejdet til vanskeligheden ved at forstå, hvordan et samfundsmæssigt engagement opstår, og hvordan man kan forklare, hvad ansvar og betydning egentlig er for noget. Bogens grundlæggende pointe er i sidste ende, med Levinas´ ord, at; ”Det er forholdet til den anden, som bestemmer forståelsen af væren.”

Og erhvervsledernes forhold til os andre er i dag langt ude af balance.