Der er gået macho i virksomheders storytelling

Nørder eller smukke kvinder i it-branchen? "Dem med forstand på it er mænd. Blege, fedladne og nørdede mænd, som sidder klistret op ad en computerskærm, mens de bæller litercola og æder pizza i en mørk kælder [..] … Unge kvinder bliver ikke ligefrem drevet ind i branchen. De gider ganske enkelt ikke være den eneste kvindelige nørd. […] Derfor forsøger man nu at få hevet branchens unge og smukke kvinder i fokus som modvægt til de etablerede it-repræsentanter. Rollemodeller tager rundt på skoler og uddannelsesmesser, hvor de er i direkte kontakt med de unge." Mor skal redde it-branchen, Artikel i Politiken, d. 20.10. 2007

 

Heltene og Lille Hjælper
Historier om mænd som helte er der som sagt mange af i litteraturen om storytelling. Mænd spiller hovedrollen i forskellige typer af historier. Der er medarbejderhistorien om Erik Bundgaard, som opfandt en spulemaskine, der kan polere LEGO-klodserne i Legoland. Og så er der historien om Arthur Fry, hvis bogmærke faldt ud af salmebogen, og som hermed fik ideen til at anvende Spencer Silvers lim, der senere blev kendt som 3M’s Post-it notes (Fogh et. al. 2004). Endelig er der grundlæggerhistorierne (Fogh et. al. 2004) , hvor vi hører om en Lars Larsen, en Mads Clausen, en Mærsk McKinney Møller og en Richard Branson.

Hvad har alle disse historier til fælles? Der er i alle tilfælde tale om mandlige hovedrolleindehavere, som optræder i helterollen. Det er mændene, der er handlekraftige, kommer med de gode idéer og overvinder modstanderne.

Den virksomhedsleder, der i praksis ønsker at motivere kvindelige ansatte til at søge lederposter, kan ikke hente megen inspiration i faglitteraturen om storytelling. Det samme gælder for kvindelige ansatte, der søger historier og rollemodeller, der forener et almindeligt kvindeliv med lederrollen.

Historien om den passive heltinde
I organisationslitteraturen har vi kun kunne finde én kendt historie, hvor en kvinde optræder i hovedrollen. Historien, der er refereret i flere amerikanske værker om organisationskommunikation og organisatoriske værdier (Goldhaber, 1990, Mumby, 1977, Miller 2003), udspiller sig hos IBM sidst i 50’erne, antageligt under Koreakrigen, hvor grupper af amerikanske kvinder måtte ud på arbejdsmarkedet, da mændene var i felten. Historien er siden blevet en del af den etablerede IBM "historiekanon", der diskret videreformidler virksomhedens kultur og værdisæt i en fortællende, mundtlig form, der indirekte danner et mønster for ønsket adfærd i organisationen. Det er væsentligt at bemærke, at de værdier, den kvindelige helt i IBM historien besidder, er meget forskellige fra de mandlige heltes dyder, der typisk udtrykker kraft, handling og selvstændighed.

Den kvindelige hovedperson i IBM historien er således en form for negativt spejlbillede af de mandlige heltedyder. Hun beskrives som lille og fysisk svag, og hun demonstrerer stor respekt for regler og normer. Hun mangler kort sagt mod til at træffe selvstændige afgørelser, der går mod det etablerede system. Hun holder sig til det, der står i bogen, og hun belønnes for denne passive adfærd i historien.

Den lille kvinde hos IBM Portneren hos IBM var en 22-årig nygift kvinde på små 45 kg, hvis mand var blevet sendt til udlandet, og som derfor havde brug for et job, indtil ægtemanden vendte hjem. Den unge kvinde hed Lucille Burger, og hendes job var at forhindre uautoriseret adgang til særlige, lukkede områder i organisationen, hvor der krævedes et særligt, grønt adgangbadge.  Den daværende formand for IBMs bestyrelse, Thomas Watson, var en magtfuld og frygtindgydende mand. Sammen med sit sædvanlige følge af jakkesæt i hvide skjorter nærmede Watson sig indgangen til et afsikret område, hvor hun stod vagt. Han bar et orange badge, som gav adgang til andre områder i virksomheden, men ikke det grønne badge, som man skulle have for at komme gennem til hendes område. "Jeg skælvede i min uniform, som var alt for stor", fortæller hun senere. "Den kunne skjule, at min krop rystede, men ikke at min stemme rystede. "Jeg beklager", sagde jeg til ham. Jeg vidste skam godt, hvem han var. "De kan ikke komme ind. De har ikke et gyldigt adgangsbadge." Det var det, vi skulle sige i den situation. De mænd, der stod sammen med Watson, blev lamslåede; øjeblikket varslede uanede muligheder. "Er De ikke klar over, hvem De taler til?" hvislede en af mændene til hende. Watson rakte hånden op for at bede om ro, mens en af hans ledsagere gik hen for at hente det påbudte, grønne adgangsbadge.  Oversat af Birgitte Norlyk fra Goldhaber, 1990: 74.

 

Storytelling og organisationskommunikation
Kritisk forskning i organisationskommunikation, i sprogbrug, i metaforer, i historier med videre, har fremhævet, at organisationers brug af bestemte ordvalg og af narrative fremstillinger tjener til at bekræfte og forstærke de eksisterende magtstrukturer i organisationen på en måde, der ikke er synlig for organisationens medlemmer (Mumby, 1987, 1988, 1993, Norlyk 2002). På det ubevidste plan anviser organisationens sprogbrug og historier et bestemt sæt fortolkningsrammer, hvor bestemte typer af scenarier er mulige, mens andre typer af alternative scenarier slet ikke kan tænkes inden for de etablerede rammer. Via sproget og historierne skabes således et lukket fortolkningsrum for eksisterende handlinger og fremtidige, mulige handlinger i organisationen.

Dette lukkede fortolkningsrum, hvor der endnu ikke findes historier om aktive, handlende heltinder, er medvirkende til, at kvinderne i organisationen ikke udfordres i tilstrækkelig grad og generelt ikke bryder de eksisterende rammer for deres egen rolle i organisationen, når det gælder adgangen til lederposter. Der eksisterer ikke tilstrækkeligt identifikationspotentiale for kvinderne, og de enkelte rollemodeller, kvinderne kan identificere i det offentlige rum, kan opfattes som særligt stærke enere, eller som kvinder der har givet afkald på et almindeligt kvindeliv for at realisere en lederkarriere.

At man(d) fra ledelsesside søger flere kvindelige ansøgere til lederposter, opstiller særlige mentorordninger for kvinder, arbejder med jobannoncer særlig udformet til kvinder og så videre, modarbejdes af, at kvinderne ikke kan se sig selv i disse uvante og nye roller. De tiltrækkes ikke af den fortolkning af ledelse, som den mandlige helt også repræsenterer, for eksempel fokus på den primære drift, mod til at træffe upopulære beslutninger og vigtigheden af kontant og konstant bundlinjeorientering.

"Det er voksne, myndige mennesker, så de må da for pokker kunne tage den beslutning selv." Karen Jespersen: Jeg kan se kvinder på vej ind i mange lederstillinger, især i den offentlige sektor. Jeg ser virksomhedsledere i det private erhvervsliv, der bliver mere indstillede på at gøre noget ved det. Der er kvindelige ledere, der danner netværk. Jeg ser helt klart tegn på en ny udvikling. Politiken: Kan man sige, at det er et af de områder, hvor du mener, udviklingen kommer af sig selv? Karen Jespersen: Ja, men ikke uden videre. ..[der skal ske] .. en holdningspåvirkning, som f.eks det her interview. Interview med ligestillingsminister Karen Jespersen, Politiken 14.10.2007.

 

Offerhistorier
Vi finder som nævnt ikke mange historier om kvindelige helte og kvindelige normbrydere i litteraturen om storytelling og organisationskommunikation. Til gengæld finder vi historier, der iscenesætter kvinder i en passiv offerrolle, hvor man(d) igen må hjælpe dem, fordi de ikke magter at bryde organisationens begrænsende rammer. Negative historier om kvinder som ofre for sexchikane og negative historier om uberettigede fyringer under barsel har kvinder som hovedpersoner – men ikke i en fortolkningsramme, der kan skabe historier om kvinder som aktive heltinder. Kvinderne i disse historier er ofre for en mandlig magtstruktur, som de ikke selv kan bryde. De må have lovgivningen til hjælp for at opnå retfærdighed og for at få respekteret deres rettigheder.

Set i et kommunikationsperspektiv og set med storytelling som udgangspunkt er det tankevækkende, at kvinderne i deres egen fortolkning af sexchikane ofte fortolker disse episoder i en ramme, hvor de selv spiller en magtesløs rolle. Kritisk forskning i organisationskommunikation, der analyserer etablering og vedligeholdelse af synlige og usynlige magtstrukturer, peger i denne sammenhæng på, at organisationer er maskulint definerede og har en patriarkalsk struktur (Mumby og Putnam, 1992).

Denne "naturlige" maskuline dominans påvirker kvindernes fortolkningsrum. Kvinderne omskriver og fortolker derfor ubevidst episoder af sexchikane til en form for historier, der ikke udfordrer den herskende magtstruktur i organisationen. Kvinderne benytter sig således ubevidst af en fortolkningsramme, en såkaldt "frame", der indirekte opfordrer til passivitet og accept af tingenes tilstand. Typisk indskrives beretninger om sexchikane i en fortolkningsramme, som for eksempel "misforståelse", "sådan er det bare – det er lugten i bageriet" eller som "harmløs spøg" (Clair, 1993). 

Når disse historier efterfølgende fortælles på en måde, hvor den krænkede risikerer at blive fremstillet som en snerpe, der ikke forstår en spøg eller harmløs flirten, går historierne ind og normaliserer og cementerer en passiv kvinderolle, både på det individuelle plan og på et fælles organisatorisk plan (Miller, 2003).

Storytelling som ledelsesredskab?
Snehvide blev knockoutet i første omgang, og Tornerose sov i 100 år, indtil prinsen reddede dem begge to. Som ledelsesredskab mangler vi et sæt af troværdige historier om kvindelige helte, der både er innovative og sprænger rammer, samtidig med at de ikke behøver at opgive deres køn for en lederpost. Vi mangler også historier, der differentierer og nuancerer selve ledelsesbegrebet, så det omfatter andet end de maskuline dyder. Ganske vist indeholder moderne ledelsestænkning i stigende grad en forståelse for vigtigheden af erkendelsen af følelser i organisationen - som for eksempel omtalt i Ledelseidag.dk (2007, nr. 2 og 3). Ledelsestænkning anerkender også vigtigheden af de bløde, såkaldte kvindelige værdier, men vi mangler stadigvæk en bred vifte af fælles historier om, hvordan handlende, modige, normbrydende kvindelige helte gjorde en forskel i konkrete ledelsesmæssige sammenhænge. Vi mangler historier, der også iscenesætter kvinder uden for den accepterede ramme af bløde værdier – øm, sød og følsom – i samtlige organisatoriske sammenhænge.

Feministiske studier af kommunikation i organisationer fremhæver, at den traditionelle forståelse af ledelse er grundlæggende maskulint defineret, og at den baserer sig på mandlige værdier som konkurrence og individualisme (Buzzanell, 1994, Colwill, 1995). Disse dominerende værdier kan være i konflikt med et kvindeligt værdisæt, der sjældent har en stemme i organisationen, fordi kvinderne normalt ikke er til stede på øverste ledelsesniveau. Den kvindelige værdiorientering retter sig typisk mod opbygningen og vedligeholdelse af sociale relationer og samarbejde og er således gruppe- og konsensusorienteret, mens de mandlige værdier og heltehistorierne har fokus på den individuelle præsentation (Miller, 2003).

Kvinder går typisk ind i relationsfag som human ressources, human relations, investor relations, public relations etc. og fravælger de ledelsesopgaver, der retter sig mod primærdrift, mod produktion og mod bundlinjestyring. Igen mangler vi historier, der iscenesætter virksomheds- og ledelsesscenarier, hvor kvindelige aktører fremstilles som aktivt handlende individer i forskellige ledelsessammenhænge – også uden for det følelsesmæssige og det relationelle område. Kan man forestille Klods Hans som kvinde? Han brød alle reglerne og fik prinsessen, som alligevel bare sad og ventede på at blive gift, for hvad skulle hun ellers lave? Den grimme ælling overvinder modgang og bliver en stor og imponerende svane med magt i andedammen. Den lille pige med svovlstikkerne? Hun er fast cementeret i offerrollen. Hun sidder pænt og venter på, at det forhåbentlig snart bliver varmt – hvis hun ellers lever så længe.

Kan direktøren bage boller?
Dilemmaet for kvindelige ledere fremstiles ofte som valget mellem familie og karriere. I forbindelse med sin aftrædelse som nationalbankdirektør lod Bodil Nyboe Andersen sig interviewe til DRs tv-program Magasinet Penge. Journalisten Charlotte Lindholm stillede blandt andet følgende spørgsmål:

"Hvordan er det lykkedes dig at forene det at ha’ en topkarriere med det at være alenemor?", "Hvad har du i praksis gjort for at løse de opgaver, du også havde på hjemmefronten?", "Har du været nødt til at vælge noget fra for at kunne forene […] det krævende job med dit […] familieliv, det at du var alene med dine to drenge?". "Men tror du, det er et fravalg, du har lavet, fordi du er kvinde, eller fordi du simpelthen bare var i den situation", "… er der forskel på kvindelige og mandlige chefer?", "… har det nogensinde generet dig, at du, når du var samlet med dine kollegaer fra udlandet, var den eneste kvinde?" og "… kunne det i virkeligheden være en fordel at være kvinde i dit job?".

Det er sjældent at se sådanne spørgsmål repræsenteret, når det drejer sig om mandlige chefer i dansk erhvervsliv. Til sammenligning sendte DR Magasinet Penge året efter et interview og portræt af iværksætteren Janus Friis. Charlotte Lindholm fulgte Janus Friis i flere timer, men på intet tidspunkt stiller hun kønsrelaterede spørgsmål.

Familiestrukturen og familierollerne far, mor og børn danner ofte ubevidst en ramme for de arbejdsroller, vi ser for os selv og for andre i organisationen (Morgan, 1993). Måske kan denne ubevidste forståelse af organisationen som familie bidrage med en forklaring på, hvorfor vi har så få kvindelige historier om aktive, handlende, normbrydende kvinder? Mors rolle i familien handler om omsorg og opmærksomhed over for andres behov. Mor sørger for fred indadtil, og mor ønsker ikke åben strid i familien. Hun er en loyal støtte for far. Far derimod har den aktive rolle som primær forsørger, og hans fokus er på verden uden for familien. Øverste besluttende myndighed er, som også Morgan fremhæver, traditionelt repræsenteret ved far.

Morgan gør opmærksom på, at disse kulturelt indlejrede familieroller typisk vil danne udgangspunkt for de mandlige og kvindelige stereotyper, vi finder i virksomheder og organisationer. Kvinder, der indskriver sig i denne ubevidste forventning til de roller, kvinder kan spille, møder således mindre modstand i og uden for organisationen. De undgår at støde hovedet mod det usynlige, mentale "glasloft" der hindrer, at kvinder og etniske minoriteter forfremmes til topposter (Kanter, 1977).

Glasloftet, de manglende rollemodeller, de fraværende historier om kvindelige helte og de kulturelt indlejrede stereotyper om kvindelig adfærd medvirker til, at mange kvinder også i dag spiller birollen som Lille Hjælper i virksomheder og organisationer. Kvinderne optræder typisk i supportfunktioner, for eksempel i rollen som direktionssekretær, som "personal assistant", som "blæksprutte", som "højrehånd", som "kantinemor" etc. – alle varianter af den dominerende kvindelige arbejdsrolle Morgan refererer til som "corporate wife".

Morgan, 1993.

Hvor stor en rolle spiller rollen?
I denne artikel har vi brugt storytelling-begrebet i forskellige sammenhænge. Vi har talt om rollefordelingen i forskellige typer af historier for eksempel medarbejder- og grundlæggerhistorier. Vi har talt om rollefordelingen i virksomhedens interne fortællinger. Og vi har talt om de organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser af den dybt forankrede rollefordeling, hvor mænd og kvinder spiller så forskellige roller.

"The effective use of storytelling in organizations involves crafting and performing a well-made story with a hero or heroine, a plot, a turning point, and a resolution." (Denning, 2005, xvii)

 

Men hvorfor er det vigtigt at stille sig kritisk over for rollefordelingen mellem mænd og kvinder? Svaret kan blandt andet findes i psykologiens verden. Det er nemlig en naturlig del af menneskets natur at identificere sig med andre individer – det være sig både fiktive eller faktiske personer og personificerede objekter. Identifikationsobjekter er afgørende for mennesket allerede helt tilbage fra spædbarnsfasen. I den første periode af ens liv er identifikationen så stærk, at grænsen mellem selvet og identifikationsobjektet (moderen) udviskes. Først senere bliver barnet i stand til at adskille sig selv fra objektet, og det begynder at opbygge et individuelt selv (Mahler, 1975).

Identifikationsbehovet forsvinder dog ikke på trods af, at det svækkes. Identifikationsobjektet ændrer form, og det er her rollemodellerne kommer ind i billedet: Vi identificerer os med personer, som vi kan relatere til. Det vil sige personer, vi for eksempel deler køn, alder, uddannelse eller arbejdsplads med. Jo flere fællestræk, jo stærkere identifikation. Da vi lever i en kønsbevidst kultur (en stor del af vores identitet er relateret til vores køn – psykologien taler om ”kønstypisk adfærd” -  Poulsen, 1997), er identifikationen med samme køn afgørende. Kvindelighed og mandlighed er fastlagt i biologiske og sociale forhold, hvilket vil sige, at kønnet determinerer personlighedstræk. Kvindelighed og mandlighed er således klart defineret og tilknyttes særlige forventninger om væremåde og adfærd, som vi eksempelvis ser det hos Morgan. Denne lighed kønnene imellem gør det helt naturligt at identificere sig med sit eget køn. Netop derfor kan det have afgørende betydning, hvilken rolle kønnene tildeles.

Fra hjælper til subjekt
At identifikationen er stærkest inden for samme køn skal dog ikke være en forhindring, men nærmere et middel til målet. Ved at bruge storytelling til at formidle historien om, at kvindelighed ikke er uforlignelig med ledelsesposten, får de kvindelige heltinder stemme og dermed stilles potentielle identifikationsobjekter til rådighed for de kvindelige medarbejdere – eller hjælpere, som de kaldes ifølge Greimas’ klassiske aktantmodel (Greimas, 1974).

Aktantmodellen har til formål at redegøre for fiktionens grundlæggende handlingsstruktur. Ifølge Greimas kan karaktererne kategoriseres ud fra de seks handlingsfunktioner også kaldet aktanter. I historien om sikkerhedsvagten ser aktantmodellen således ud:

Aktantmodellen viser os, at det netop er rolleskiftet fra hjælper til subjekt/heltinde, fortællingerne skal være med til at formidle og dermed forankre, som vi ser det i eksemplet ovenfor. Det er vores påstand, at vejen fra hjælper til heltinde kan banes gennem storytelling. Ved at fremhæve fortællingerne om de kvindelige heltinder, kommer de frem i lyset og står til rådighed som identifikationsobjekter. Det er derfor vigtigt at fortælle historier for unge kvinder om business scenarier, hvor kvinder gør karriere. Virksomhedernes storytellers skal være bedre til at opstille ledelsesscenarier, hvor kvindelige helte kan danne rollemodeller og indgår som aktive og betydningsfulde aktører. Fortællingerne skal være attraktive for kvinder og opstille rollemodeller, der giver andre muligheder for identifikation, end det kvindelige jakkesæt der svinger den tunge håndtaske…

Nynne-effekten
Som vi har set, kan fortællinger ligeledes have en destruktiv effekt. Bumpene på vejen består nemlig ikke alene af de forskellige organisatoriske fortællinger med kvindelige biroller. De bliver ligeledes etableret af den "Nynneficering", der finder sted i medierne i dag.

Begrebet "Nynneficering" henviser til karakteren Nynne fra bog- og tv-serien "Nynnes dagbog", der er den danske udgave af "Bridget Jones’ Diary". I begge udgaver beretter den kvindelige antihelt – single og midt i trediverne – vidt og bredt om sit arbejds- og privatliv fra en dybt ironiserende og selvdestruktiv vinkel. I historiefortællingens optik er det særlig interessant, at begge heltinder – charmerende, selvironiske og intelligente som de er – alligevel definerer sig som hjælpeløse småpiger i både arbejdsliv og i privatliv. Nynne og Bridgets trængsler beskrives vittigt og medrivende, men ingen af dem påtager sig et ansvar for andet end kalorietælling.

"Kan overhovedet ikke tænke. Opfører mig som en latterlig hjerneblødning. Laaaangsomt. Og med en IQ på ca 12. Hvordan åbner man et køleskab? Hvem har lagt to forkullede toastbrød på risteren for fyrre minutter siden? Skal på toilettet – er der sådan et i lejligheden?? Er i mental undtagelsestilstand. Nynne has left the building." Uddrag fra Nynne side 89.

 

Der er ingen tvivl om, at de fleste af os kvinder kan nikke genkendende til mange af de problemstillinger, både Nynne og Bridget konfronteres med. Karaktererne er derfor både underholdende og rammende. Problemet opstår først, når historier som disse ikke opvejes af modhistorier, det vil sige historier, der i modsætning til de nynneficerede kvindehistorier er karakteropbyggende, inspirerende, udfordrende og så videre. 

Vanebrydende fortællinger
Som vist kan fortællinger både være problemet og løsningen; problemet når det, man kunne kalde de destruktive fortællinger, er dominerende, og løsningen når de destruktive fortællinger afløses af opbyggende og konstruktive fortællinger. Med andre ord, fortællingen kan både være hjælper og modstander. Fortællinger er således performative: de ikke alene afspejler kulturen, de er med til at forme den. Det er netop derfor, fortællingen spiller så stor en rolle i den moderne kommunikation.

Denne viden fører endnu et afklarende konen-med-æggene-spørgsmål med sig: var det den maskulint definerede organisationskultur, der kom først, eller var det de vedvarende fortællinger om den? Det er ikke alene selve svaret, der er interessant. Det er i lige så høj grad tanken om, at virkeligheden og virkelighedsopfattelsen kan justeres gennem fremstillingen/fortællingen. Dette perspektiv åbner for anvendelsen af fortællingen som en justeringskanal, hvormed tendenser både kan nedtones og fremhæves.

Sagt med andre ord, fortællingen er ikke alene kommunikation. Den er også kommunikativ i sig selv, idet den gennem sin performativitet kan gå ind og ændre et kulturelt adfærdsmønster. Fortællingen kan derfor være med til at bane vejen for flere kvindelige ledere, for hvis hun kan, så kan jeg også!

 

---

 

Referencer:

Baagø, Helle: Ledere lægger låg på deres følelser, Ledelseidag.dk, Nr.2, 2007.

Buzzanell, P.M., 1994: ‘Gaining a voice: Feminist organizational communication theorizing’, Management Communication Quarterly, 7, pp. 339-383.

Clair, R.P., 1993: The use of framing devices to sequester organizational narratives: Hegemony and harassment. Communication Monographs, 60, pp, 113-136.

Colwill, Nina L., 1995: ‘Sex Differences’ i Vinnicombe, Susan & Colwill, Nina (eds):  The Essence of Women in Management, London, Prentice Hall, pp. 20-34.

Denning, Stephen, 2005: The Leader’s Guide to Storytelling, Jossey-Bass.

Fielding, Helen, 1998, [1996]: Bridget Jones’ Diary, London, Picador.

Fog, Klaus, Christian Budtz og Baris Yakaboylu, 2004: Storytelling - branding i praksis, Forlaget Samfundslitteratur.

Goldhaber, Gerald, 1990. 5 udg: Organizational Communication, Wm.C. Brown.

Greimas, Algirdas-Julien, 1974, [1966]: Strukturel Semantik, København, Borgen.

Kanter, Rosemary Beth, 1977: Men and women of the corporation. New York, Basic books.

Lind, Henriette, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard, 2002: Nynnes dagbog, København, Aschhoug.

Magasinet Penge, 27.10.2005: “Pænt farvel til Fru Nationalbankdirektør”, DR1 (http://www.dr.dk/DR1/penge/2005/10/28180445.htm)

Mahler, Margaret S., Fred Pine og Anni Bergman, 1988, [1985]: Barnets psykiske fødsel, Hans Reitzels Forlag.

Miller, Katherine, 2003 [1999]: Organizational Communication: Approaches and Processes,

Belmont, CA, Wadsworth.

Morgan, Gareth, 1993, [1986]: Images of organization, Newbury Park, C.A.: Sage.

Mumby, Dennis, 1987: ‘The political functions of narrative in organizations’, Communication Monographs, 54, 113-127.

Mumby, Dennis, 1988: Communication and power in organizations: Discourse, ideology, and domination, Norwood, NJ: Ablex.

Mumby, Dennis, 1993: Narrative and social control. Newbury Park, C.A.: Sage.

Mumby, Dennis and Putnam, Linda, 1992: The politics of emotion: A feminist reading of bounded rationality’,

Academy of Management Journal, vol. 28, pp. 34-49.

Norlyk; Birgitte, 2002: ‘Professional Culture and Professional Discourse’, in Axel Satzger & Gina Poncini (eds): International Perspectives on Business Communication, Frankfurt am Main, Peter Lang, pp. 65–73.

Phelan, James, 2007: Experiencing Fiction, Judgements, Progressions, and the Rhetorical Theory of Narrative, Ohio, The Ohio State UP.

Politiken, 20.10.2007, Del 1: Mor skal redde IT-branchen af Sune Sølund og Thomas Flensburg

Politiken, Politiken 14.10.07 PS, ’Det er voksne, myndige mennesker, så de må da for pokker kunne tage den beslutning selv.’ Interview med ligestillingsminister Karen Jespersen af Kristine Korsgaard.

Poulsen, Arne, 1997: ”Udviklingspsykologi”, in Thomas Koester og Kim Frandsen (eds.) Introduktion til psykologi, organisme, individ, samfund, Frydenlund.

Sandager, Louise: Vestlige Ledere er følelsesforskrækkede, Ledelseidag. dk, Nr 3, marts, 2007.