Et voldsomt angreb på en ikke-eksisterende trussel

Det står slemt til, hvis religionen får lov til at invadere det private livs sfære, sagde William Lamb i 1898. Han var britisk premierminister og mentor for Dronning Victoria og skulle vel egentlig ses som fortaler for en religiøs styring af tilværelsen. Men han var lige så fornuftig, som mennesker i al almindelighed er i dag, hvor man opfatter religion som en privatsag, der ikke skal styres af andre, hverken institutioner eller mennesker. Og dog er der nu, 109 år efter den udtalelse, udkommet en bog, hvis redaktør og forfattere engageret advarer mod en trussel, som de selv i udstrakt grad har konstrueret.

I 2001 udgav ledelsestidskriftet Ledelse i Dag et specialnummer om ledelse, ånd og spiritualitet. Formålet var ikke at agitere for religion eller mere eller mindre seriøse bevægelser, men om skabe et grundlag for en sober diskussion om etik og værdier og en gennemgang af, hvad religion kan betyde for ledelse og især de mennesker, man leder, set fra deres synsvinkel. Allerede dengang var realiteterne, at der både i Danmark og globalt i virksomheder, ejet af, eller i samarbejde med danske virksomheder, findes ansatte med mange forskellige religioner, man bør tage hensyn til. Samtidig fik Ledernes Hovedorganisation i øvrigt Stafetten for Etnisk Ligestilling.

Dette særnummer blev godt modtaget, og det er derfor med naturlig stor interesse, man giver sig i kast med at læse bogen ”Medarbejder eller Modarbejder – religion i moderne arbejdsliv”; Joel Haviv, red.

Overraskelsen eller snarere skuffelsen er stor. Allerede i forordet af Mikael Rothstein angribes alle former for religion entydigt og firkantet. Rothstein ser overalt en trussel fra en konspiration mellem religion og kapital, som er ren fantasi. Samtidig demonstreres en meget stor uvidenhed om arbejdslivet uden for universitetets mure. Det er sjældent, en såkaldt akademiker leverer så tomt et stykke arbejde.

Den kosmiske kapital
Bogens redaktør Joel Haviv fortsætter tonen i sin tale om ”den kosmiske kapital” og giver, i sin iver efter at bevise sine teser, revl og krat i ledelsesteknikker og –teorier betegnelsen ”religion”. Der gælder det, han kalder ”Human Ressource-rationalet”, som sidestilles med ”det hele menneske”, ”den lærende organisation” og noget, der kaldes ”det spirituelle menneske”. Der skelnes ikke mellem solidt underbyggede ledelsesformer uden gnist af religiøst eller spirituelt indhold og så en række mere eller mindre mystiske døgnfluer inden for kurser og konsulenttilbud, som ingen seriøs virksomhed eller leder – for slet ikke at tale om medarbejdere – kunne drømme om at deltage i.

Ved hjælp af fiffig argumentation finder redaktøren frem til, at alle disse lidet udbredte og lidet anerkendte fænomener handler om spiritualitet, samt at der ikke er grund til at se på spiritualitet og egentlig religion som adskilte områder og ved yderligere lidt rundhåndet filosofering er religion og arbejdsliv sammenkædet. Det hævdes så, at religion (i bogens meget brede forståelse) er en såkaldt intimteknologi, der er et konstruktivt middel (sic!) til at styre og mobilisere ledere og medarbejdere i forhold til virksomhedens mål, etik og værdier. Det hævdes desuden, at vi i stadig højere grad identificerer os med arbejdspladsen – uden det mindste empiriske bevis – som kan anses som nye arenaer for religionsproduktion.

Dette syn på tingene og denne argumentation er, efter denne anmelders synspunkt og praktiske og teoretiske erfaringer, helt ude på overdrevet. Helt firkantet: Ingen ansat og ingen fornuftigt ledet virksomhed vil lade sig styre efter – eller anlægge sådanne styringsteknikker. Og rent semantisk, hvordan kan en virksomhed styre ledere og deres medarbejdere? Det må da være mennesker, der leder og styrer.

Det er helt sandsynligt, at der af nysgerrighed og lyst til at høre noget nyt arrangeres kurser med det, der i bogen kaldes et spirituelt indhold, men vi har endnu til gode at se en eneste privat eller offentlig virksomhed af en vis størrelse, der arbejder udelukkende på denne måde, men dog som supplement til udvikling og måske velvære lader ansatte følge seriøse kurser, efter frit valg. Kurser, man kan vælge at se som spirituelle – men absolut ikke religiøse i bogens forstand.

Etik og værdier
I nogle virksomheder tales og praktiseres der etik – i Danmark helt naturligt, som regel, bevidst eller ubevidst, på et protestantisk grundlag, men det har intet med spirituel eller religiøs styring at gøre. I andre, flere, virksomheder tales der om værdier. Her kan man kritisere, at værdierne som regel er banalt udtrykt og meget upræcise – og det er vel det modsatte af styring og tyder på stor usikkerhed. I øvrigt er det mest læseværdige kapitel i denne bog, netop om værdier: Jens Dahl Rendtorffs kapitel: ”Religionens økonomiske fornuft – kritik af værdibaseret ledelse”. Og denne kritik udtrykkes også aldeles glimrende og konstruktivt i Peter Dahler-Larsens artikel ”Er værdistyring mere populær end effektiv?”, Ledelse i Dag nr. 27/efterår 1997, s. 226-238.

En række ejendommelige argumentationer
At mange i dag arbejder mere og længere end de/man gjorde før i tiden – og mere end de måske reelt har lyst til, har intet at gøre med religion eller spiritualitet eller forsøg på styring via disse begreber, som det ellers hævdes i bogen. Det er nogle mennesker, der kalder sig forskere, der i deres tankespind sammenligner arbejdet med en religion – igen ved hjælp af en noget Erasmus Montanus-agtig argumentation og tydeligvis inspireret af ældre politiske dogmer.

I et kapitel om stresshåndtering, som virker lidt påklistret, tales også om anvendelsen af bl.a. spirituelle metoder til bekæmpelse af stress, men det underbygger ikke redaktørens åbenlyse hensigt med bogen.

I et andet kapitel, der forekommer at være et bevidst og omfattende angreb på Stephen Covey, som man kan mene meget om, men som fortjener at blive kritiseret seriøst, vender Karen Lise Salamon behændigt en positiv udtalelse fra en identificerbar deltager på et Covey-seminar 180º, så det bliver til en religiøs oplevelse. Det er intellektuelt uhæderligt og får resten af kapitlet til at virke som en reklame for andre konsulentteknikker.

En lignende form for argumentation benytter Haviv sig af i sit eget kapitel, når han får en udtalelse fra Mette Vestergaard, Novozyme, til at fremstå som om virksomheden føler, den har ret til at brede sig ind i medarbejdernes liv. Citatet handler faktisk om lige det modsatte: Et udtalt ønske om at træde meget forsigtigt og erkende grænserne.

Hvem er bogen beregnet for?
Det siges i bagsideteksten, at bogen henvender sig til forskere, ledere, studerende og alle, som interesserer sig for religion, ledelse, arbejdsliv og kapitalisme.

Almindelige ledere og medarbejdere i virksomheder vil have svært ved at forstå formålet med bogen. Hertil kommer, at en række af kapitlerne ikke er særlig lette at læse. Prisen for ulæselighed tager det kapitel, der er skrevet af den så højt estimerede professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School, Ole Fogh Kirkeby: ”Religiøsitet og begrebet ’arbejdsliv’”. I modsætning til de øvrige kapitler, som har temmelig fyldige litteraturlister, er der ingen litteraturliste til dette kapitel. Det er nok skrevet gennem guddommelig inspiration.

Bortset fra et interview med Christian Stadil, er der ikke én praktisk leder med en ledelses- eller relevant erhvervsmæssig uddannelse som baggrund, der er bidragyder til denne bog. Og den, det hele handler om, den helt almindelige ansatte og hans/hendes mening glimrer ved fraværet. Det er forbløffende, at de akademiske forfattere har så stor indsigt i, hvad der foregår på de helt almindelige arbejdspladser og i hoved og hjerte på de ansatte. Mon de selv føler denne spirituelle/religiøse manipulation på deres egne arbejdspladser?

Man kommer til at tænke på Rudyard Kiplings udsagn: ”Mange religiøse mennesker er dybt mistroiske. Det virker, som om de – selvfølgelig udelukkende af religiøse årsager – ved mere om synd, end de fortabte”.

Det bør i al fairness nævnes, at denne anmeldelse adskiller sig betydeligt fra en anmeldelse i Dagbladet Børsen, 7. juni 2007, hvor bogen kaldes fremragende. Den anmeldelse er skrevet af lektor, cand.merc. Peter Holdt Christensen, ph.d. fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Boganmeldelserne i Dagbladet Børsen redigeres af professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus, som har bidraget med et kapitel til ”Medarbejder eller Modarbejder”. Honi soit qui mal y pense.

Joel Haviv, red.: ”Medarbejder eller Modarbejder- religion i moderne arbejdsliv”;
Forlaget Klim, Århus 2007,
Antologi, 15 forfattere.
Hft., pris fra kr. 236 til 349.