Hildebrandt: Religion og spiritualitet i ledelse

Ledelse handler om resultater
En virksomhed har ét eller flere formål. En virksomhed er til for at producere eller levere resultater af mange forskellige slags. Man er ikke ansat i en virksomhed udelukkende for at have det sjovt. Man er i en virksomhed for at bidrage til løsning af de opgaver, produktion af de produkter, ekspedering af de sager, som virksomheden er til for at løse, producere med mere. Derfor har der i mange kulturer og i lange perioder udviklet sig en forståelse af – og selvfølgelig ofte også en konstatering af at arbejde er hårdt. Det er slidsomt og stressende at gå på arbejde. 

På den baggrund er det nærliggende at stille spørgsmålet: Behøver det at være sådan? Kan det ikke være anderledes? Kan man ikke finde andre balancer, hvor man både er effektiv og kreativ? Hvor man både arbejder og passer på sit helbred? Hvor man både sigter mod økonomiske mål og etisk ansvarlighed? Hvor man både tænker på de kortsigtede og umiddelbare resultater og på den mere langsigtede udvikling? Kan man ikke både arbejde og have det sjovt? Kan man ikke både arbejde og have socialt samvær og udveksling?

Skabt af mennesker
Svaret på alle disse spørgsmål er: Jo, selvfølgelig kan man det.

Hvorfor gør man det så ikke? Hvorfor ser mange af vore virksomheder så helt anderledes ud? Hvorfor er der en så dårlig stemning? Hvorfor er der så meget sygdom og sygefravær? Hvorfor er der så meget stress? Hvorfor er der så meget mobning? Hvorfor er der et så ringe samarbejdsklima? Hvorfor er der så mange konflikter? Hvorfor er der så mange arbejdsulykker? Hvorfor sker der en så markant nedslidning?

Man kunne blive ved, og svaret er hele tiden: Fordi der er mennesker. Det er menneskers følelser, værdier, holdninger, fordomme, stress, angst, sygdom, træthed, hovmodighed, ringeagt – eller det modsatte: menneskers respekt, ydmyghed, engagement, empati, værdighed, hjælpsomhed med mere, der skaber alt det gode og alt det dårlige i virksomheder. Det er alt sammen skabt af mennesker. Virksomheders historie, nutid og fremtidsbilleder er resultater af menneskers følelser, holdninger, meninger, domme.

At skabe resultater
Ledere er optaget af at skabe resultater. Det er det gennemgående tema i alle ledelsesdefinitioner, at ledelse handler om at skabe resultater sammen med eller gennem andre. Derfor stiller enhver leder sig selv spørgsmålet: Hvordan gør man det? Anskaffer man en pisk? Eller en gulerod? Eller begge dele? Hvad gør man?
Her står ledelsesdiskussionen altid. Hvordan? Hvilke redskaber, hjælpemidler, værktøjer, metoder, eller hvad vi nu kalder det, man skal bruge?

Selvfølgelig burde man også engang imellem stille spørgsmålet: Hvorfor? Med hvilke begrundelser er vi her, og med hvilke videre formål for øje eksisterer vi som virksomhed? Men det gør vi sjældent. Vi er optaget af midler, redskaber og værktøjer, og den, der har et værktøj, der beviseligt kan skabe resultater, helst med det samme, er på vej til en succes.

Privatliv eller virksomhed
Det er præcist på dette sted, at vi i vore dage for eksempel møder diskussionen om spiritualitet og religiøsitet i ledelse. Skal man begynde hver dag med en fælles bøn? Er det i orden, eller er det overgreb og grov udnyttelse af mennesker? Skal der på en virksomhed være et rum, hvor hver enkelt medarbejder efter behov og Gud kan gå ind engang imellem for at bede en bøn, for at meditere eller for en lave én eller anden fysisk og/eller mental øvelse?

Eller er det noget, der hører privatlivet til? Gud for sig og virksomhed for sig? Tro for sig og virksomhed for sig? Familien for sig og virksomheden for sig? Hvad skal holdes adskilt, hvorfor og hvordan?

Er tro, religion, bøn, meditation og gudsdyrkelse et mål eller et middel? Er det noget, virksomhederne og lederne arbejder med, er optaget af med respekt for det enkelte individ, eller er det noget, som virksomheden bruger som et bevidst led i at forøge produktion, engagement, servicekvalitet? Eller er det begge dele? Kan det adskilles?

I vore dage er der en intens diskussion om dette. Der er en voldsom kritik fra nogle sider af den grove, hæmningsløse udnyttelse af mennesker, der finder sted i erhvervslivet, og som forfølges stædigt og snedigt med alle de midler, der er inden for rækkevidde.

Om det hedder spiritualitet, NLP, værdibaseret ledelse, meditation, coaching, stresshåndtering eller noget helt syvende, er fløjtende lige gyldigt, blot det fører til resultater. Målet helliger midlet. 

Sondre mellem religion og spiritualitet
Det er vigtigt at sondre mellem religion og spiritualitet, som er nogle af de samlebegreber, der bruges meget i den forbindelse.

Religion har at gøre med en tro, en gud, gudsdyrkelse, fromhed, gudfrygtighed. Religion er en tro på og en dyrkelse af én eller flere guder og deres lære. Kristendom, hinduisme, buddhisme, jødedom, islam, og en lang, lang række af afdelinger, sekter, retninger med mere. Religionen kan være til stede i en blød, måske tavs, stille, symbolsk form, og den kan være bastant, dogmatisk, fundamentalistisk og næsten nedtromlende i forhold til den anderledes troende. Og så er der igen en række mellemformer.

Spiritualitet er noget andet. Ofte vil vi forbinde spiritualitet med ord som åndrig, beåndet og åndfuldhed. Det har at gøre med menneskets ånd. Man kunne også sige, at spiritualitet har at gøre med det, der er uden for det enkelte menneske, i betydningen, større end det enkelte menneske, den helhed, det kosmos, det fælles større, som det enkelte menneske er en del af, er forbundet med, er afhængig af, og som omvendt er afhængig af det enkelte menneske. Alle mennesker er dele af større helheder.

Dette helhedssyn, dette kosmiske syn, dette helhedsansvar er, hvad jeg i denne sammenhæng vil forbinde med ordet spiritualitet. Mere konkret kunne man sige, at spiritualitet er en autentisk og dyb ansvarlighed for helheden. Det er en medansvarlighed for helheden, som kommer til udtryk i en konkret praksis fra min eller den konkrete virksomheds side i form af for eksempel en aktiv social medansvarlighed for verden.

Vore arbejdspladsers indretning
Dybest set handler det, når vi taler om ledelse, om, hvordan vi indretter os på vore arbejdspladser. Og her kommer vi ikke længere i henseende til etisk ansvarlig adfærd og handling, end de enkelte lederes og medarbejderes egen etik, ansvarlighed, fællesskabsfølelse med mere rækker.

I den ene ende findes der skruppelløse ledere og ejere, der er parat til at købe ethvert middel. Kald det coaching, religion eller NLP, hvis det kan fremme ønskede kortsigtede resultater.

Og i den anden ende af spektret findes der dybt ansvarlige ledere, som er optaget af at balancere imellem en række ikke umiddelbart let forenelige hensyn og krav. Ledere som blandt andet har et stærkt ønske om at praktisere en respektfuld holdning over for virksomhedens kunder og medarbejdere, der som eksempel kan give sig udslag i et ønske om, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at praktisere sin egen religion, sin egen tro, sin egen Gud, sin egen meditation, inden for rammerne af livet i virksomheden, men uden at det behøver at have noget med det øvrige liv i virksomheden at gøre. Samtidig er lederen måske også på den spirituelle dimension optaget af verden, optaget af at handle på måder der ikke skader naturen, børn eller fremtidige generationer. Og endelig er de selv samme ledere optaget af, at virksomheden skal leve op til de visioner og mål, som man (og det vil sige ejere, ledere mm.) har med virksomheden.

Hvad er der i vejen med en sådan flertydig holdning? For det er flertydighed. Dette kan ikke sættes på formel; dette er ikke noget, man kan beregne sig til. Det er vurderinger, værdier, konklusioner, balancegange, beslutninger, der kommer ud af mennesker, som individer eller i forskellige former for grupperinger, direktioner, ledergrupper, bestyrelser med mere.

Medansvar for helheden
Det er medansvarligheden for helheden og helhedssyn, som det spirituelle handler om. Det skal hjælpe os væk fra misbrug til balance, fra snæversynet udnyttelse af mennesker til hvad man kunne kalde ansvarlig virksomhedsledelse.

Ledelse er at navigere i sådanne komplicerede og ofte modsigelsesfyldte farvande. For at kunne gøre det, skal ledere kunne skelne, og de skal kunne praktisere en sund dømmekraft ind i disse situationer.

Det kræver autentiske mennesker; det kræver mennesker med en stor personlig integritet; det kræver mennesker, der véd, hvad de selv står for, og som har gode relationer til andre mennesker; som praktiserer, hvad man kunne kalde resonant lederskab, og som samtidig har en empatisk lytten til og medansvar for den helhed, som de er en del af. Spiritualiteten er medansvaret for helheden.