Den gensidige tillid i Danmark er rekordstor. Det er hemmeligheden bag den danske konkurrenceevne.
Af Per Thygesen-Poulsen, ledelsesskribent
E-mail: lid@lederne.dk
01. marts 2007
Tillid er godt. Men kontrol er bedre, siger man i banken og bogholderiet. Måske.
Men det er også dyrere og langsommere. Og når man skal samarbejde og slippe kreativiteten løs, er mistillid for alvor kostbar i manglende forandringsevne og nytænkning. Når man kan stole på andre, spares der meget tid og bøvl, et ord er et ord, og alt behøver ikke skrives ned til mindste detalje.
”Sådanne resursebesparelser giver simpelthen en international konkurrencefordel i forhold til mistillidssamfund med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid, penge og energi på at gardere sig mod at blive taget ved næsen,” skriver Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen i bogen ”Social kapital” (*1). Den kan man læse mere om i artiklen ”Bogomtale: Social kapital"
Tillidssamfund
Danmark er et tillidssamfund. 64,5 procent af befolkningen svarer ”ja”, når de bliver spurgt, om de mener, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Det er gennemsnittet af flere undersøgelser. Det nyeste tal er hele 77,6 procent. Det er en verdensrekord. Blandt 86 undersøgte lande er gennemsnittet 28,1 procent. Danmark er nr. 1, de nordiske lande, Holland og New Zealand ligger alle over 50 procent, mens mistilliden i alle øvrige lande er større end tilliden. USA er nr. 13 med en tillidsprocent på 42,1, mens Frankrig med kun 23,3 procent gensidig tillid ligger som nr. 60.
|
Den danske tillid er i top i forholdet til:
Kilde: SoCap databasen 2005 |
Et forspring
Danskernes tillid til hinanden og ”systemet” afspejles i andre rekorder. Det viser sig, at vi danskere er de mest positive over for udviklingen i EU. Vi er dem, der føler os mest lykkelige. Vi er det land i Europa, hvor det er lettest at skifte job. Det er let at ansætte folk, fordi det er let at afskedige dem igen. Forventningen til at kunne få det næste job giver den kombination af tryghed og smidighed, som man har døbt flexicurity.
Tilliden til hinanden, til vores ledere og til fremtiden, er også med til at bringe Danmark frem i førerfeltet inden for ny teknologi. Fornyelse og forandring trænger hurtigere igennem her og i de øvrige skandinaviske lande.
”Danmark er verdens ledende informationssamfund. Danskerne er ikke fremmede over for innovation. Derfor sker der noget særligt her, som kun sker få steder,” har chefstrategen Howard Charney fra den internationale netværksvirksomhed Cisco udtalt til Berlingske Tidende (*2).
Den danske model
Internationale undersøgelser har for længst vist, at den danske kultur ikke bare er en gennemsnitlig normalkultur, men ligger på en yderpost i flere henseender. Navnlig er vores frygt for at arbejde uden faste regler ("usikkerhedsundvigelse") og vores respekt for lederens autoritet ("magtdistance") lavere end i næsten alle andre lande (*3).
Derfor har vi en dansk lederstil, som bygger på færre regler og tættere kontakt mellem ledere og medarbejdere end i de fleste andre lande. Og den nære kontakt ansigt til ansigt er med til at udbygge den tillid, som er endnu en væsentlig konkurrencefaktor, og en forudsætning for den danske model.
Tillid og nærkontakt skaber sammenhængskraft
Tillid og nærkontakt har skabt det, man har døbt sammenhængskraft, på engelsk social cohesion, evnen til på samfundsniveau at skabe resultater i fællesskab (*4). I Kompetencerådets rapport 1998 sammenholdt rådets vismænd en række landes sammenhængskraft og konkurrencekraft. Den viste noget interessant (Se figuren).
Målt alene på konkurrenceevne lå USA i top - men blandt de laveste i sammenhængskraft. Nogle lande lå højt på den ene, men lavt på den anden faktor.
Men en særlig gruppe, som jeg har døbt det nederlandsk-skandinaviske alternativ, forener konkurrenceevne og sammenhængskraft. Og det er en kombination, som bliver af afgørende betydning i fremtidens viden- og forandringssamfund.
Noter:
*1: Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen: Social Kapital. En introduktion. 216 sider, kr. 248,00 heftet, Hans Reitzels Forlag 2006.
*2: Thomas Breinstrup: Charney: Danmark ligger i front. Berlingske Tidende 27.3.06
*3: Geert Hofstede: Culture’s Consequences. Sage 1980.
*4: Per Thygesen-Poulsen: Lederens nye dagsorden. Børsens Forlag 2002.
