Klumme: Læsning, livet og ledelse

Bliver man en bedre leder af at læse?
Ledernes Hovedorganisation gennemførte i 2003 en omfattende undersøgelse blandt ledere om deres foretrukne læringsmiljøer. Den viste, at læsning var nummer otte på en liste over ni prioriterede læringsformer. De to foretrukne former var korte kurser og netværks/erfagrupper.
Lidt firkantet betragtet var former for læring, der reelt ikke kræver andet end at lytte og snakke, at foretrække frem for læsning, som stiller større krav til eftertanke.

Det kan naturligvis ikke nægtes, at det langtfra er sikkert, at man bliver en bedre leder af at læse en bog eller en artikel. Men holder vi os strikte til faglitteraturen, må det dog medgives, at ved at læse om andres ledererfaringer, om forskning på området og om nye tanker i pagt med – eller måske lidt forud for tiden – så får man i hvert fald mere viden. Og det er en afgørende forudsætning for at ændre adfærd og forbedre egne eller andres muligheder for ledelse.

Uoverskueligt udbud af bøger
En ofte hørt indvending mod læsningen er: Ja, men der kommer så mange nye bøger, ofte med modstridende meninger, så alene det, at finde ud af hvad man skal læse, er tidsrøvende og vanskeligt. Det er umuligt at læse alting, og derfor vælger man helt at lade være.

Det er korrekt, at udbuddet er meget stort. På engelsk og dansk udkommer der vel mere end 2.000 bøger om året. Så det er forståeligt, hvis lederne i dag forsøger at værge sig mod den strøm af meninger og forsøg på påvirkning, de udsættes for i en stadig strøm, og i stedet udvikler egne personlige ledelsesforme.

Snart den ene snart den anden alkymist tilbyder formlen til den sorte farve på bundlinjen. Et respekteret dagblad bringer mindst en gang om ugen anmeldelse af en eller flere af de nyeste bøger om ledelse, udvalgt, anmeldt og anbefalet af seriøse ledelsesforskere og (undertiden) – praktikere. Det giver op mod 50 bøger om året – bøger med forslag som ikke alle er lige til at se en sammenhæng i.

Så selv om det må fastholdes, at læsning, både af fagbøger og skønlitteratur, giver ekstra perspektiv, er det forståeligt, at mange bygger en mur op mod det, der kan opfattes som overkommunikation.

Sortér i udbuddet
Den anerkendte svenske lyriker og kulturpersonlighed Gunnar Ekelöf (1907-1968) har sagt: ”Læsningen må have næring i virkelighedsoplevelse, man må have gjort erfaringer for at genkende sig selv i det læste. Og for at få nye eller fordybede erfaringer. Ellers lærer man kun livets bogstav”.

Men gennem læsning og ved hjælp af kvalificerede anmeldelser, får man hurtig erfaring i sortering. Også den erfaring at nogle titler, som man egentlig ville frasortere, giver uventet inspiration.

Hent inspiration i læsningen
Det er måske en hård påstand, men læsning af faglitteratur alene uden inspiration fra skønlitteratur er ikke særlig frugtbar, så lad os tale om litteratur i almindelighed. Den franske journalist og forfatter Léon Daudet (1867-1942) sagde om litteratur:

”Den store prosaist er ikke alene gennemstrømmet af kvantitative og kvalitative rytmer; han er deres foreningspunkt. Digteren, tænkeren, taleren vandrer som mod et usynligt mål, der bestemmer hans gang. Hos den gode skribent står sproget hver dag op fra de døde”.

Efter det synspunkt, er der i virkeligheden ikke så stor forskel på den gode forfatter – eller kunstner i det hele taget – og den gode leder. Bortset fra, at lederens mål forhåbentlig er mere synligt. Derfor kan der være grund til at hente inspiration, viden og styrke fra læsning.

Hvad skal man læse?
Professor Paul V. Rubow (1896-1972) skrev:
”Det er naturligvis ikke enhver slags læsning, der passer lige godt for alle. Kun narre beundrer den hele serie af klassiske og uklassiske forfattere, når blot de har et navn. Der hører dømmekraft til overfor læsning. Evne til at træffe et valg mellem de bøger, som fortjener at blive læst, og individualitet i smagen. Opgaven er at finde de forfattere, der passer for en. Men det gælder her om ikke at forhaste sig, ikke at falde for magelighedshensyn. Den som for hurtigt finder sig til rette i et vist litterært selskab, det kan være nok så udsøgt, har oftest kun en snæver indre horisont, og ender med at blive fattig og tom.” (Paul V. Rubow: ”Kunsten at skrive og andre essays” i udvalg ved Hakon Stangerup; Gyldendals Uglebøger, København 1964).

Og til disse kloge ord kan man tilføje, at de gælder lige fuldt for skønlitteratur som for faglitteratur.

Læsning udfordrer til modspil, eftertanke og samarbejde – og til nye muligheder
Læsning med udbytte stiller krav til såvel forfatter som til læser. Den internationalt anerkendte tyske litteraturforsker Wolfgang Iser (1926-2007), en af grundlæggerne af receptionsæstetik, har sagt:

”Læsningen er en arena, hvor forfatteren og læseren sammen opfører et fantasiskuespil – det er ikke blot forfatteren, der er kreativ, men også læseren”. Den franske forfatter og underviser i fransk og litteratur Daniel Pennac (1944) siger: ”Det er en handling at læse!”.

Hvorfor er der så ledere, der offentligt – og som noget næsten rosværdigt – koketterer med, at de ikke har tid, eller for nogle vedkommendes lyst, til at læse? Og andre gør det blot ikke, hverken skønlitteratur eller faglitteratur.

Lektor, dr.phil. Bo Hakon Jørgensen fra Syddansk Universitet skriver pessimistisk i Kristeligt Dagblad, 1. marts 2007:

”Man læser ikke længere litteratur af eksistentielle grunde, det vil sige for at lære sig noget om, hvordan andre mennesker tænker. Eller rettere; det er ikke længere givtigt at vide noget sådant.”

Til det må man sige, at netop for ledere vil det i høj grad give udbytte. Læsning af den gode bog ligner meget lederens arbejde med mennesker. Den udfordrer til modspil, eftertanke og samarbejde og til nye muligheder.

God litteratur er ikke altid nem tilgængelig. Den engelske forfatter og professor i litteratur David Lodge (f. 1943), skriver i romanen ”Terapi”, Fremad, København 1996: ”At læse Kierkegaard er som at være oppe at flyve en kold vinterdag. En gang imellem er der et hul i skyerne, og man får et kort, vidunderligt belyst, glimt af jorden, og så er man tilbage i de hvirvlende tåger igen og aner ikke, hvor fanden man befinder sig”.

At læse bevæger hjertet og sætter gang i hjernen
Læsning af digte, skønlitteratur og faglitteratur i alle deres former bevæger hjertet, såvel som den sætter bevægelse i hjernen. Det er vel meget godt for en leder – og for lederens omgivelser?

Visse forudsætninger for, at den megen litteratur er nyttig, skal dog være opfyldt. Olof Lagercrantz skriver, at ”en god bog giver læseren en fornemmelse af, at det er vores egen erfaring, vi læser om. Når litteraturen er bedst, synes vi, at vi pludselig husker noget vigtigt, som vi har vidst men glemt”.

Dette er ikke mindst vigtigt, fordi den viden og det overblik over udviklingen, som søges gennem læsningen, bliver udfordret af modstridende anbefalinger og fragmenterede beskrivelser. Den enkelte leder/ledergruppe må ud fra egen situation vurdere og tage ansvaret for, hvad der er værd at holde fast i, og hvad der peger på ny udvikling.