Bog: Fem tanker for fremtiden

Hvis vi vil være i stand til at møde den nye verden på dens præmisser, bør vi træne færdigheder, som sætter os i stand til at håndtere både det forventelige og det, der ikke kan forudses. Uden disse færdigheder – eller mindsets – vil vi være underlagt kræfter, vi ikke kan forstå og slet ikke styre. Sådan lyder Howard Gardners synspunkt i bogen "Fem tanker for fremtiden".

Han henvender sig til forældre, pædagoger og ikke mindst til virksomhedsledere som de, der bærer det største ansvar for, at kommende generationer bliver i stand til "at holde sammen" på en stadig mere skrøbelig verden.

På amerikansk har bogen titlen "Five minds for the future". Den danske oversætter har valgt at oversætte "minds" til tanker eller tankegange. I denne artikel har jeg tilladt mig at bruge ordet "mindset".

 

De fem mindsets er:

• Disciplin: at tilegne sig viden på ekspertniveau
• Syntese: at koordinere og samordne oplysninger fra mange forskellige kilder
• Kreativitet: at skabe nye ideer, ukendte spørgsmål og uventede svar
• Respekt: anerkende forskelle og byde dem velkommen
• Etik: mindre fokus på egeninteresse – mere fokus på fælles værdier.

1. Det disciplinerede mindset
Det første mindset handler om at kunne tænke disciplineret. Gardners synspunkt er, at mange studerende nok har akkumuleret en masse faktuel eller emnerelateret viden, men at de er ude af stand til at tænke på en disciplineret måde.

Den disciplinerede person anvender tænkemåder forbundet med større akademiske discipliner. Han eller hun forstår de pågældende discipliners formål og grænser, men er også i stand til at tænke fleksibelt i situationer, hvor gængs viden ikke slår til.

Fraværet af et disciplineret mindset betyder noget for den måde, vi opfatter verden på. De udisciplinerede personer er ikke i stand til at forstå, hvad der bliver sagt om aktuelle begivenheder, nye videnskabelige eller teknologiske gennembrud, nye finansieringsformer etc.  Ej heller er de i stand til at have velformulerede meninger om tidens begivenheder.

Det er oplagt, at de i Gardners optik "udisciplinerede mennesker" udmærket kan klare sig i dagliglivet. Problemet er blot, at mange af dem, ifølge Gardner, føler sig fremmedgjorte eller dumme eller endnu værre fjendtlige over for dem, der synes at være i stand til at tænke på en disciplineret måde. De føler, at de er helt afhængige af andre, når de skal træffe beslutninger om eksempelvis personlig sundhed eller velfærd.

Endelig kan man argumentere for, at der i den vestlige verden bliver færre og færre jobs, der ikke fordrer et disciplineret mindset.

"Akademiske discipliner sætter dig i stand til at deltage i verden på en vidende måde; fagkundskab sætter dig i stand til at trives på arbejdspladsen" (side 46).

Det disciplinerede mindset afføder ofte et ønske om at vide mere. Når man først har "spist af forståelsens træ", bliver man ved med at vende tilbage for at tage mere tilfredsstillende intellektuel næring til sig.

Gardner kritiserer (det amerikanske?) uddannelsessystem for, at man ikke anerkender forskellen mellem emne og disciplin. I langt de fleste uddannelser går øvelsen ud på at huske et stort antal fakta, formler, figurer, definitioner eller navnene på, hvem der har gjort hvad hvornår. Discipliner repræsenterer derimod et andet fænomen. En disciplin handler om den indbyrdes relation mellem fakta, og den disciplinerede tankemåde handler om at se viden som et middel til en velinformeret praksis og ikke som et mål i sig selv. Discipliner bygger også på fakta, men det kræver en disciplineret tankemåde at erhverve sig den praktiserende fagspecialist særlige vanemæssige tankegang og adfærd.

2. Det synteseskabende mindset
Mængden af viden fordobles cirka hvert andet år, og informationskilderne er så spredte og så omfattende, at der eksisterer et enormt behov for at skabe sammenhæng og integration i al denne viden. Det synteseskabende mindset handler om evnen til at koordinere og samordne oplysninger fra mange forskellige kilder.

Den synteseskabende tankegang kan ifølge Gardner være svær. Ikke alene er det vanskeligt at tænke systematisk inden for de enkelte discipliner, langt vanskeligere er det at beherske flere discipliner for herefter at flette dem sammen til en meningsfuld helhed.

Hertil kommer, at den individuelle erkendelsesevne er bemærkelsesværdig domænespecifik. Vi tilegner os mønstre for handling, adfærd, tankevirksomhed og færdigheder i én situation, og dem kommer vi måske til at beherske, men de fleste af os bliver konservative med alderen og udvikler en tendens til at fastholde vores karakteristika i de omgivelser, vi har lært dem i. Denne konservatisme kan givetvis være til nytte, men er uheldig, hvis man vil udvikle tværdisciplinære tanker eller effektive synteser.

Som eksempel på nogle af de mest almindelige former for sammensætning af elementer, som oprindeligt var spredte eller forskellige, nævner Gardner fortællinger, taksonomier, komplekse begreber, regler og aforismer, metaforer, ordløse repræsentationer (eksempelvis Picassos Guernica), teorier eller sågar metateorier.

Vi lever i en tid, hvor de mest talentfulde hjerner ved mere og mere om stadigt snævre områder. Delingen af markedet for produkter gælder i stigende grad også for markedet for ideer. Der er ingen grund til at forvente, at denne tendens formindskes. Men vi må tage vores forholdsregler – eller modgift om man vil. Gardner foreslår at uddanne personer, der kan deltage effektivt i tværdisciplinære grupper, det vil sige evner det multidisciplinære eller den multiperspektivistiske synsvinkel. En anden mulighed er at uddanne kommende ledere til at kunne se udover deres egen baggrund og specialområde.

Under alle omstændigheder er det nødvendigt med rollemodeller. Og det er her morgendagens topleder træder ind på scenen.

3. Det kreative mindset
Vore dages intense konkurrence gør kreativitet til en eftertragtet, skattet og lovprist evne. De virksomheder, der ikke innoverer, vil næsten uundgåeligt blive presset ud af dem, der gør det. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at en række af de virksomheder, som tidligere var dominerende, ikke er det i dag på grund af manglende opmærksomhed på innovationens nødvendighed.

Den kreative og den disciplinerede person adskiller sig ikke fra hinanden på det kognitive plan. Kreative personer udmærker sig derimod ofte ved at have "temperament, personlighed og holdninger".  Det er personer, der er konstant utilfredse med deres aktuelle arbejde, deres aktuelle standarder, aktuelle spørgsmål og aktuelle svar.

Gardner skriver (s. 93):

"Der er en årsag til, at mange berømte kreative personer er gået ud af skolen før tiden – de brød sig ikke om at marchere i takt til andres melodi (og omvendt brød myndighederne sig ikke om deres idiosynkratiske marchtempo)".

Der er – som tidligere nævnt – behov for disciplinering i uddannelserne, men omvendt må det disciplinerende spor ikke være for stramt. Risikoen er, at man modarbejder den åbne holdning, der kræves hos den synteseskabende og den kreative person.

Vi kender alle sammen de organisatoriske og ledelsesmæssige værktøjer, der skal til for at innovation og kreativitet kan infiltrere organisationens DNA. Gardners synspunkt er, at de fleste virksomheder ikke har det fornødne mod til at følge deres udtrykte overbevisninger om behovet for innovation og nytænkning.

Der er åbenbare paralleller mellem den synteseskabende og den kreative tankegang, men der er også forskelle (s.108):

"Den syntese skabende persons mål er at placere det, der allerede er etableret, på en så brugbar og oplysende måde som muligt. Omvendt er den kreative persons mål at udbrede viden, at ruske op i faste rammer omkring en genre, at føre et sæt praksisser ud i en ny og hidtil ukendt retning. Den synteseskabende person stræber efter orden, balance afslutning; mens den kreative person motiveres af uvished, overraskelser, vedvarende udfordringer og ubalance".

4. Det respektfulde mindset
Vi mennesker er om ikke flokdyr så dog stærkt gruppeorienteret. Såvel formelle som uformelle grupper styrer i høj grad vores holdninger og adfærd. Med afsæt i socialbiologien og adfærdspsykologien anfører Gardner, at vi har indgroede tilbøjeligheder til at værdsætte medlemmer af egen gruppe, og at vi anlægger en forsigtig, for ikke at sige antagonistisk, holdning overfor sammenlignelige grupper. Denne gruppeorientering har mange vigtige positive funktioner, men bagsiden er tendensen til konflikter. Gardner går så langt i sin diskussion af de tilhørsforholdsbetingede konflikter som til at sige (s.116):

"  … det kræver ubetinget optimisme at tro, at der ikke vil forekomme verdenstruende opblusninger af stridigheder, så længe læseren af denne sætning lever".

På det tidspunkt, hvor vi mennesker træder ind i voksenalderen, er vores holdninger over for andre mennesker temmelig fastgroede og med undtagelse af helt usædvanlige situationer, er det usandsynligt, at disse holdninger fremover vil ændre sig markant.

Gardner skriver (s.119):

"Det er ikke behageligt at høre om den vedvarende eksistens af forudindtagethed og fordomme, men medmindre vi erkender og anerkender denne udbredte tendens, vil vi ikke have mange chancer for at overvinde den."

Biologiske forklaringer er imidlertid ikke hele historien. Vi kan ændre på disse tilbøjeligheder. Løsningen er, ifølge Gardner, at udvikle det respektfulde mindset. Ikke respekt forstået som tolerance, men som accept og værdsættelse af kultur- og religionsbetingende forskelle, som vi må lære at leve med.

Der påhviler forældre, pædagoger og ledere et stort ansvar for at udvikle det respektfulde mindset hos andre og selv foregå med det gode eksempel.

5. Det etiske mindset
Hvilken slags verden ville vi gerne leve i, hvis vi hverken kendte vores position eller ressourcer på forhånd? spørger Gardner. Hans eget svar er: I en verden, som er karakteriseret ved det gode arbejde ("good work").

Godt arbejde har to dimensioner:

• det har kvalitet og opleves medrivende
• det er ansvarligt i den forstand, at man har indtænkt arbejdets konsekvenser for det omgivende samfund.

Den ansvarlige professionelle er en person, der lader moralske og etiske principper guide handlinger og beslutninger.

Gardners pointe er, at de forhold, som tidligere begrænsede markedskræfterne (religion, ideologier, regeringen), ikke længere har den samme virkningskraft. I dag fungerer disse eksterne kontrolposter ikke i samme omfang som tidligere. Det er snarere markedet selv, der sætter grænserne. Derfor er det så vigtigt, at det enkelte menneske uanset profession lærer at udvikle et indre kontrolsystem – et sæt af linier, der ikke må overskrides.

En række skandaler i specielt amerikanske virksomheder har de senere år lagt et særligt pres på uddannelsesinstitutionerne. Det fritager imidlertid ikke virksomhederne for ansvar og handling. Medarbejdere lytter til det, deres ledere siger, og de holder med endnu større opmærksomhed øje med det, deres ledere gør.

Hvorvidt en leder er en god leder, afhænger, ifølge Gardner, af, om vedkommende er indstillet på at udføre et godt arbejde og selv under svære betingelser er villig til at forfølge dette mål. Fire redskaber kan undervejs benyttes:

• Mission, det vil sige klar eksplicit viden om sine mål
• Rollemodeller
• Den personlige spejltest: "Er jeg en god medarbejder og hvis ikke, hvad kan jeg gøre for at blive det?"
• Spejltest – det professionelle ansvar, det vil sige ansvaret for det, som ens kolleger gør.

Mission, rollemodeller og spejltests bør efter Gardners opfattelse være en fast bestanddel af vores mentale struktur.

Det er næppe muligt at tegne en skarp grænse mellem respekt og etik. Det er således vanskeligt at forestille sig en etisk person, som ikke handler respektfuldt. Alligevel dækker de to begreber ikke over det samme.

Respekt handler om, hvordan man opfører sig over for andre mennesker

Person -> Andre personer

Mens etik grundlæggende handler om, hvordan man bør opføre sig, når man skal udfylde en rolle

Person -> Rolle

Virksomhedslederens ansvar
Gardners råd til fremtidens virksomhedsledere er det enkle at sørge for at rekruttere medarbejdere, som har et disciplineret, synteseskabende, kreativt, respektfuldt og etisk mindset. Samtidig skal lederen hele tiden udvikle de fem mindset hos sig selv og ikke mindst hos dem, han eller hun har ansvaret for.

Anmeldelse
Gardners bog er et tankevækkende, letlæst men også noget postulerende bud på, hvilke mindset vi som individer, medarbejdere eller samfundsborgere bør udvikle hos os selv og hos andre. Den indebærer ikke mindst nogle interessante perspektiver for fremtidens rekruttering og personevaluering.

Selv om bogen tydeligt er baseret på opdateret videnskabelig viden, så kan den selv næppe stå for en konsekvent videnskabelig bedømmelse.

Hvem er bogens læsere?
Bogen har en meget bred dagsorden og henvender sig derfor til en meget bred læserskare. I centrum står imidlertid de personer, som har ansvaret for at udvikle de fem mindset hos vores medmennesker. Det vil primært sige forældre, pædagoger og ledere.

For læsere med særlig gode engelskkundskaber vil jeg anbefale at læse bogen på originalsproget.

The Good Work Project Howard Gardner har sammen to andre amerikanske forskere, Mihaly Csikszentmihalyi og William Damon, været drivkræfterne bag "The Good Work Project ", som er et forskningsprojekt, der har til formål at identificere og beskrive organisationer karakteriseret ved "good work". I denne sammenhæng kan det være af interesse at downloade et gratis working paper om "Good work in business".