At være social bevidst er ingen garanti for frugtbare sociale interaktioner. Og modsat kan man argumentere for, at det sociale talent aldrig kan være virksomt i større omfang, end det sociale talent tillader.
Gennemgang af ”social bevidsthed”
Primær empati
Primær empati er et udtryk for den lethed, hvormed man ”læser” andres følelser. Den primære empati skyldes spejlneuroner og relaterer sig til det, Goleman betegner som bagvejen, det vil sige en refleksbetinget, ubevidst smitte af følelser mellem mennesker. Den fungerer derfor hurtigt, autonomt, intuitivt og instinktivt (eller den fungerer slet ikke).
”Selv når mennesker forsøger at undertrykke alle tegn på, hvad de føler, har følelser det med at sive ud alligevel. I denne forstand er det ikke muligt ikke at kommunikere, når det drejer sig om følelser.” (side 110).
Mennesker, der klarer sig godt i tests af den primære empati, er i det store hele mere vellidte. Kvinder klarer sig lidt bedre end mænd, og kvinder med små børn klarer sig bedre end jævnaldrende uden børn. Men næsten alle mennesker bliver bedre i tiden fra tidligere ungdom til midt i tyverne. Dem, der klarer sig ekstremt dårligt, lider sandsynligvis enten af Aspergers syndrom eller autisme.
Samstemmighed
Samstemmighed bygger på evnen til opmærksomhed, der rækker udover den primære empati. Det handler om at lytte og om viljen til at sætte sig i den andens sted og forstå den andens behov og motiver. Denne evne er måske et naturtalent, som dog kan fremmes ved bevidst at arbejde med evnen til at lytte.
Oplevelsen af god ledelse er ofte knyttet til oplevelsen af lederens evne til opmærksom lytning.
Goleman skriver (side 113):
”Fuld opmærksomhed er i farezonen i denne tidsalder med dens dyrkelse af mange funktioner på en gang, for den sløves, hver gang vi bliver adspredte. Selvoptagethed og fordomme indsnævrer vores opmærksomhed, så vi bliver dårligere til at lægge mærke til andre menneskers følelser og behov, for ikke at tale om vores evne til empati. Dermed lider vores evne til samstemmighed, og rapport blive umulig.”
Empatisk præcision
Empatiske præcision bygger på den primære empati, men er i modsætning til denne en bevidst opmærksomhed på den andens motiver og hensigter. Den præcise empati muliggør, at vi bliver bedre i stand til at forudsige, hvad den anden person vil foretage sig.
Social erkendelse
Social erkendelse er viden om, hvordan den sociale verden fungerer. Denne sociale bevidsthed afgør, hvordan vi fortolker sociale begivenheder og tillægger dem mening og danner derfor et vigtigt grundlag for, hvor godt vi klarer os i samværet med andre mennesker.
”Gennemgang af Det sociale talent”
Samtidighed
Samtidighed handler om evnen til at kunne komme på bølgelængde med den anden person. En evne som indebærer, at vi kan aflæse og handle på de non-verbale signaler. Mennesker, der mangler denne ven, lider af ”Dyssemia”, som skyldes manglende social læring.
Selvfremstilling
Et andet element i social talent er selvfremstilling, det vil sige evnen til at udtrykke sig på en måde, der gør, at andre kommer på bølgelængde med deres rytme og smittes af deres følelser. Det handler om evnen til timing og følelsesmæssig kadence i den sproglige fremstilling. Karisma er et aspekt i denne selvfremstilling.
Forudsætningen for selvfremstilling vil ofte være evnen til at kontrollere og skjule følelsesudtryk – en evne som er speciel handy i situationer, der kræver nuancerede reaktioner.
Indflydelse
Indflydelse skal i denne forbindelse forstås som evnen til at forme resultatet af de sociale interaktioner på en konstruktiv måde. Med takt og selvbeherskelse. Indflydelsen må nødvendigvis tage afsæt i den sociale og kulturelle erkendelse, så vi evner at gøre de ting, der er passende i den konkrete situation. Social konduite gør, at vi kan bevæge os rundt i de sociale strømme med så lidt uro omkring os som muligt.
Deltagelse
Deltagelse afspejler et menneskes evne til at vise medfølelse. Deltagende mennesker tager sig af at hjælpe kolleger. De forstår behovet for samarbejdet for at nå gruppens fælles mål. Mangler i dette element i det sociale talent er ofte ”det bedste kendetegn på asociale typer” det vil sige personer, som slet ikke tager hensyn til andres behov eller følelser – og slet ikke hjælper dem.
Social intelligens er mere end almindelig intelligens
Vi kender alle personer, som er formidabelt gode til at bevare fatningen eller til at tackle sociale dilemmaer og udfordringer, og vi fornemmer, at disse personer har et særligt talent i sociale sammenhænge.
Vi vil formentlig karakterisere de personer som socialt intelligente. Ikke alene ud fra deres evne til at orkestrere den sociale situation, men i lige så høj grad ud fra en anerkendelse og erkendelse af deres evne til at føle og læse den sociale situation.
Adskil almindelig og social intelligens
Begrebet social intelligens er i videnskaben ofte blevet synonym for evne til at anvende den almene intelligens på sociale situationer. Med afsæt i moderne neurologi advokerer Goleman for, at begrebet social intelligens bør tage afsæt i såvel kognitive som ikke-kognitive evner.
Goleman argumenterer endvidere for, at vi adskiller social intelligens fra almindelig intelligens. Når det gælder intelligens i det sociale liv, blander hjernen selv kognitive med ikke-kognitive egenskaber, og det er netop denne sammenblanding, der sætter os i stand til at ”være kloge” i vores sociale relationer.
Social intelligens er den oprindelige intelligens
Han refererer til evolutionsteoretikere, som mener, at den sociale intelligens faktisk var menneskehjernens oprindelige talent, og at det, som vi i dag opfatter som intelligens, bygger på neurale systemer, der blev brugt til at enes i komplekse grupper. Goleman afslutter sin bog med at skrive (side 405):
”De, der vil hævde, at social intelligens ikke er meget andet end almindelig intelligens anvendt på sociale situationer, ville måske gøre klogere i at vende deres argument om og overveje, om almindelig intelligens blot er afledt af social intelligens, om end vores kultur er kommet til at værdsætte den førstnævnte højt.”
Uhyre interessant pointe fra Goleman
Fra et ikke fagligt ståsted er det min oplevelse, at Goleman har fat i en uhyre interessant pointe, og det skal blive interessant at følge kommende videnskabelige landvindinger på dette felt.
Golemans begejstring for feltet er åbenbar, men hvis jeg tager de kritiske briller på, så giver begejstringen sig desværre også udslag i en meget kalejdoskopisk gennemgang af teoriens anvendelsesmuligheder.
Læst i småbidder er der imidlertid mange interessante afsnit lige fra ”instinktiv altruisme”, ”kyssets neurologiske anatomi”, ”den mørke triade” (om narcissisten, machiavellisten og psykopaten) til ”en recept på menneskelighed”.
Inspiration til god ledelse
”Social intelligens” er ikke en management bog, men ihukommende hans tidligere arbejder er det tænkeligt, at den snart følges op med ”Social intelligens for ledere”.
Bogen er imidlertid tankevækkende og interessant, som den er – og hvem siger, at den bedste inspiration til god ledelse findes i ledelsesbøgerne?
