Den røde tråd i Frans Johanssons bog er, at ledere skal skabe et klima med fravær af frygt for at fejle og prøve noget nyt. Om det så gælder opgaveløsning eller at bryde ud af sit eksisterende netværk.
Kun sådan opnår man ifølge den svenske forfatter, konsulent og iværksætter de banebrydende nyskabelser, som virksomheder og nationer nu og fremover skal leve af.
Florentinsk familie
Bogens titel stammer fra den florentinske familie, Medici, der var en af hovedkræfterne bag renæssancens hav af nyskabelser og nye idéer om menneskets plads i verden.
Den rige slægt samlede videnskabsfolk, filosoffer, digtere, finansmænd med flere i den italienske by Firenze i det 15. århundrede. Eksempelvis nåede familien at ansætte en af verdens første ledelsesfilosoffer, Niccolò Machiavelli.
Den blandede skare af personer og videnskaber skabte sammen så mange nye idéer og opfindelser, at de var med til at starte renæsancen i de norditalienske bystater.
Villig til at fejle
Frans Johansson går ikke efter at definere en fast fremgangsmåde for at udvikle ideer som et nyt produkt. Ifølge ham hører introduktionsplaner og trin-for-trin udvikling til inden for retningsbestemt innovation – det vil sige i for eksempel en produktionsvirksomhed, der sætter sig for at udvikle en ny type vare. Medici-effekten opstår derimod mere tilfældigt, når idéer og personer mødes eller sættes sammen.
Den svenske forfatter ridser de betingelser op, som kan føre til krydsende ideer. En af betingelserne er, at man må gøre op med sig selv, om man er villig til at begå en bunke fejl, inden succesen foreligger. Det er ikke til at sige, hvilke krydspunkter, der giver effekt, før de er afprøvet. ”… vi er nødt til at sætte vores lid til, at vi kan lære, hvad der virker, og hvad der ikke virker.”, skriver han og viser med eksempler, at man kan forberede sig på at lære af fiaskoerne.
Han nævner en amerikansk læge på et hospital i byen Boston. Hun revolutionerede bekæmpelse af vold fra teenagere ved at gøre voldsbekæmpelse til en del af sundhedssystemet i byen. Lægen krydsede altså kriminalitetsbekæmpelse med sundhedssektoren.
Behandling af voldsofre blev suppleret med forebyggelse og opfølgning på sagerne fra hospitalets side, men det krævede mange forgæves forsøg, inden indsatsen for alvor bar frugt.
Afsæt resurser til fejl
Lægens succes opstod ifølge Johansson, fordi hun var villig til at:
- Afprøve idéer, der slog fejl, for at finde frem til det der giver succes.
- Afsætte resurser til afprøvning og fejl.
- Vedblive at være motiveret.
Frans Johansson viderebringer desuden en liste fra den amerikanske professor Robert Sutton over måder, hvorpå ledere kan hjælpe med til at skabe et klima, hvor medarbejdere tør begå de nødvendige fejl:
- Sørg for at medarbejderne er klar over, at manglende gennemførelse af idéer er den største fiasko, og at den vil blive straffet.
- Sørg for at alle lærer af de fejl, der er blevet begået. Beløn ikke samme fejl igen og igen.
- Hvis medarbejderne har en lav fejlprocent, skal man være mistænksom. Måske løber de for få risici, eller måske skjuler de deres fejl frem for at lade andre i organisationen få gavn af dem.
- Ansæt medarbejdere, der har begået intelligente fejl, og lad de andre i organisationen vide, at det er en af grundene til, at de er blevet ansat.
Frans Johansson:
Medici Effekten
Forlaget Birmar, 2006
ISBN 87-91269-14-8, 209 sider
Pris: 260 kroner
