En innovativ leder i København har forvandlet et plejehjem fra en kold institution til et varmt hjem for de ældre. Hendes mission er klar: ”Vi er her for de gamle”.
Den slags kræver, at hun bryder reglerne en smule. Så det gør Thyra.
Innovationsekspert Annemette Digmann fremhæver Thyra som eksemplet på den ledertype, statsministeren har brug for, hvis det offentlige skal have et kvalitetsløft.
Af Peter Mose
E-mail: lid@ederne.dk
01. oktober 2006
Statsminister Anders Fogh Rasmussen burde elske hende for hendes innovative foretagsomhed. Hun hedder Thyra, en gæv kone og sygeplejerske af uddannelse, og så er hun jyde som Fogh selv. Men først og fremmest er hun leder i det offentlige. Hun er en de ledere, som Fogh taler så meget om, når det handler om at løfte kvaliteten i den offentlige sektor uden nødvendigvis at punge ud med endnu flere milliarder af skattekroner.
Det løft har Thyra nemlig selv været i stand til at foretage på sit eget ansvarsområde. Hun er – ifølge innovationseksperten Annemette Digmann, afdelingschef for forskning og innovation i Region Midtjylland – en ganske fremragende leder inden for ældreplejen i København.
Hos hende får de ældre serveret et glas rødvin, hvis de har lyst. Og de skal ikke af hensyn til personalets vagtskemaer tvinges i seng ekstremt tidligt på aftenen, så de ligger og vender og drejer sig søvnløse i sengen og derfor bliver dopet med sovemedicin. De bliver hver især puttet, når de er trætte – en individuel behandling der samlet set ikke koster flere resurser, blandt andet fordi udgifterne til den dyre medicin er raslet ned.
Lav løn og hjertet på rette sted
Thyra er eksemplet på den innovative og eksperimenterende leder, der med lav løn, stort ansvar og hjertet på rette sted flytter grænsen for, hvad der kan lade sig gøre, netop som regeringen har bebudet en kvalitetsreform for den offentlige sektor. Regeringen giver arbejdet så høj en prioritet, at statsministeren selv har sat sig for bordenden for at følge arbejdet til dørs og drive processen.
Thyra har sammen med sine medarbejdere forvandlet plejehjemmet ”Lotte” fra ”institution” til et ”hjem”. Hvordan? Ja, ifølge Annemette Digmann ved at have en klar mission for øje og dermed leve op til Innovationsrådets anbefalinger til ”innovativ velfærd”. Annemette Digmann har selv været med til at udfærdige disse anbefalinger, som Innovationsrådet kalder et fritænkerbrev og idekatalog med syv veje til en bedre fungerende offentlig sektor.
Leder på kanten af reglerne
- Da Thyra tiltrådte som leder, spurgte hun straks medarbejderne, om de selv kunne tænke sig at være pårørende til de gamle, eller selv ville bo her. Svaret var et klart nej. Men så gav hun personalet fri en halv dag, så de kunne komme med ideer til, hvordan ledelse og personale kunne skabe institutionen om til et hjem. Det er missionen: ”Vi er her for de gamle”, og det kræver blandt andet ledelse på kanten af, hvad man kan og må for statslige og kommunale regler, siger Annemette Digmann.
For det første beslutter de nu som nævnt at servere et glas rødvin eller to til maden. Det kan bureaukratiet ikke sætte en kæp i hjulet for. For det andet bliver personalets vagtplaner tilpasset de ældres behov, ikke mindst om aftenen, så alle beboere ikke absolut på samlebånd skal gennes i seng ved 19-tiden – uanset om de er trætte eller ej.
Vågner ikke ved tre-tiden
Den nyskabelse kan også lade sig gøre, for nu vågner beboerne ikke længere ved tretiden om natten uden at kunne sove mere og beder om dyr medicin. Så det ekstra aftenarbejde for personalet får ikke udgifterne til at eksplodere, eftersom der har været besparelser at hente gennem et mindre pilleforbrug.
Men nu bliver der også set gennem fingre med, at en af beboerne elsker at skrælle kartofler og dermed stå ude i køkkenet, selvom det ifølge levnedsmiddelmyndighederne ikke er tilladt. Beboere må af hygiejniske grunde ikke opholde sig i køkkenet. Men Thyra giver hende lov til at stå med kartoffelskrælleren og være med til at tilberede maden, fordi det giver vedkommende livskvalitet – regler eller ej.
Og da Københavns Kommune vil nedlægge køkkenet og samle det hele i et kommunalt centralkøkken, marcherer Thyra op på rådhuset og siger nej. Den går altså ikke. På et plejehjem skal der dufte af mad, ellers får beboerne aldrig appetitten, siger hun. Da hun bliver konfronteret med, at sådan en rationalisering vil spare kommunen 70.000 kroner om året på hendes plejehjem, hiver hun fluks checkhæftet op og betaler: "Vær så god, her er de 70.000 kroner”.
- Den slags er ledelse på kanten. Hvis du skal være innovativ leder, er du indimellem nødt til at gøre sådan, siger Annemette Digmann om Thyra, der har nedlagt sit fjerne kontor og i stedet indrettet sig i et hjørne i spisestuen. Så er hun hele tiden med i beboernes liv og gemmer sig ikke bag en lukket dør.
Irriterende for bureaukratiet
- Gad vide, hvordan de ser på Thyra oppe på rådhuset? Mon de synes, hun er besværlig? Hun gør jo gang på gang op mod bureaukratiet og reglerne, men vi er der for de gamle, siger denne lavtlønnede leder med det store ansvar og den klare mission. Hun er drevet af en form for social kærlighed, hvad i øvrigt er typisk for mange af de offentlige ledere, der virkelig gør en forskel. De bærer rundt på et særligt livstema, et eller andet der er sket tidligere i deres eget liv, og som giver dem deres engagement.
For nogle ledere med sådan et livstema kan det kamme over. De kan stå med tårer i øjnene oppe på rådhuset, for eksempel hvis der skal ske nedskæringer hos dem. Det er måske ikke så god en ide, når man står over for forvaltningen og skal tale systemets sprog. Man skal forsøge at være mere kold og distancere sig over for ens livstema. Man skal både kunne tale systemsprog og institutionssprog. Det kan Thyra, siger Annemette Digmann.
Men innovative typer som Thyra kan komme i klemme, hvis Foghs kvalitetsreform fører til endnu mere kontrol og flere regler fra oven. Regeringens kvalitetsreform ventes indført fra sommeren 2007. Det har blandt andet været fremme, at regeringen overvejer at oprette en udrykningsstyrke, der kan komme forbi kommunerne og institutionerne for at sige, hvordan de kan gøre tingene bedre. Hvad der er best practice. Men det kan stik imod hensigten være farligt, advarer Annemette Digmann.
Ingen duft af mad
- Er et statsligt service-politi vejen frem? Tænk, hvis de siger til Thyra: Her må de gamle ikke skrælle kartofler, og der må heller ikke lugte af mad i et institutionskøkken, for sådan er reglerne altså. Så er der ikke plads til megen innovation. En kvalitetsreform handler om at slippe flere kræfter fri, men selvfølgelig i en kontrolleret form, lyder rådet til Fogh fra Annemette Digmann.
Regeringen forbereder en kvalitetsreform for det offentlige
