Virksomhedens sociale ansvar er sat på den internationale dagsorden i en grad, så der er kamp om at definere, hvad det betyder, hvem det angår, og hvilke resultater det afstedkommer. Men netop fordi der ikke er enighed om en præcis definition, tiltrækker det et væld af forskellige interesser og rummer en mængde forskellige forretningsmæssige aktiviteter, lige fra filantropiske donationer, investeringer i lokale samfundsnyttige projekter, integration af minoriteter på arbejdspladserne, miljø og menneskerettigheder.
Det er på samme tid Corporate Social Responsabilitys (CSR) styrke og en svaghed. Det er en styrke, fordi det skaber en offentlig debat om hvad det vil sige at "opføre sig ordentligt" for moderne virksomheder. Det er en svaghed, fordi der ikke kommer et endegyldigt svar. Mange virksomheder bliver derfor så overvældede, at de vælger ikke at gøre noget.
Virksomhed versus stat
Et gennemgående tema i CSR-diskussionen er virksomhedens ansvar versus statens. Mens CSR for nogle virksomheder "blot" handler om god etisk opførsel, åbner CSR samtidig rummet for politisk stillingtagen. Selvom det ind imellem stadig hævdes fra vore interesseorganisationer, at virksomheder ikke er politiske enheder men profitorienterede organisationer, tvinger CSR-debatten uundgåeligt virksomhederne til en politisk stillingtagen:
- Hvor meget skal virksomheder bidrage til samfundets udvikling i vestlige velfærdssamfund, hvor netop staten forventes at tage sig af velfærdet?
- I hvor høj grad skal regeringer regulere virksomhedernes sociale initiativer?
- Og i hvor høj grad er det samfundsmæssigt "sundt", at virksomheder får samfundsmæssig magt i takt med det samfundsmæssige ansvar, de tager?
Dække over beskidte gerninger
Selvom CSR tiltrækker sig stor opmærksomhed fra både den politiske venstre- og højre-fløj, er det interessant at betragte, hvordan begge parter stiller sig skeptisk over CSR. I den græsrods-inspirerede Joe Bakan's bog (og film) The Corporation hævdes, at CSR er virksomhedernes røgslør, som er sat i værk for at dække over deres egentlige "beskidte" gerninger og for at undgå statslig regulering.
Fra den anden ende af det politiske spektrum argumenterer The Economist for at CSR er spild af resurser. I lighed med Milton Friedman's legendariske modstand mod CSR i The New York Times i 1970, hvor han erklærede at "the business of business is business", gentages skepsissen 25 år senere i The Economist, hvor der argumenteres for, at CSR distraherer virksomheder fra deres egentlige forretningsmæssige aktiviteter og dét at skabe profit.
På den ene side udtrykkes en frygt for de store virksomheders indtrængen på områder, som bør varetages af demokratiske valgte regeringer og ikke af aktionær-drevne særinteresser. På den anden side argumenteres for, at CSR er en blindgyde, som kun tjener et window-dressing image-plejende formål og øder med både aktionærernes, medarbejdernes og kundernes penge. Således bestyrket i kompleksiteten i CSR er det vældig fristende at holde lav profil, ikke blande sig og ikke gøre noget. Det er mange virksomheders syn på CSR.
Snævert her-og-nu perspektiv
Men er det godt nok? Er det godt, at virksomheder reagerer med et snævert perspektiv på her-og-nu profitten? Er det sundt for virksomhedernes profit på lidt længere sigt, at de reagerer indenfor et så forenklet rationale?
Selv om etik og socialt ansvar indebærer besværlige beslutningsproces-ser, der ofte rækker udover ledernes eksisterende kompetencer, bør vi kunne forvente, at den moderne internationalt arbejdende virksomhed forholder sig til globale spørgsmål på lang sigt.
Derfor er det vigtigt, at virksomheder tager aktiv del i debatten og nøje overvejer, hvordan deres CSR engagement bedst udfoldes. Afhængig af ledelse, branche, størrelse, geografisk rækkevidde og så videre vil et CSR engagement få forskellig udtryk.
Mere end et røgslør
Mens mange virksomheder har startet et CSR-engagement som følge af en legitimitetskrise eller skandale, stilles der fra en pragmatisk vinkel spørgsmålet om, hvad virksomheden kan gøre. I stedet for passivitet er fokus, at virksomheders samfundsansvar faktisk kan være mere end et røgslør, som er designet for at undgå statslig regulering.
Pragmatikerne tager udgangspunkt i forestillingen om, at virksomheder rent faktisk kan spille en væsentlig rolle for at hindre social elendighed, og det centrale spørgsmål handler om konsekvenserne af at handle ud fra denne forestilling. Hvordan kan den enkelte virksomhed bedst bidrage til at skabe både bedre profit og bedre samfundsforhold?
CSR skal finde sin plads i samfundet
Selv om der ikke er et endegyldigt svar på dét spørgsmål, og selv om CSR udsættes for kritik fra både venstre- og højre-fløj, så er dette pragmatiske spørgsmål vigtigt at svare på med praktisk handling.
Det betyder ikke, at debatten om CSR mellem de ideologiske fløje ikke er vigtig, men det betyder, at virksomheder ikke skal lade sig lamme af kritiske røster. Der er behov for, at CSR finder sin plads i moderne samfund, og det sker ved, at stat og virksomheder træffer nogle beslutninger om, hvor de kan gøre en forskel, prøver sig frem og er villige til at revurdere deres indsats, såfremt der viser sig at være mere hensigtsmæssige måder at bidrage til samfundet på. CSR indebærer en løbende sensitivitet overfor stat, NGO’er, forbrugere, medarbejdere, politikere, medier og mange andre stakeholders. CSR har ikke en endelig form, men vil kontinuerligt være under forandring i takt med samfundsudviklingen. Det er de processer, som moderne virksomheder skal være indstillet på at spille med på.
Andrew Kakabadse og Mette Morsing:
Corporate Social Responsibility: Reconciling Aspiration with Application
London: Palgrave, 2006, 311 sider
ISBN: 978-1-4039-4130-5
Fakta om bogen Corporate Social Responsibility: Reconciling Aspiration with Application
Bogen rummer både et konstruktivt og optimistisk blik på, hvordan CSR kan bidrage til en samfundsmæssig udvikling, men som samtidig rummer kritiske bidrag, der stiller sig spørgende overfor, hvorvidt virksomhedernes ledere og bestyrelser overhovedet ønsker CSR aktiviteter.
Bogen er en samling bidrag fra en række europæiske akademikere og virksomhedsledere (plus et par amerikanere og en enkelt new zealænder), som alle igennem en årrække har deltaget i diskussioner om betydningen af CSR igennem det fælles netværk The European Academy of Business in Society (EABIS) .
Dens udgangspunkt er at skabe et rum for diskussionen om, hvordan CSR nytter på tværs af politiske uenigheder. Mange af bogens bidrag diskuterer muligheder og implikationer, når virksomheder systematisk integrerer CSR i deres forretningsstrategi, således at CSR ikke bliver et "add-on", men snarere en særlig måde at bedrive forretning på.
I forhold til mange amerikanske bøger om CSR som ofte tager et normativt standpunkt enten pro-CSR eller contra-CSR, så er intentionen med denne bog at levere både pro og contra men også eksempler på hvordan CSR ser ud i praksis. På den måde er bogen tænkt som et input til refleksion for virksomheds-ledere men også for næste generations ledere, vores studerende på europæiske business schools.
