Etik og miljø har gradvist fundet vej som værktøjer til værdibaseret ledelse gennem en række metoder til rapportering og regnskabsaflæggelse udover økonomi. Det er et felt hvor danske forskere og virksomheder har været fremme på den internationale frontlinje. Se nærmere nedenfor.
Af Per Thygesen Poulsen, civiløkonom og journalist
E-mail: lid@lederne.dk
01. april 2006
1988: Det etiske regnskab
Peter Pruzan og Ole Thyssen, forskere og senere begge professorer ved CBS, formulerede i 1988 det etiske regnskab som derpå blev afprøvet sammen med Sparekassen Nordjylland. Regnskabet sammenholder en række erklærede værdier med meningsmålinger af hvordan de modsvarende interessentgrupper opfatter virksomhedens praksis på området.
1995: Miljørapportering
I begyndelsen af halvfemserne blev kravene om miljøhensyn stadig skærpet. En pionervirksomhed til at fremlægge sin miljøpolitik og aflægge miljørapporter var The Body Shop, en anden var Shell, ikke mindst efter Brent Spar oliekatastrofen i 1995. Novo Nordisk aflagde i 1994 som den første danske virksomhed sin ”Environmental Report” for året 1993.
1995: Grønne regnskaber
1. juli 1995 trådte lov nr. 403 om udarbejdelse af grønne regnskaber i kraft. Det kræves at en række industrivirksomheder årligt skal udarbejde et regnskab over virksomhedens miljøpræstationer: forurening samt forbrug af energi, vand og råvarer. Siden ISO-standarder.
1995: Værdibaseret ledelse
I 1993 bevilligede Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd penge til et fælles etik-projekt mellem handelshøjskolerne i København og Århus. Efter flere forskningsprojekter om værdibaseret ledelse blev der i 1995 dannet en forskergruppe benævnt CREDO (Centre for Research in Ethics and Decision-making in Organizations) med placering ved Højskolen i Århus, ledet af docent Verner C. Petersen.
1997: Corporate Social Responsibility
I 1997 var Danmark vært for en international konference om ”New Partnerships for Social Cohesion”. Den danske regering stiftede året efter The Copenhagen Centre. Formand var til og med 2003 Mads Øvlisen, Novo. Det er en uafhængig, international institution hvis formål er ”at fremme frivillige partnerskaber mellem erhvervsliv, regering og samfundsliv (”civil society”) for at åbne muligheder for de mindre privilegerede for at blive selvstændige (”self supporting”), aktive og produktive borgere.” EU kommissionen er meget positiv over for denne udvikling og har udsendt et ”Green Paper” om udviklingen af europæiske begrebsrammer for CSR, Corporate Social Responsibility, både internt i virksomhederne og i forholdet til deres omgivelser. Der er etableret et netværk af virksomheder, European Business Network for Social Cohesion, som skal støtte og rådgive virksomheder så de skaber deres fremgang på måder der stimulerer beskæftigelsen, øger folks værdi for arbejdsmarkedet (deres employability) og forebygger social udelukkelse, alt sammen som bidrag til en bæredygtig økonomi og et mere retfærdigt samfund.
1997: Balanced Scorecard
For at give ledelse og investorer et dækkende billede af virksomheden i sin helhed arbejder mange, bl. a. Novo Nordisk, med et Balanced Scorecard, en international regnskabsform, hvor der sættes mål i forhold til virksomhedens vision, kritiske succesfaktorer og måleparametre for præstationer med fokus på henholdsvis aktionærer, kunder, medarbejdere og forandringsevne. Heri kan sættes mål for miljø og samfundsansvar, således at der via aktiviteterne kan genereres data til regnskabet for den tredobbelte bundlinje.
1997: Videnregnskabet
I vidensamfundet er viden en del af virksomhedens kapital, som bør opbygges, vedligeholdes og registreres som al anden kapital. Dette begreb blev udviklet af Leif Edvinsson, director intellectual capital i forsikringsselskabet Skandia og i Danmark udbygget i en række former, som gennemgås i rapporten om Videnregnskaber fra 1997. Lige som the Balanced Scorecard kan et af de individuelt udviklede videnregnskaber (fx Rambølls ”holistiske regnskab”) uden direkte at omtale miljø og samfundsansvar levere data til regnskabet for den tredobbelte bundlinje.
1997: Social and Ethical Accounting
I 1997 udarbejdede Council on Economic Priorities SA 8000 som en global standard for registrering af den etiske fremstilling af produkter i forhold til menneskerettigheder, børnearbejde, sundhed, arbejdstider og løn og de anvendte ledelsessystemer.
2005: Årsregnskabet
Fra 1. januar 2005 stiller den danske Årsregnskabslov yderligere krav om redegørelse i årsberetningen for virksomhedens viden og miljøforhold, hvis det vurderes at have betydning for virksomhedens resultat.
