Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Ledelse i Dag - oktober 2005

Værdibaseret ledelse eller værdibaseret styring

Artiklens forfatter argumenterer, at værdibaseret ledelse har forvandlet sig til værdibaseret styring, og genintroducerer her oprindelige ideer om værdibaseret ledelse.

Værdibaseret ledelse er blevet et af de nye modefænomener, der med jævne mellemrum ruller ind over organisations- og ledelsesverdenen, men mange organisationers arbejde med værdier er i dag i direkte modstrid med de oprindelige ideer om værdibaseret ledelse, argumenterer Christian Hansen. I artiklen genintroducerer han derfor ideerne omkring værdibaseret ledelse ifølge den oprindelige Århus-model for værdibaseret ledelse, og Middelfart Sparekasse bruges i artiklen som et succesfuldt eksempel på en værdibaseret organisation.

Ifølge Christian Hansen adskiller den oprindelige Århus-model for værdibaseret ledelse sig fra de fleste andre modeller ved at fremstå som et alternativ og ikke som et supplement til traditionel ledelse, hvor værdibaseret ledelse overordnet set udøves ved i) at nedtone eller afvikle brugen af de traditionelle styringsværktøjer regler, målinger og kontrol og ii) at styrke betydningen af ideer og værdier i medarbejdernes daglige arbejde. Arbejde med værdibaseret ledelse forudsætter derfor, at der skabes nye arbejdsformer, der i højere grad er kendetegnet ved frihed, ansvar, selvledelse og selvorganisering blandt medarbejderne, skriver Christian Hansen.

Af Christian Hansen