Det står kun som en svag erindring, at de seks ugers sommerpause føltes hurtigt overstået. Det tog ikke mange timer, før Executive MBA-studiet ved Handelshøjskolen i København (CBS) atter var i blodet på de to MBA-studerende, chefsygeplejerske Helle Adolfsen og adm. direktør Casper Andersen.
»MBA-forløbet giver mere energi, end det tager - og vi bruger virkelig meget energi på det«, siger Helle Adolfsen.
Første gang, Ledelse i Dag mødte Casper Andersen og Helle Adolfsen, var i januar (se LiD nr. 60). Dengang havde de kun været i gang med studiet i en uge, og vi mødte dem for at høre om deres begrundelser for at vælge en MBA-uddannelse og om deres forventninger til studiet.
Nu har vi mødt dem igen, og vi slipper ikke før til næste efterår, når masterdiplomet er i hus.
Hvordan vil de beskrive det første halve år i MBA-forløbet?
»Værdiskabelse«, lyder svaret helt i ånd med sprogbrugen. Fagligt har værdiskabelse været et gennemgående tema på forårets sessioner, men værdiskabelse er også det gennemgående kodeord, når de skal forklare, hvordan masteruddannelsen har påvirket deres relationer til medarbejdere - og til familien.
Det sidste er en overraskende melding, eftersom karakteren af et MBA-forløb - benhårdt og tidskrævende - uden undtagelse gør deltagerne mere fraværende på hjemmefronten. Det er umuligt at komme helskindet igennem en masteruddannelse, hvis familien ikke er taget i ed.
»Jeg er mindre hjemme end tidligere, men til gengæld prioriterer jeg anderledes i samværet med familien. Der er væsentlige ting at beskæftige sig med, og der er uvæsentlige ting. Skyggen af værdiskabelse er jo »ikke spilde«. Jeg er blevet mere bevidst om at bruge min tid på måder, jeg finder berigende«, siger Casper Andersen.
Helle Adolfsen nikker. Der bliver sorteret i fyldet.
»Fyld kan være udmærket. Det kan være befordrende og være lige det ekstra, der skal til. Men behovet for værdiskabelse er nærværende«, siger hun.
Det skal være meningsfuldt
Alene tidspresset bevirker, at der skal prioriteres. Der er grænser for, hvad de kan overkomme, og hvad de kan nå at tage stilling til. Men masterforløbet har også en indirekte effekt på værdiskabelsen i deres relationer. For nok bygger studiet på strengt faglige discipliner, men helt overordnet handler det om at udvikle ledere, der skal evne at få det bedste ud af enhver situation hver især og i samspil med andre. Det indebærer, at den enkelte studerende må arbejde med sig selv gennem forløb, hvor han eller hun på én gang og på afmålt tid bliver udfordret intellektuelt og mentalt. Det er en stærk og intensiv påvirkning, der går ind under huden, og for Casper Andersens og Helle Adolfsens vedkommende betyder det, at værdiskabelse er blevet en integreret del af deres personlige udvikling.
Det er ikke noget udvendigt eller mekaniseret, sådan at forstå at alt, hvad de beskæftiger sig med, partout skal være pinedød nødvendigt. Nej - men det skal være meningsfuldt.
De har begge to erfaret, at der er kommet mere kvalitet i deres kontakt med medarbejdere og kolleger.
»Men der er et balanceproblem«, siger Casper Andersen.
»MBA'en er en tidsrøver, og jeg er i en nordisk organisation, hvor kontakten på tværs af landegrænser i forvejen er svær at gøre optimal. Der er kommet mere kvalitet i berøringerne, men der er færre af dem. Jeg risikerer for lidt touch, og det kan være både godt og skidt. Mine medarbejdere viser hensyn og opsøger mig færre gange, fordi de ved, at jeg har ekstra meget i øjeblikket. Det er muligvis godt, fordi de så selv løser problemer, men der er også risiko for, at jeg kommer for meget på distancen af, hvad der foregår«, siger han.
Alligevel hører både han og Helle Adolfsen til blandt de af masterklassens i alt 42 studerende, der allerede nu er begyndt at tænke: »Øv, det stopper om et år«.
»Det her er ikke noget, der skal overstås«, slår Helle Adolfsen fast.
Veloplagt nærvær
Det er en fredag eftermiddag i september. Begge kan se bagud på en travl arbejdsuge med alle former for møder, hastige telefonsamtaler, administration, togrejser, flyrejser og mails, der er blevet besvaret efter almindelig arbejdstid eller er blevet lynekspederet fra den bærbare midt i et møde uden tid til overflødig prosa. Foran ligger resten af fredagen og en lørdag med International Management Accounting på undervisnings-programmet samt formentlig en søndag med at skrive opgaver. Alligevel formår Casper Andersen og Helle Adolfsen at få det lidt pauvre grupperum, hvor interviewet finder sted, til at fyldes af lattermild imødekommenhed og veloplagt nærvær. Hvis de rumsterer med nogle arbejdsmæssige problemer, kan det i hvert fald ikke mærkes, og selvom de glæder sig til, at fredagens session begynder, sidder de ikke utålmodigt og trommer med fingrene, men har rettet deres fulde fokus på at beskrive oplevelserne med MBA-forløbet.
»Mine forventninger til forløbet er blevet indfriet og mere til!«, siger Helle Adolfsen.
»Underviserne er yderst kompetente og inspirerende, og jeg får mere ud af det, end jeg havde turdet håbe på. Udbyttet af mit MBA-forløb er betydeligt større, end jeg har oplevet på nogle af mine tidligere uddannelser. Jeg tror også, det handler om timing. MBA-uddannelsen på CBS matcher lige præcis de ønsker og behov til uddannelsen, som jeg står over for på nuværende tidspunkt i mit karriereforløb. Det er en god fornemmelse«, siger hun.
Magiske øjeblikke
Hvad er det, der er så fantastisk?
»Jamen, det er wow-oplevelserne. De magiske øjeblikke, hvor det hele pludselig hænger sammen, vi ser sammenhænge og nye muligheder«, siger Helle Adolfsen.
»Jeg tror, man lærer i spring. Det er de situationer, hvor man med sikkerhed ved - »her lærte jeg virkeligt noget nyt« - der er fantastiske. Uddannelsen er i den grad værdiskabende i min udvikling som leder. Jeg bruger det, jeg lærer, mere og mere. I forbindelse med f.eks. patienttilfredshedsundersøgelser og medarbejdertilfredshedsunder-søgelser kan jeg bruge noget af den systematik, vi lærer på MBA'en, og jeg er blevet mere fokuseret«.
På et tidspunkt i begyndelsen af forløbet spurgte hun dog sig selv: »Hvad mon jeg kan bruge f.eks. et fag som international marketing til på et offentligt sygehus?«
»Jeg 'oversætter' teorierne til min praksis som leder i det offentlige, og marketingtankegangen har vist sig at være meget brugbar. I stedet for produkter og produktionslinjer beskæftiger jeg mig med aktiviteter og patientforløb. I stedet for profit og positive tal på bundlinjen er jeg optaget af effektivitet. I stedet for kunder taler jeg om patienter. Og øvelsen lyder: Hvad har patienterne brug for, og hvad efterspørger de? Hvordan kan vi på sygehusene skabe værdi for patienterne? Hvordan tilrettelægger vi gode patientforløb, hvor vi tager afsæt i patienternes behov og forventninger? Sådan er der ikke altid tradition for at tænke på et sygehus, men netop fordi jeg 'oversætter', synes jeg, at tankegangen er anvendelig også i min organisation«, siger hun.
Også sessionerne med Organizational Theory på skemaet har givet merværdi.
»Organisationsteori er normalt relativt standardiseret, men her har vi fået flere vinkler på den samme problemstilling«, siger Casper Andersen.
Flere vinkler - mere kompliceret? Ikke ifølge Casper Andersen. Han forklarer:
»Vi har fået vist, at en øget fleksibilitet i tilgangen til et problem gør det mere simpelt at løse. Tidligere har vi nok kunnet identificere et problem og også vidst, hvad der skulle gøres ved det, men vi har måske ikke valgt det bedst egnede redskab. Nu kan vi mere bevidst vælge et bestemt redskab fra repertoiret og styre forløbet og samtidig integrere erfaringen og raffinere den til den intuition, man som leder skal kunne stole på og ofte agere ud fra«.
Den åbenbaring skyldes ikke mindst en meget karismatisk underviser, men selv de mindre gudsbenådede undervisere og et enkelt dårligt planlagt kursus har på en omvendt måde tilført kurset værdi. Det havde været så nemt bare at læne sig demonstrativt surmulende tilbage, da der opstod et problem. Det var der bare ingen, der gjorde.
»Ingen på holdet reagerede destruktivt. Tværtimod gik folk åbent og konstruktivt til værks med at løse problemet, og skolen var lydhør«, siger Casper Andersen.
»Det er en stadig inspiration, hvordan alle i højere og højere grad tænker åbent, altså i løsninger og muligheder, frem for lukket eller selvbegrænsende og orienteret mod, hvad der ikke lader sig gøre«, siger han.
Når studiet giver så mange gode oplevelser, tror både Helle Adolfsen og Casper Andersen, at det hænger sammen med netop den åbenhed. Deltagerne har til fælles, at de er på MBA-studiet akkurat nu, fordi det er nu, de er mentalt parate og har valgt at være åbne for at udvikle sig.
Hjerne, hjerte, hånd
Helle Adolfsen og Casper Andersen er rørende enige om, at de aldrig ville have fået det samme ud af det, hvis uddannelsen havde haft form af f.eks. e-learning, og de havde siddet hver for sig og terpet. Alene summen af deltagernes forskellige faglige kompetencer giver en stor og effektiv rækkevidde i opgaveløsningen. Men det er i selve interaktionen, at de forenede kompetencer vokser til noget, der er større.
»Vi er jo både ligesindede og meget forskellige. Et vigtigt aspekt af MBA'en og klassen er netop styrken i forskelligheden, der bliver synlig gennem den fysiske tilstedeværelse og interaktionen«, siger Casper Andersen.
Det ligger i selve konceptet for MBA'en, at interaktionen er en væsentlig faktor. De studerende er fordelt i en række mindre grupper, Learning Teams, der fungerer som faste kerner gennem hele uddannelsen. Derudover skifter de studerende med jævne mellemrum arbejdsgruppe. Enten bliver konstellationerne ændret »oppefra«, eller de vælger selv (apropos åbenheden) at flytte til nye samarbejdspartnere.
»Vi kunne godt sidde hver for sig og læse os til nogle af de tekniske detaljer, men her på uddannelsen bliver de udfoldet«, siger Casper Andersen.
»Det er næsten fysisk eller biologisk og kan sammenlignes med, at der er nogle mennesker, der kan kan lære gennem deres pen. Som om læringen skal ind i kroppen for at komme ægte ud. Processen for os vil jeg beskrive som gående fra hjerne til hjerte til hånd. Det er, som om vi kommer ud i alle krogene og fysisk fuldender læringen«.
Trimme forventningerne
Hvilke temaer står på programmet for det næste halve års udvikling? Hvordan går det f.eks. med det livslange projekt, som Casper Andersen fortalte om i januar - at han ønsker at blive bedre til at styre sin perfektionisme?
Det går bedre, mener han, men omtaler det - med et selvironisk smil - stadig som et livslangt projekt.
»På den ene side bør man som udgangspunkt stræbe efter det perfekte. På den anden side må man have robustheden til at acceptere, at man ikke altid kan leve 100 procent op til en sådan stræben. At skabe balancen mellem de to handler om at prioritere rigtigt«.
Midt i forfølgelsen af de personlige mål er der også andre hensyn at tage.
»Noget af det, jeg skal arbejde med, er at trimme forventningerne«, siger Helle Adolfsen.
»Ikke mindst forventningerne til medarbejderne. Det handler blandt andet om at respektere, at de ikke har samme speed på som jeg selv eller er et andet sted i deres liv. Vi skal huske, at hele verden ikke er ligesom os«, siger hun.
