Giv plads til negative følelser

Forskerne Tricia Jones, Robert Bies og E.A. Blake holdt sammen en session om negative følelser i organisationer (1) . Afsættet var, at de negative følelser er der, og de kan ikke fjernes eller overses i begejstring for værdsættelse af det positive.

De fremhævede alle tre, at negative følelser (f.eks. vrede, skam, hævnlyst, mistillid og angst) er en naturlig del af alle organisationer. Vi må erkende, at de er der, og i nogle tilfælde acceptere, at de fylder mere end de positive. Det er ikke altid et mål i sig selv at fjerne dem. Der findes megen energi i negative følelser. Mange har på egen krop mærket, hvordan f.eks. vrede kan føre til handling. Det kan være bedre end at forblive passiv og overgivende.

Bies hævdede, at tillid og mistillid altid er til stede samtidigt; men hvad betyder det? Det bør ledere i hvert fald tænke over, når de leverer dårlige nyheder.

Der refereredes til en undersøgelse af Sigal Barsade (2) , hvor fire forskellige former for lederadfærd udøvedes over for forskellige grupper. Lederne agerede enten positivt eller negativt og enten energifyldte eller energiforladte. Barsade viste, at ledernes adfærd bredte sig som ringe i vandet, og grupperne blev et spejl af lederne; men hvordan tackles dette i organisationer?

Måske er negative udmeldinger fra medarbejdere i tilfredshedsundersøgelser i virkeligheden udtryk for, at lederen selv er negativ. Det vidste vi nu godt i Danmark med vor »Som mester så hans svende«, men det rejser da et inte-ressant spørgsmål i forbindelse med tilfredshedsundersøgelser til lederen: »Hvordan er du selv?«

Negative følelser en del af helheden
Blake fremhævede, at det gode ved negative følelser er, at de kan få personer til at gøre noget. De samler energi til handling. Problemet er, at vi tager afstand fra vores egne negative følelser, fordi vi har lært, at det er noget, man ikke kan være bekendt at udtrykke.

Jack Welch (3) udtrykker det samme i sin nye bog, hvor han peger på, at vi ikke kan være ærlige, fordi vi har lært, at det er for besværligt og ikke altid særlig velkomment. Hans korstog i GE handlede ifølge ham selv om at genopdage den hudløse ærlighed - lige meget hvad det måtte koste.

Vi lærer at leve med uretfærdighed. Vi ser bort fra det eller fortrænger det. F.eks. ved at læne os op ad ideen om, at det hele tjener et bedre formål, som gør det okay at lide. Der findes et amerikansk mundheld: »No Struggles, no progress«, så måske skal det gøre ondt og være besværligt, for at vi kan fortjene udvikling og samvær med andre mennesker.

Jones fremhævede, at i konflikter er mange negative følelser i spil. Vi opfatter oftest kun de mest tydelige, f.eks. »vrede«, men også andre er i spil. Det kan være egen følelse af at være vred, skam over at være vred, angst osv. Det kan blive temmelig kompliceret, hvis flere lag skal i spil.

Måske vil vi ikke arbejde med flere følelser, da vi ikke kan overskue det i praksis. Inddragelse af mange følelser giver simpelthen for mange handlemuligheder.

Dette er tankevækkende i forhold til de metoder, der anvendes i konsulentverdenen. Den udbredte anvendelse af rollespil og genspil af vanskelige ledersituationer dækker ikke virkeligheden, da de rigtige følelser kun kan være til stede i den virkelige konflikt.

Rollespil og tilpasset teater bliver dermed alt for primitivt til at være et billede af det reelle. Det kan tilmed være årsag til at forsimple virkeligheden, så de faktiske negative følelser ikke får plads eller efterlades som egne problemer uden for det fokuserede rum. Mange rollespil handler om at finde en løsning, men bl.a. Bies talte for, at der ikke nødvendigvis er nogen.

Han mente, konflikter kunne have flere forløb:

(Se figur i den trykte udgave)

Der er plads til »Don't get mad, get even«. Hævn er en helt almindelig følelse, vi må kunne komme af med. På en måde bliver dette en befriende og forløsende tanke for mange i situationer, hvor vi må nedtone eller bekæmpe vore negative følelser. De er der, men har kun lidt rum i den almindelige hverdag.

Alle tre mente at have konstateret, at positive følelser oftest har en negativ pendant. Hvis det er tilfældet, giver det ikke mening kun at arbejde med positive følelser. Den populære »værdsættende undersøgelse« (Appreciative Inquiry) mangler måske dermed en facet: Der skal være plads til negative følelser, da de er en del af helheden og os.

Hvordan de negative følelser får plads, blev der ikke givet anvisninger på; men et første skridt kunne være at acceptere, at de er der.

I Jyllands-Posten var der for nylig en større artikel: »En nation på briksen« (4) , der handler om, at flere og flere danskere er gået i terapi. Vi skal så hurtigt som muligt reddes ud af vores negative følelser med psykologhjælp, lykkepiller eller alkohol. Vi er blevet fremmedgjort over for vores følelser, som biskop Kjeld Holm så malerisk beskriver: »Nogle gange får jeg opfattelsen af, at hvis bunden går ud af bæreposen i Føtex, så skal man have krisehjælp«. Måske var lykken at lukke vores negative følelser ind i de organisationer, vi lever i, så vi kan være ordentlig vrede, bedrøvede, skamfulde, irriterede etc. etc. og få det levet ud med den saft og kraft, der også er i disse negative følelser.

»Stepping into the shadow. Researching Negative Emotions in Organizations«, 7. august 2005.
Sigal Barsade: »The Ripple Effect«, 2002.
Jack Welch et al: »Winning«, 2005.
Søndag 4. september 2005 af Louise Scheibel.