Tid til refleksion og læring

»Lysten har i realiteten altid eksisteret«. Så kort er svaret på journalistens igangsættende spørgsmål: Hvorfor MBA? Lyst til ledelse, lyst til refleksion og læring, tilføjer han, gået på klingen.

Casper Andersen er en meget reflekterende mand, skal det vise sig i samtalens løb. Tid til refleksion er ikke kun et formål med studiet; det er et kendetegn ved personen Casper Andersen.

Han er administrerende direktør for Alfa Laval Nordic A/S Danmark, uddannet civilingeniør med hang til Doonesbury, New York City og nordisk og moderne amerikansk litteratur. Han er gift med en læge, og sammen har de to børn på fem og ni. Og nu altså MBA-studerende. En krævende kombination, der nok kan tage pusten fra de fleste.

Men MBA-optagelsen er en velovervejet beslutning både i familien og på arbejdet. Fundamentet skal være i orden, som Casper Andersen formulerer det. »Og prioriteterne er ret klare«.

»På et tidligt tidspunkt tænkte jeg i MBA-baner. I forhold til familien var det klart, at vi skulle etablere os først, og timingen skulle passe med børnenes størrelse. Vi går op i, at vi begge har en ret til at udfolde os arbejdsmæssigt. Men over det står børnene. Vi vil ikke ofre deres trivsel for vores karriere«.

Arbejdsmæssigt på fast grund
På arbejdssiden er afklaringen og prioriteterne også på plads.

»Arbejdsmæssigt skal det være sådan, at man står på nogenlunde fast grund, og at man er i et arbejde, man ved, man kan fungere i under stort pres. Jeg havde tidligt en dialog med min arbejdsgiver om det, men den personlige timing var ikke i orden. Det er den nu. Efter at have arbejdet meget praktisk i ti år trænger jeg til en refleksionsfase og til at få næring udefra«.

Er motivationen, at du trænger til et karriereskifte?

»Der er da en sandsynlighed for, at der er karrieremæssige fordele med en MBA. Men for mig at se dukker det eventuelt op bagefter. Hvis det kommer. Går man ind i studiet med det formål at skaffe sig et springbræt, vil det blive krævende at håndtere det hele. Man bliver suget ind i studiet, og hvis man samtidig skal orientere sig i et nyt miljø og manifestere sig der, så vil man virkelig blive udfordret«.

Men hvad er så din udfordring?

»Min primære interesse er ikke at komme et trin op i min organisation eller et andet sted. Min primære motivation er, at jeg gerne vil ind i læringen og blive inspireret. Læring på det korte sigt. På det lange vil uddannelsen øge mine muligheder for at lave noget, jeg interesserer mig for. Om det skal kaldes karriere, det er ikke interessant«.

Du vil arbejde med noget, du virkelig brænder for?

»Jeg tror, jeg fremover skal arbejde med ledelse. Det er et spor, jeg har valgt. Jeg vil have svært ved at fungere ...«, og så bliver der en pause i ordstrømmen, som viser sig karakteristisk for Casper Andersen. Tænkepauser er vigtige. Det, der kommer ud af munden, skal være rigtigt formuleret. Ikke så meget for interviewets skyld. Men for egen refleksion.

»Jeg kan ikke slukke helt. Jeg kan ikke stå på standby og blot gå på arbejde og få det overstået. Jeg er nødt til at engagere mig. Enten er det fuld skrald eller ingenting«.

Mødet med forskerne
Hvilke forventninger har du til mødet med læreanstalten og forskerne?

»På mit arbejde har jeg bevæget mig fremad fra et operativt niveau til et taktisk og til det strategiske niveau, kan man vel sige, men alligevel er hverdagen ofte sådan, at det korte sigt og de hurtige beslutninger dominerer. Nogle gange har jeg savnet balancen i forhold til den mere reflekterende og udviklende side af mig selv. Og samtidig er det jo sådan, at jo stærkere man gør sig i refleksionen, jo mere vil man have«.

»Jeg forventer, at de kan udfordre mig her på CBS. Og jeg forventer, at jeg og klassen kan udfordre dem, så der opstår en slags syntese. Forskerne præsenterer tænkningen på området, og vi kommer med en masse energi og en ballast til at blive praktisk med det. Vi skal både lære og få nytte af det, så vi kan tage det med hjem og handle. Samtidig får vi en dybere og mere grundlæggende forståelse af ledelse«.

Hvilket billede har du af de forskere, du skal møde?

»Jeg forventer at komme ind til nogle forskere og professorer med realitetssans. Hvis man skal lave god forskning, skal man være i kontakt med omgivelserne. Derfor bliver jeg skuffet, hvis jeg møder nogle laboratorieblinde forskere. Men det forventer jeg ikke. Jeg tror, de kan se tendenser og mønstre i omgivelserne, og at de er i stand til at sætte dem ind i en systematisk og teoretisk sammenhæng«.

Kan det blive for teoretisk?

»Jeg tror, at det er godt at være åben for de valg, underviserne har taget, selv om man ikke lige kan overskue sammenhængen. Da jeg læste en af de første artikler, vi fik, gik der et stykke tid, inden jeg fandt ud af, hvorfor den var relevant. Men det gav mig også en oplevelse af, at blot forsøget på at forstå fremmer refleksionen og giver mig mulighed for at tænke på en ny måde. Gabet mellem teorien og praksis må ikke blive for stort, men det kan både lærere og en klasse på 42 medvirke til at forhindre«.

Styre mine udviklingsområder
Hvad forventer du på det personlige plan?

»Ud over det faglige forventer jeg at blive bedre i stand til at styre mine udviklingsområder. Jeg kan give et eksempel, som er et livslangt projekt. Jeg er perfektionistisk indstillet til tingene, uden at der er nogen rationel grund. Jeg forventer at blive i stand til at styre den perfektionisme og kunne bruge den på områder, hvor den betyder noget«.

»Som oftest er »godt nok« det niveau, man tilstræber helt generelt i praksis. Men hvis man hver gang ikke gør det »godt nok«, men »perfekt«, så har man puttet for megen tid og ressource i det. På en måde bliver det så ineffektivt. Jeg har rimelig stor kapacitet, men den tid, jeg bruger på at gøre det perfekt, kunne være anvendt bedre. Det kobler jeg også til mere beslutningsdygtighed. Hvis alting skal være perfekt, så flytter verden sig ikke«.

Det er ret høje krav, du stiller til dig selv.

»Når jeg kommer i de situationer, hvor presset bliver stort, har jeg tænkt mig at minde mig selv om, hvorfor jeg gik i gang med det her. Det skal ikke være en straf for nogen. Der skal være en mening i det«.

»Hvis jeg var min familie – der oplever, at jeg nu er mere væk og graver mig ned i bøger – så ville jeg blive fortørnet, hvis han oven i købet var sur og tvær. For flere af os bliver det en balancegang at styre os selv. Kravene bliver ikke påtrykt os udefra. De kommer indefra. Og mange af os på holdet har det ligesom hunde. Vi kan blive ved med at spise; vi har ikke nogen mæthedsfornemmelse. Så det gælder om at tage skålen væk. Sådan er det med sulten efter viden. Det handler om at styre sig selv. Der er andre dimensioner i livet. Og MBA er en supergod måde at træne sig i at få det til at fungere, så vi har et godt liv med familien og på arbejdspladsen – som studerende« slutter divisionsdirektør Casper Andersen.