Tapet er lige så godt som kunst

Det, der ifølge alle undersøgelser betyder utroligt meget, er livlige farver. Hospitalerne har eksempelvis fået farver på stuerne i stedet for det traditionelle hvide hospital. Men om det er »kunst« eller ej, betyder ikke forfærdeligt meget«.

Professor Michael Møller, Institut for finansiering på Handelshøjskolen i København, læner sig tilbage i kontorstolen og kigger rundt på kontoret, hvis vægge er fyldte med bøger og derfor ikke levner plads til anden kunst end en børnetegning på opslagstavlen.

Kunst er en dårlig investering
Michael Møller udgav sammen med professor Niels Chr. Nielsen i 1999 bogen »Kunst – økonomisk set«, som skabte en del furore i kunstbranchen ved gennem sine analyser at sammenligne kunst med andre varer og fremhæve, at kunst sjældent er en god økonomisk investering. Spørgsmålet er derfor, om det kan legitimeres over for virksomheders aktionærer, at der købes ægte kunst til arbejdspladsen:

»Man skal være meget forsigtig med at tro, at der bruges enorme summer på kunst. Og selv om visse virksomheder måtte bruge millioner, så er det jo bagateller for dem alligevel. Det er jo ingenting, i forhold til hvad der bruges på andre ordninger som for eksempel frokostordninger for medarbejderne«.

Professoren nærer dog en vis skepsis, når det drejer sig om meget dyr kunst.

»Hvis direktøren synes, at kunst er interessant, er faren jo, at der bliver brugt mange penge på kunst. På samme måde som hvis han var interesseret i sport, og virksomheden derfor bliver sponsor for sport. Det ville jeg jo selvfølgelig kunne være noget nervøs for«.

Der er ifølge Michael Møller også enkelte virksomheder, som køber kunst, fordi lederen kan lide at komme i kunstens kredse og på den måde har en lille uskyldig hobby på virksomhedens bekostning. Professoren fremhæver i den sammenhæng, at ingen virksomhed investerer i kunst for at kunne tjene penge på det. Kunst er gennemsnitligt set en dårlig investering. Virksomheder køber kunst som udsmykning. Som et pænt tapet og ikke dybere end det.

Signalværdi og fantasiløshed
Er der en uskreven regel om, at ledere skal interessere sig for kunst?

»For mange har kunsten den signalværdi, at man er et kulturelt menneske. Men jeg tvivler på, at den typiske ansatte har en uendelig stor forkærlighed for dyr eller avantgardekunst. Jeg tvivler såmænd også på, at de fleste virksomheder ønsker at skille sig ud fra mængden. Jeg har aldrig brudt mig om den bemærkning, at »kunstens opgave er at provokere«. For det kan enhver idiot gøre. Det nytter jo ikke, at kunder og forretningsforbindelser bliver irriterede«.

Ifølge Michael Møller er kunstens opgave på virksomheder at skabe dialog inden for nogle forventelige rammer. Samtidig mener han dog, at forbløffende mange virksomhedslederes fantasi blot rækker til fem navne inden for dansk kunst.
»De er bange for at blive kritiseret for at have dårlig kunst, så de køber kunst, som Statens Museum for Kunst eller Dronningen også har hængende. Eller værker af en lokal kunstner. Begge dele er jo udtryk for fantasiløshed«.

Du har ikke selv kunst hængende …

»Nej, men Handelshøjskolen har ganske meget kunst hængende i opholdsrum og på gange, mere end rigeligt til at dække mit behov«.