Der er efterhånden en udbredt konsensus om, at iværksætteri er en betydningsfuld drivkraft for en nations økonomiske udvikling og vækst. Velfærden i et land synes således at være tæt knyttet til de aktører, som udnytter potentialet i nye forretningsmuligheder.
Af John P. Ulhøi
01. marts 2005
I konsekvens heraf har iværksættere generelt og højteknologiske samt vidensbaserede iværksættere i særdeleshed gennem de senere år tiltrukket sig en markant øget erhvervspolitisk og mediemæssig bevågenhed. Politikerne har på det nærmeste været ved at træde hinanden over tæerne i iveren efter at søsætte nye initiativer på området.
Desværre har der i forbindelse med denne vigtige debat fra tid til anden floreret en række uheldige, unuancerede og direkte vildledende antagelser og opfattelser.
I det følgende skal fremhæves fire eksempler på sådanne myter, som vores LOK-forskning har været med til at aflive.
Myte 1
Når man gennem årerne har fulgt den almindelige debat om iværksætteri og observeret de mange forskellige tiltag, der fra politisk hold er blevet gennemført for at få flere iværksættere, så kan man fejlagtigt få det indtryk, at iværksættere er en relativt ensartet gruppe.
Så enkelt forholder det sig imidlertid ikke. Tværtimod er iværksættere som gruppe betragtet lige så forskellige som for eksempel gruppen af lønmodtagere.
Som samlet gruppe adskiller de sig dog fra andre grupper af erhvervsaktive, idet de bl.a. har en højere risikovillighed og større selvtillid og ofte er båret frem af en meget stærk indre motivation og veludviklet evne til at danne netværk og bruge netværk til at sikre de nødvendige ressourcer.
Men iværksætterne imellem er også meget forskellige: Der er fx håndværksbaserede iværksættere, højteknologiske iværksættere, akademiske iværksættere, kulturelle iværksættere, iværksættere med mange eller meget få erfaringer.
Der kan også peges på forskelle i iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund og kapitalgrundlag samt tidligere erhvervserfaringer. Det turde derfor være indlysende, at denne mangfoldighed dækker over en rigdom af forskellighed hvad angår behov og krav i forbindelse med iværksætteraktiviteter samt deres vækst- og succespotentiale.
Konklusionen er derfor, at man må udvise stor forsigtighed, når man tolker resultater, der bygger på, at data er indsamlet fra aggregerede data vedr. alle iværksættere i Danmark.
Erhvervspolitisk vil det derfor være muligt at ramme de forskellige iværksættertypers behov med én og samme type tiltag, hvad enten der er tale om uddannelse, rådgivning, holdningsbearbejdning eller forskellige andre former for hjælp.
Myte 2
I den almindelige debat og i en stor del af litteraturen om iværksættere får man let det indtryk, at man skal være en person med næsten overmenneskelige egenskaber og kvalifikationer for at kunne blive en god iværksætter.
Det er imidlertid også en sandhed med betydelige modifikationer.
Som allerede antydet adskiller de fleste iværksættere sig fra hovedparten af lønmodtagere ved bl.a. ikke i samme omfang at vægte økonomisk tryghed og sikkerhed helt så højt. Det betyder fx, at de typisk er villige til at sætte deres personlige formue og gode navn på spil i forbindelse med realisering af deres gode idé.
Der findes fortsat en række »enere«, der i større omfang end de fleste andre individer synes at besidde både de nødvendige personlige egenskaber og erfaringer, som giver dem større chance for at få succes med deres virksomhedsetablering. Men i takt med at mange nye virksomheder er baseret på en højt specialiseret viden og henvender sig til et fortsat mere flygtigt og ustabilt nichemarked, så bliver det stedse mere vanskeligt at rumme alle nødvendige forudsætninger i én og samme person, hvad enten det angår de forretningsmæssige, ledelsesmæssige, markedsmæssige eller teknologiske forudsætninger.
Vores erfaringer peger således på, at en stedse større gruppe af nye videnbaserede iværksættere går sammen med én eller flere tidligere studiekammerater eller kolleger for herigennem bl.a. at sikre en større dækning af de fornødne personlige egenskaber og faglige kvalifikationer. I tilgift forebygger eller begrænser de samtidig følelsen af at være socialt og fagligt isolerede (»Palle alene i verden-syndromet«).
Myte 3
I den igangværende debat om iværksætteri og jobfremmende tiltag synes der ofte at herske en udbredt og unuanceret opfattelse af, at det specielt er de højteknologiske iværksættere, der fortjener at nyde godt af initiativer til at fremme deres aktiviteter. Den underliggende antagelse synes at være, at netop denne gruppe rummer de største vækstpotentialer.
Men her er igen tale om en uheldig og vildledende forenkling, der fortjener en større nuancering.
For det første er det forbundet med betydelige vanskeligheder at vurdere vækst i nyetablerede højteknologiske virksomheder på en tilstrækkeligt dækkende måde, idet bl.a. de økonomiske oplysninger fra sådanne virksomheder er mangelfulde. Hertil kommer, at iværksættere fra visse brancher (fx life-sciences) opererer med en lang udviklings- og godkendelsesperiode, hvorfor de typisk vil »brænde« betydelige økonomiske midler af de første 2-4 år og således have meget røde tal på bundlinjen i denne periode.
Yderligere er der en betragtelig andel af de videnintensive og højteknologiske iværksættere, herunder i særdeleshed de såkaldte akademiske iværksættere, der overhovedet ikke har vækstambitioner eller ønsker, at deres lille virksomhed skal vokse sig stor.
Faktisk forholder det sig sådan i Danmark, at siden vi begyndte at interessere os statistisk for vækstvirksomheder, er det især inden for forretningsservice- og transportsektorerne, at der er en relativ overrepræsentation af de meget vækstkapable og -orienterede virksomheder (de såkaldte gazelle-virksomheder).
Dog viser vores erfaringer, at virksomheder med vækstpotentiale skiller sig ud fra de øvrige allerede fra det første år ved at fremvise en anseelig vækst.
Myte 4
Specielt op igennem 1990’erne stødte man på undersøgelser, der efterlod læseren med det indtryk, at især nystartede virksomheder i de højteknologiske sektorer skiller sig ud fra mindre højteknologiske og mere traditionelle typer af iværksættervirksomheder ved at følge et andet udviklingsspor i forbindelse med virksomhedens internationale salg og markedsføringsaktiviteter.
Således blev det ved flere lejligheder påvist, at netop de højteknologiske virksomheder er såkaldte »født globale« virksomheder, der fra dag et henvender sig til en niche på det globale marked. Den opfattelse gik som hånd i handske med den i samme periode lancerede »fagre ny verden«, hvor små virksomheder som følge af internettets kommercielle lancering pludselig kunne konkurrere side om side med de større konkurrenter i kampen om de globale (højteknologiske)nicher.
Erfaringer fra Danmark synes igen at berettige til en opblødning af denne alt for sort-hvide opfattelse, idet vores friske forskningsresultater synes at antyde, at selvom virksomheder med et globalt fokus fra etableringstidspunktet eksisterer inden for informations- og kommunikationssektoren samt »life-science-sektoren«, så er denne type imidlertid ikke specielt dominerende.
Færre end halvdelen af de virksomheder, der deltog i undersøgelsen, påbegyndte internationalt salg inden for de første tre år.
De fleste virksomheder begynder yderligere deres internationale aktivitet ved at ekspandere til geografiske nærmarkeder, før de forsøger sig på markeder, der ligger længere væk, hvilket også er et meget traditionelt internationaliseringsmønster.
Referencer
Christensen, P.V.; Bøllingtoft, A.; Fisker, S.; Ulhøi, J.P.; Madsen, H. (2001): Etablering og udvikling af nye innovative virksomheder. Erfaringer og udfordringer. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.
Ulhøi, J.P. (2002): Entrepreneurship and socially-embedded structures. In: Proceed--ings of The 7th International Western -Academy of Management Conference (Nominated for The Best Paper Award). Lima, Peru, July 6-10, 2002.
Bøllingtoft, A.; Ulhøi, J.P.; Madsen, H.; Neergaard, H. (2003): The effects of financial factors on the performance of new venture companies in high tech and knowledge-intensive industries: An empirical study in Denmark. International Journal of Management, 20(4): 548-556.
Bøllingtoft, A.; Ulhøi, J.P. (2003): The networked business incubator: leveraging entrepreneurial agency? Journal of Business Venturing, 20, pp. 265-290.
Madsen, H.; Neergaard, H.; Ulhøi, J.P. (2003): Knowledge-intensive entrepreneurship and the role of human capital. Journal of Small Business and Enterprise Development, 10(4): 426-434.
Ulhøi, J.P.; Bukh, P.N. (2003): Organisationsudvikling for SMV’ere. I J. Graff m.fl. (red.): Forretningsplanen – Håndbog for SMV’ere og iværksættere. Humlebæk: Forlaget SMV-litteratur.
Ulhøi, John P.; Elfring, T. (2003): High-tech and/or knowledge-intensive entrepreneurship: Lessons from the Netherlands and Denmark, nominated for Best Paper Award, Conference on International Entrepreneurship in a European Context, (CIEEC). Madrid (Spain), 6-8 March, 2003.
Ulhøi, J.P. (2004): Open source development: a hybrid in innovation and management theory. Management Decision, 42: 1095-1115.
Madsen, A.S.; Ulhøi, J.P. (200X): Technol-ogy innovation and human resources challenges during dysfunctional integration (antaget til udgivelse i International Journal of Manpower).
Ulhøi, J.P. (200X): The social dimension of entrepreneurship (antaget til udgivelse i Technovation).
Professor John P. Ulhøi, Handelshøjskolen i Århus.
