Kunst er lederens karrierebooster!

Kunsten har stor betydning for lederes image og karrieremuligheder.

Den kunst, de hænger på væggen, er et spejl på deres lederstil, -visioner og evne til at inspirere medarbejdere. Lederes interesse for kunst er en døråbner for karrieren.

Tidens hotteste ord er storytelling, luxury living, selfbranding og oplevelsesledelse. Det handler om det enkle og ægte liv, om kulturengagement og om selviscenesættelse.

Tidligere skulle militærfolk lære os at overleve i en vildmark. Derefter bød vi sportsfolk indenfor for at lære os at tænde teamånden og blive vindere. Nu er det kvaliteterne fra kunstens verden, som efterspørges i erhvervslivet.

De 3 i’er – kunstens ledervinkler
Kunst er central i viften af fremtidige ledelsesinstrumenter og giver ledere tre håndfaste karrierefordele:

1. Image
Kunsten har altid haft en aura af indsigt, nyskabelse og vision omkring sig. Og det er sådanne dybere værdier og kvaliteter, som erhvervslivet og dets ledere kan signalere ved at stille sig i lyset fra kunsten.

I udlandet opererer man med udtrykket virksomheders »kulturelle kapital« i anerkendelse af, at virksomheders kulturengagement har en væsentlig værdi for virksomheden.

En af de absolut førende virksomheder internationalt inden for dette felt er Deutsche Bank, som har en såkaldt »corporate collection« på 55.000 kunstværker og bl.a. er medstifter af Guggenheim Museet i Berlin. Banken har på den måde skabt sig et stærkt image på bløde værdier i en branche, hvis renommé er tæt knyttet til tørre tal og hårde facts.

Samme tendens ses herhjemme med Nykredit i førerfeltet blandt virksomheder, der aktivt køber og sponsorerer kunsten. Koncernchef Mogens Munk Rasmussen er helt bevidst om det signal, han sender ved at lade kunsten integrere i virksomhedens image, og mener, at Nykredit gennem kunsten har fået et mere menneskeligt ansigt.

Tilsvarende har BG Bank formået at brande sig i selskab med litteraturverdenen ved at uddele årets litteraturpris på 300.000 kr. til en fremtrædende dansk forfatter. Banken fremhæver, at den ikke er mæcen, men sponsor. Tilknytningen til kunsten er altså en investering, der forventes at give afkast.

Men det er ikke kun virksomheder, der har stor succes med at knytte sig til kunstens verden. Sig ordet »kunst«, og dén danske erhvervsleder, man først tænker på, er Novo Nordisks forhenværende direktør Mads Øvlisen. Han har gennem en årrække været berømmet for sin progressive kunstsmag. Det har givet ham en masse medieomtale og været med til at sætte fokus på hans kreative og empatiske evner.

I 2000 udgav Novo en bog med billeder af en lang række af virksomhedens kunstkøb. Bogens i sig selv kunstneriske titel er et citat fra Mads Øvlisen: »You do not have to like the art you see at Novo Nordisk, but I sure hope it makes you stop and ask a few questions«.

Bogen blev foræret til medarbejdere og forretningsforbindelser. En måde at sætte fokus på kunst på, men også en måde at underbygge virksomhedens og Mads Øvlisens stærke kulturelle image på.

Og personligt image er afgørende for den enkelte leders succes. Det er ikke et spørgsmål om dyr kunst, det er et spørgsmål om, at ledere forholder sig personligt og professionelt til, hvilken type kunst der bedst er et spejl på hans eller hendes holdninger, værdier eller visioner.

Når museumsdirektør Allis Helleland vælger at have anerkendt avantgardekunst hængende, viser hun, at hun er kunstekspert og har faglig indsigt. Teaterchef Michael Christiansen har derimod tunge guldalderbilleder hængende for at signalere, at han viderefører Det Kongelige Teaters gamle traditioner.

Mogens Munk Rasmussen fra Nykredit signalerer dansk, eksklusiv kvalitet og pænhed ved at være til Cobra og Kirkeby, mens Parkens bestyrelsesformand Flemming Østergaard gennem fodboldmalerier og trofæer inviterer til underholdning og folkelighed. Endelig har økonomiprofessor Michael Møller væggene fyldt med bøger og ringbind. Et klart signal om, at registreringer og analyse er i højsædet.

Ledere bør ikke bare automatisk arve forgængerens billeder på væggen. Ligesom vi heller ikke bruger den tidligere leders jakke, der blev efterladt på bøjlen bag døren. Ledere bør gennem kunsten sætte deres eget aftryk på arbejdsrummet. Hiv de gamle billeder ned, der var på kontoret, da du kom. Smid dem ud! Vis, hvad du selv mener, og hvad du selv kan lide. Og ikke mindst hvem du selv er.

2. Inspiration
Kunsten skaber inspiration både for den enkelte leder og for dennes medarbejdere.

Poul Henningsen sagde, at det er selve kunstens idé, at folk ikke skal have, hvad de kan lide. Mere pragmatisk kan det måske omformuleres til, at kunsten skal være med til at udvikle os som personer.

Vi bliver inspireret af vores omgivelser. Det er ikke altid nødvendigt at rejse langt væk for at få nye impulser. Et godt kunstværk rummer kunstnerens oplevelser og refleksioner. Det rummer nyskabelse og visioner. Det rummer alt det, som ikke kan udtrykkes med ord, men som sætter tanker i gang, og som derfor kan blive katalysator for nye idéer og forretningsgange.

Ledere skal hænge kunst op, som bevæger noget i folk, uanset om det betyder, at den gennemsnitlige medarbejder ikke bryder sig om værket. Det, som bevæger os, er med til at flytte os – og dermed udvikle os.

Eksempelvis bruger teaterchef Michael Christiansen skuespillerportrætter til at inspirere scenens folk til at gøre deres ypperste for at leve op til deres forgængeres store præstationer. Og Flemming Østergaard har skabt sig et »inspirationsrum« ved at omgive sig med underlige souvenirs.
Kunsten er et værktøj, ledere skal bruge til at skrue op for hanerne til fremtidens succes i erhvervslivet, nemlig kreativitet og innovation. Men det kræver en lille indsats fra den enkelte leder, for som Picasso sagde: »Et billede lever kun for den, som betragter det«.

3. Indgange
Interesse for kunst giver ledere indgange til netværk og sociale sfærer, der har stor karrieremæssig betydning.

Før golf blev til en folkesport, var det måske på greenen, at erhvervslivets ledere tilfældigt mødte hinanden i uformelle rammer. Og antallet af netværksklubber er nu så omsiggribende, at det eksklusive præg er forsvundet en smule.
Måske er det derfor, at man i New York oplever en særlig stemning omkring de anerkendte galleriers ferniseringer, hvor »the in-people«, herunder erhvervslivets topchefer, mødes med tilfældig præcision. Et forholdsvis nyt begreb i den forbindelse er »1st floor galleries«, hvilket ofte dækker over gallerier, der er flyttet fra traditionelt gode beliggenheder i gadeplan til lokaliteter, hvor »the common people« ikke bare kommer rendende.

En tendens som denne vil givetvis også komme til Danmark, og måske er den allerede begyndt. Når de store museer holder ferniseringer, sker det nemlig ofte for særligt inviterede, som inkluderer en perlerække af danske topledere. De kan så, mens værkerne afsløres, og hvidvinen smages, pleje netværket til gavn for dem selv og deres virksomheder.

Det kan derfor som leder betale sig at øve sig lidt på de danske modernister eller »unge vilde«. Måske er det nøglen til andre ledere, der gør nøjagtig det samme.

Fra »product placement« til »art placement«
Tekstilfabrikanten Aage Damgaard var nok den første leder herhjemme, der integrerede kunsten i sin ledelsesstil. På sin skjortefabrik Angli i Herning ansatte han i 1960’erne den italienske kunstner Piero Manzoni til at udsmykke lokaliteterne. På den måde skabtes et inspirerende arbejdsmiljø for syerskerne ved maskinerne. Og Manzoni var blot den første af en lang række danske og udenlandske kunstnere, som Damgaard inviterede til at arbejde på fabrikken.

Dette har skabt en tradition helt frem til i dag, hvor flere midtjyske virksomheder har haft ansat kunstnere som Christian Lemmerz og Michael Kvium til at skabe spektakulære kunstværker til og inspireret af arbejdspladsen. Og på Volvo i Sverige har kunstneren Michael Brammer været ansat til at komme med skæve indfald som en »Volvo-katapult«.

Kunstnere er tidens nye virksomhedskonsulenter, der hyres til at udvikle virksomheden og dens ansatte. Kulturinstitutioner som Moving Arts And Business i København og NyX i Århus arbejder med at formidle kontakt mellem erhvervslivet og kunstnere.

Vi er simpelthen gået fra »product placement« til det, vi kan kalde »art placement«. Før var det produktet (Omega-uret), der fik reklame ved at være med i kunstværket (James Bond- filmen). Nu er det kunsten eller kunstnerne, der placeres i eller sammen med produktet.

Forfatteren Iselin C. Hermann reklamerer for hudplejeserier. Og Citroên har en model Picasso med et tryk af kunstnerens autograf på siden. Vi holder os ikke bare pæne, vi gør det i den creme, forfatteren smører i hovedet, der har udtænkt de smukkeste sætninger. Vi kører ikke bare hjem fra arbejde i en ganske almindelig familiebil, vi kører i et kunstværk.

Det er storytelling. Og det er kunstnerne, der fortæller tidens historier, som handler om livskvalitet og den ægte vare. Luxury living.

Det er for så vidt underordnet, om den enkelte leders interesse for kunst egentlig skyldes interesse for image, inspiration eller indgange. Eller noget helt fjerde. Det, der er vigtigt, er erkendelsen af, at kunsten har betydning for lederkarrieren.