Koncernen kan på denne måde fungere som ramme for virksomhederne under opstart, og senere, når de er modnede, kan de blive indlejret i koncernen, solgt til en anden koncern eller fortsætte som selvstændige virksomheder.
NKT-koncernen har til dags dato været det mest ambitiøse bud i dansk målestok, og fra LOK forskningscenter fulgte vi i en flerårig undersøgelse fire iværksætterteam i NKT’s inkubator-miljø.
Et godt startskud for iværksættere
Sammenlignet med uafhængige, højteknologiske inkubatorer, som typisk er understøttet af det offentlige, har koncern-inkubatorer den fordel for iværksætterne, at de kan trække på koncernens finansielle ressourcer og den ekspertise, koncernens medarbejdere i andre afdelinger besidder. Samtidig kan koncernen understøtte ledelsesprocessen og lette den administrative belastning. Iværksætterne kan herved koncentrere sig optimalt om hovedopgaven: at udvikle ny teknologi og omsætte den til en overskudsgivende forretning.
Koncern-inkubatorer er således interessante at undersøge nærmere, idet de synes at have en række fordele frem for offentlige inkubator-miljøer.
Koncernens rolle i forhold til iværksætterteam er dog dilemmafyldt.
På den ene side skal koncernen støtte, styre og kontrollere iværksætterprocesserne, herunder sikre, at »cash burn«-omfanget holdes under kontrol. På den anden side skal iværksætterne have tilstrækkeligt frie tøjler til, at de tager ansvar for projektet og får mulighed for at udvikle deres evne til selv at styre processerne.
I den tidlige opstartsfase er hovedopgaven først og fremmest at udvikle teknologien. Dette kan tage adskillige måneder, ofte mere end et år.
Denne fase antages normalt at være domineret af teammedlemmernes personlige kontakter til andre teknologiske eksperter både inden for og uden for koncernen. Senere i forløbet bliver kontakter med kommercielle partnere, dvs. leverandører og kunder, normalt mere hyppige og fyldige.
Sideløbende hermed opskaleres virksomheden typisk og tvinges til at nyrekruttere, omorganisere og styrke ledelsesindsatsen, hvilket kræver udvikling af relationer til personer med indsigt i organisations- og ledelsesforhold.
Netværkets betydning
I vores undersøgelse så vi nærmere på holdbarheden af antagelsen om, at personlige netværk spiller en rolle for virksomhedernes vækst, alt afhængig af hvorhenne i deres vækstforløb virksomhederne befinder sig. De fire iværksætterteam blev interviewet via spørgeskemaer og personlige interviews over to runder med ca. 1 års mellemrum. Interviewpersonerne fordelte sig på tre kategorier: direktører, specialister (tekniske eksperter) og nøglepersoner (herunder de oprindelige iværksættere).
På baggrund af interviewene kunne hyppigheden af kontakter, varigheden af kontakter, typer af kontaktpersoner (fx familiemedlem, tidligere kollega, nuværende kollega) og diskuterede emne(r) (teknologi, ledelse, salg m.m.) afdækkes.
Et interessant resultat af undersøgelsen var for det første, at der ikke skete megen forandring i interviewpersonernes personlige netværk mellem de to interviewrunder, jf. tabel 1.
Interne kontakter i eget team dominerede. Et interessant resultat viste dog, at 20-30 % af kontakterne var med personer helt uden for NKT, og at der var ret få (3-4 %) kontakter med personer tilknyttet andre iværksætterteam i inkubator-miljøet.
Man kan derfor i dette tilfælde ikke sige, at kontakter til tidligere kolleger, tidligere studiekammerater og lignende er marginale, som det ofte anføres i litteraturen om koncern-inkubatorer. Ligeledes kan man ikke sige, at der er tætte netværksrelationer – og dermed videndeling – mellem de forskellige iværksætterteam i inkubatoren. Tvært-imod var den forbavsende lav, ikke mindst i lyset af at flere team arbejdede inden for samme teknologiske felt.
Tabel 1. Andelen af interne og eksterne netværksrelationer i de to interviewrunder (%)