Ind med bakterierne!

Museumsdirektør Allis Helleland mener, at god kunst er nødvendig for at udvikle -ledere og medarbejdere.

Af Torben Gammelgaard

01. marts 2005

Et blomstermaleri i syrede farver byder velkommen på museumsdirektørens hjørnekontor med de enkle arkitektoniske linjer og Arne Jacobsens klassiske møbeldesign. Det er ikke noget stort kontor, men der er stor kunst på væggene.

»Det er Erik A. Frandsen. Én af vores allerstørste kunstnere«.

Allis Helleland er nok den leder herhjemme, der har flest muligheder, når det kommer til kunsten på sine kontorvægge. Hun kan vælge blandt næsten alle værkerne i museets store samling.

»Han har en særlig evne til hele tiden at flytte og udvikle sig«, forklarer Helleland, som er meget opmærksom på kunstens signalværdi for hende som person og som leder af landets største kunstmuseum, som hun siden 1994 har fået gennem store forandringer. Helleland har, som hun udtrykker det, haft som mission at børste støvet af det gamle museum.

Fjern pænheden
Allis Helleland har en klippefast tro på, at kunst på væggene gør en stor forskel.

»Kunsten gør noget ved mennesker. Hvis man er i et rum med rigtig god kunst, bliver man påvirket af det. Det kan være så smukt, at det gør ondt, være så provokerende, at det rokker ved ens forestillinger, og det kan være så rædselsfuldt, at man ikke kan klare at være i samme rum. Kunstnere kan gøre det, som arkitekter og designere ikke kan. Være grænseover- skridende«.

Men hvorfor skal virksomheder bruge penge på kunst?

»Det er sundt, at kunst ikke kun er på museer, men også i arbejdsrum. Der ofres enorme summer på flot arkitektur, smukke møbler og godt design. Og det er rigtig godt, at vi får sådanne moderne omgivelser at arbejde i. Men hvis der ikke er kunst til at bryde pænheden, ender det med, at vi alle sammen kommer til at arbejde i »tandlægeklinikker« – kliniske og bakteriefri områder. Kunstværker gør, at folk tør agere i arbejdsrummet. Kunstnerne kommer ind med deres farlige værker og rusker op i os. Man kan derfor undre sig over, at der stadig visse steder kun bruges meget begrænsede midler på kunsten, når der bruges så mange millioner på arkitektur og design«.

Maleriet signalerer kvalitet
Kan en plakat ikke gøre det samme, bare meget billigere?

»Jo, måske i nogle tilfælde, men det er jo kun en reproduktion. Kvalitetskunst signalerer styrke og kraft – og ikke mindst noget eksklusivt. Det er mere eksklusivt med et originalmaleri frem for en plakat. Maleriet signalerer, at virksomheden har kvalitet. Det passer bedre til virksomhedens ellers dyre design, men det er dér, bevidstheden sagtens kan blive bedre hos danske ledere. Det er også godt hele tiden at blive prikket til og holdt oppe. Det gør en falmet plakat ikke«.

Hvad kan den enkelte leder bruge kunst på væggene til?

»Den kunst, du har hængende på kontoret, siger noget om dig som person og som leder. Kunsten har enorm signalværdi. Ledere burde derfor tænke meget over, hvilke signaler kunsten på væggen udstråler. Man er jo meget bevidst om, hvad huset, møblerne og ens bil udstråler«.

Allis Helleland oplever en stigende opmærksomhed fra virksomhedsledere med hensyn til at interessere sig for kunst og gå på museer og gallerier. Flere og flere virksomheder bliver sponsorer for Statens Museum for Kunst og kan derved bruge museet til arrangementer for kunder og medarbejdere, samtidig med at virksomhederne knytter deres navn til dansk kunstlivs flagskib.

Museumsdirektøren vil gå så langt som til at sige, at det giver øget livsindhold, når ledere og medarbejdere begynder at interessere sig for kunst og går på museum.

Allis Helleland kigger igen op på sit maleri på væggen og forklarer, at kunstneren Erik A. Frandsens evne til at forny sig er med til at holde hende selv i gang. Billedet signalerer museumsdirektørens egen ledelsesmæssige mission om at få vendt museet til at være moderne, åbent og publikumsvenligt.