Danske forskere smider berøringsangsten

Danmark har absolut ikke den gule førertrøje på, når det gælder at forske i, hvad der er god og dårlig politisk ledelse. På statskundskab, hvor politik traditionelt hører hjemme, har forskerne været berøringsangste over for emnet. Og på handelshøjskolerne har deres kolleger meget hellere villet kigge på ledelsesforholdene i det private erhvervsliv, så også de meldte hus forbi.

Sådan forklarer undervisere og forskere fra begge miljøer den manglende – eller i hvert fald meget sporadiske – ledelsesforskning herhjemme. Danmark er langt bag efter for eksempel USA, hvor man har en tradition, der går helt tilbage til 1930’erne og 40’erne.

Men nu begynder ikke mindst Handelshøjskolen i København (CBS) at stramme forskermusklerne og gå i udbrud. Det svirrer blandt andet med planer om – inden for få år – at tilbyde en masteruddannelse i politisk ledelse, når det fornødne forskningsmiljø er kommet på plads.

Professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus siger, at de højere læreanstalter mere og mere erkender, hvor vigtigt det er at forske i politisk lederskab.

»I miljøet på statskundskab har en del forskere nok haft berøringsangst over for begrebet ledelse. Det var noget, de forbandt med private virksomheder. Og vi, der var i handelshøjskolesfæren, har været utilbøjelige til at turde bevæge os over i det politiske felt«, lyder hans analyse.

Ny og fin generation på vej
Steen Hildebrandt mener, at der er en ny og fin generation af ledelsesforskere på vej, som ikke blot har forstand på ledelse, men også på statskundskab og politik.

Men er det skriften på væggen for statskundskab? Har det samfundsvidenskabelige miljø på universiteterne sovet i timen, så handelshøjskolerne løber med alt det nye og spændende? Steen Hildebrandt mener nej. Han ser en stigende interesse i begge miljøer.

Tag en mand som professor Kurt Klaudi Klausen på Syddansk Universitet, forfatter til adskillige forskningsbaserede bøger om offentlig ledelse, siger Steen Hildebrandt:

»Klaudi repræsenterer inden for statskundskab den nye tradition, der tør tale om og arbejde med ledelse. Hans forfatterskab er noget af det bedste, vi har på området herhjemme. Så nej, jeg ser ikke handelshøjskolerne som vinderen. Den nye tendens vil slå igennem begge steder«.

Cand.scient.pol. Per Rystrøm underviser i politisk kommunikation på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Også han vurderer, at det er gået op for forskerne, at god og dårlig politisk ledelse kan gøre en forskel. Og at det kan være en af de væsentligste forklaringer på, hvorfor lande, ministerier, kommuner og organisationer kan udvikle sig så forskelligt og gå hver sin vej, selv når de lever under de ganske samme strukturelle grundbetingelser.

»Ikke mindst samfundsvidenskaberne, hvor politik jo har hørt hjemme, har haft en tendens til, at man skulle give de dér store forklaringer med de store teorier om de grundlæggende strukturer. I gamle dage hed det marxismen og senere post-strukturalismen – alle mulige ord, som er forfærdeligt lange«, siger han.

Ledelse er trendy
Ligesom Steen Hildebrandt vurderer Per Rystrøm, at en ny generation af forskere er parat til at tage ledelsesbolden op:
»Der har altid været en tæt sammenhæng mellem forskningen og virkeligheden. Hvis du kigger på de specialer, der bliver skrevet på de højere læreanstalter i de her år, vil du kunne se en masse om lederskab og politisk kommunikation. Det er forskerspirerne, der begynder at få de nye interesser«.

Men Per Rystrøm vil heller ikke udelukke, at forskning i politisk lederskab simpelt hen er ved at gå hen og blive et regulært modefænomen.

»Der er jo modebølger i forskningen, lederskab er blevet trendy. Der går let selvsving i tingene. Folk kan godt lide at sige, at det er noget, de forsker i«.

Men iveren kan også skyldes den måde, pengestrømmene flyder på, mener Per Rystrøm. Det gælder midlerne til både forskningen og undervisningen.

Anvendelsesorienteret forskning – og det er studierne af politisk lederskab – har lettere ved at få bevillinger end grundforskningen, der er under pres i de her år. Der er penge at hente i form af projektbevillinger til konkrete forskningsprojekter.
Det er også lettere at tiltrække studerende og fylde undervisningslokalerne op. De synes, det er spændende, og med dem følger pengene og undervisningsbevillingerne (taxameterstyringen).

Per Rystrøm udtrykker det således:

»Politisk lederskab er altså mere populært end poststrukturel diskursanalyse«.

Topembedsmænd ønsker svar
Men det er ikke blot de studerende, der presser på. Også fra anden kant kommer der et pres om flere forskningsbidrag inden for politisk ledelse. Nemlig fra topembedsmænd i stat, amter og kommuner.

De har behov for at få afklaret, hvor grænsen går mellem borgmesteren/ministeren og kommunaldirektøren/departementschefen. Rollefordelingen er mere flydende end nogensinde. Det giver konflikter. Hverdagens politik er i vidt omfang overladt til ikke-politikere.

En række administrative chefer har i de senere år fået fyresedlen, fordi politikerne pludselig mente, at cheferne trådte over stregen, og at den uformelle kontrakt mellem byrådet og embedsværket var blevet revet i stykker.

Samtidig er der oprettet et hav af nævn, selvejende institutioner, centre og selskabskonstruktioner, hvor politikerne lader sig repræsentere af embedsmænd.

»Hvor langt kan jeg gå, før min borgmester bliver sur? Hvornår falder jeg ned i det dybe hul? Hvem er politiker, og hvem er administrator? Grænsen er i stigende grad diskuteret og diskutabel. Der er 110 begrundelser for, at grænsen er blevet vigtigere at forholde sig til«.

Det siger centerleder og professor Ove Kaj Pedersen fra CBS om baggrunden for, at Forum for Offentlig Topledelse1 er blevet oprettet. Målet er at udvikle et koncept for god offentlig topledelse.

Kodeks for god ledelse
Sammen med sin professorkollega Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet har han selv leveret et forskermæssigt input til projektet2. Nemlig et kompetencekatalog til toplederen (Chief Executive’s Competencies) og et kodeks for god ledelse (Chief Executive’s Code of Conduct).

Regeringen følger processen i Forum for Offentlig Topledelse, men gør det på afstand, siger Ove Kaj Pedersen.

Er det politikerne, der har bedt embedsmændene om at trække grænserne tydeligere op mellem politiske beslutningstagere og de ansatte?

»Nej. Det er de administrative topledere, der selv har taget initiativet. Ikke politikerne. Måske er det velovervejet fra politikernes side, eller også interesserer de sig ikke for det. Men den tankevækkende pointe er, at topembedsmændene dermed tildeles en ny politisk rolle. I virkeligheden påtager de sig jo at reformulere en grundlæggende demokratisk grænse«. 

 

---

 

Noter

1. Se mere om Forum for Offentlig Topledelse på www.publicgovernance.dk

2. Udredning om god offentlig topledelse. Kurt Klaudi Klausen og Ove Kaj Pedersen, august 2004.