Innovation er en vigtig kilde til vækst. Det er senest dokumenteret af Dansk Center for Forskningsanalyse 2005. Heraf fremgår det, at forsknings- og udviklingsudførende virksomheder i højere grad oplever stigende værditilvækst end virksomheder, som ikke udfører forskning og udvikling. Derfor bør danske virksomheder i højere grad fokusere på udvikling og innovation.
Af Anker Lund Vinding og Bengt-Åke Lundvall
01. marts 2005
Dette gælder ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, som ifølge innovationsundersøgelser er karakteriseret ved lavere innovationsfrekvens end store virksomheder1. Mange af disse virksomheder har varetaget en rolle som underleverandør og har dermed i højere grad været produktions- end udviklingsorienterede.
Danske SMV’er skal for at klare sig i en stadig mere global konkurrence være i stand til at skabe, distribuere og anvende viden. Dette er en udfordring, som kræver interaktion og koordinering internt såvel som interaktion med eksterne partnere.
Kunder og leverandører er for mange SMV’er naturlige samarbejdspartnere, da de er en del af værdikæden. Derimod udgør samarbejdet uden for værdikæden med konsulenter, konkurrenter, teknologiske institutter og specielt universiteter og sektorforskningsinstitutioner en relativt lille andel i Danmark set i forhold til lande som Australien, Norge, Spanien og Østrig (OECD, 2001).
Dette indebærer, at meget af den viden, der produceres inden for eksempelvis universiteterne, ikke bliver udnyttet til kommercielle formål. Forklaringen skyldes, at afstanden fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner til SMV’er er for stor. Dels er meget af den viden, der produceres, af så kompleks karakter, at det er svært for SMV’er at vurdere og tilegne sig videnproduktionen fra disse institutioner. Dels har mange forskere ikke ressourcer og incitamenter til at formidle forskningsresultaterne ud til et større forum.
Et redskab, som kan fremme SMV’ernes brug af viden, er ansættelse af akademikere.
Ansættelse af akademikere vil for det første styrke videnbasen i virksomhederne. For det andet vil en ansat akademiker have bedre forudsætninger for at tilegne sig og sprede den komplekse viden, der kommer fra universiteter og sektorforskningsinstitutioner. For det tredje vil en akademiker ansat i en SMV have mulighed for at være brobygger ved dels at transformere og formidle viden videre internt i organisationen, dels at nedbryde kulturelle barrierer.
Det er funktioner, som kan forbedre SMV’ers interaktion med universiteter og sektorforskningsinstitutioner med det formål at udnytte institutionernes viden til kommercielle formål.
Satsning på viden
I LOK-projektet PIE om produktinnovation, interaktiv læring og økonomisk succes (for en samlet fremstilling se Christensen & Lundvall (red.) 2004) blev der gennemført en ny større virksomheds-survey.
I denne undersøgelse (DISKO II) blev over 2.000 virksomheder spurgt om organisatoriske forandringer, innovation og medarbejderkvalifikationer i perioden 1998-2000. Heraf er 1.340 virksomheder med op til 50 ansatte. I tabellen præsenteres nogle af resultaterne herfra.
Tabel 1 deler SMV’erne op i fire grupper med henblik på, dels om de har/ikke har mindst én akademiker ansat, dels om de har udviklet/ikke udviklet et tættere forhold til universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Tabel 1. SMV’er fordelt efter ansatte akademikere samt udvikling af tættere forhold til universitetets sektorforsknings-institutioner fordelt på produktinnovation, vægtet
Kilde: Spørgesmekaundersøgelse - organisation, medarbejderkvailifikationer og udvikling af nye produkter, 2001
Af tabellen fremgår det, at SMV’er, som både har mindst én akademiker ansat og har udviklet et tættere forhold til universiteter og sektorforskningsinstitutioner i perioden 1998-2000, i 57,6 % af tilfældene har udviklet nye produkter. Procentsatsen er kun 28 % for de SMV’er, som er karakteriseret ved hverken at have akademikere ansat eller at have udviklet tættere relationer til universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Meget af den viden, der produceres på universiteter og sektorforskningsinstitutioner, er pr. definition nyskabende. Af den grund må det forventes, at virksomheder, der har akademikere ansat og har udviklet et tættere forhold til institutionerne, også har større mulighed for at tilegne sig viden, som er af mere banebrydende karakter.
Dette illustreres i tabel 1 ved at opdele produktinnovation i tre kategorier med forskellige nyhedsgrader. SMV’er, som har ansat akademikere, og som samtidig har udviklet et tættere forhold til universiteter og sektorforskningsinstitutioner, har i 7 % af tilfældene udviklet produkter, som er nye på verdensmarkedet.
For virksomheder, som hverken har akademikere ansat eller har udviklet et tættere forhold til universiteter, og sektorforskningsinstitutioner, er det kun 1 ud af 100, der har udviklet produkter, som er nye på verdensmarkedet.
En akademiker gør det ikke alene
Meget understøtter betydningen af akademikere for interaktion med universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Tabellen ovenfor viser dog samtidig, at danske SMV’er kun i mindre omfang er i stand til at udvikle banebrydende produkter. Hovedparten af produktinnovationerne er kun nye for virksomheden.
Produktinnovation i danske SMV’er består i, at man kopierer og tilpasser teknologi til nichemarkeder. Dette gælder også de SMV’er, som har akademikere ansat og har udviklet tættere forhold til universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Virksomheder, som ansætter akademikere, skal m.a.o. ikke forvente banebrydende produktinnovationer, men i første omgang stile efter at gøre virksomheden innovativ af mere inkrementel karakter.
Komplementariteten mellem interne ressourcer i form af ansættelse af akademikere og udvikling af tættere forhold til universiteter og sektorforskningsinstitutioner antyder samtidig, at offentlig forskning ikke er et frit gode, som automatisk vil blive omsat til innovation i virksomhederne.
For at få gavn af forskningen er SMV’erne tvunget til at investere både i opbygningen af menneskelige ressourcer og i opbygningen af eksterne relationer.
Referencer
Christensen, J.L., Lundvall, B.A. (red.) (2004): »Product Innovation, Interactive Learning and Economic Performance«, Elsevier, London.
Graversen, E., Mark, M. (2005): »Forskning og Udviklingsarbejdes Påvirkning af Produktivitet og Beskæftigelse«, Dansk Center for Forskningsanalyse nr. 1, Aarhus Universitet.
OECD (2001): »Innovative Networks«, OECD, Paris
Adjunkt Anker Lund Vinding og professor Bengt-Åke Lundvall, Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet.
