Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Kopiér Kina

Glem alle fordomme om, at kinesiske virksomheder lever af at kopiere andres idéer. Hvis du vil forstå fremtiden, skal du se mod øst. Riget i midten er blevet verdensførende på en lang række innovative markeder – også de kreative.

Tekst: Troels Kølln  Foto: Scanpix og Gottlieb Paludan Architects & Schmidt Hammer Lassen Architects

AFFALD. I 2020 står verdens største elproducerende affaldsforbræn- dingsanlæg klar i Shenzhen i det sydøstlige Kina. Tegnet af et dansk arkitektfirma.

I 2020 står verdens største elproducerende affaldsforbrændingsanlæg klar i Shenzhen i det sydøstlige Kina. Tegnet af et dansk arkitektfirma.

FOR FIRE ÅR siden 3D-printede et kinesisk firma en hel landsby med 10 huse – på én dag. Printeren var 150 meter lang, byggematerialet var en blanding af cement og genbrugt affald. Allerede et år senere overgik det Shanghai-baserede firma sig selv og printede en seksetagers lejlighedsbygning og en luksusvilla på 1.100 kvadratmeter. Pointen er ikke til at overse: Det går hurtigt i Kina, som ikke længere har brug for at følge i resten af verdens fodspor. Kineserne skaber deres egne idéer.

“Kina er på ganske få år gået fra primært at kopiere andre lande til at være verdens førende udvikler og producent af nye teknologier som kunstig intelligens, big data, digital forret- ningsførelse og praktisk talt alle andre digitale innovationer, som du kan komme i tanker om,” siger journalist og forfatter Christina Boutrup. Hun har interviewet hundredvis af danske og kinesiske virksomhedsledere gennem de 14 år, hun har dækket landet som journalist og kinaekspert. I den tid har hun skrevet tre bøger om verdens mest folkerige land og er nu i gang med sin fjerde, med arbejdstitlen “Disruption på kinesisk”, der indeholder et klart budskab til danske ledere: “Enhver leder bør rette blikket mod Kina. Det nytter ikke kun at se mod Google, Amazon og Facebook, når det handler om disruption og forsøget på at forstå fremtiden. Man risikerer ganske enkelt at stå med ryggen til udviklingen og det sted, hvor det virkelig rykker – og det er i Kina,” siger Christina Boutrup.

 

3 TING, VI KAN LÆRE AF KINESERNE

1. Vær ekstremt kundefokuseret
Når du lancerer et nyt produkt eller en ydelse, bør du gøre det hurtigst muligt i en betaversion. Så kan du bruge dialog med kunderne til at få rettet fejl og tilføjet nye funktioner.

2. Omstil Jer hurtigt
Kineserne er for alvor gode til at rykke hurtigt og sadle om. De er dynamiske og fleksible og undgår tunge beslutningsprocesser.

3. Dyrk iværksætterånden i samfundet 
Kina har en særdeles stærk iværksætterkultur, som betyder, at mange starter deres egne virksomheder. De er gode til at trække i arbejdstøjet, og hvis de kan se en god gulerod for enden, er der ikke grænser for, hvad de kan præstere.

Kilde: Christina Boutrup, Journalist og forfatter

KINA ER KREATIVT
Et andet sted i det østlige Kina flyder 166.000 solpaneler på en kunstig sø anlagt oven på en lukket kulmine. Panelerne danner verdens største flydende energifarm, der kan levere 40 MW energi. Vandet bruges til at holde temperaturen nede og støv væk fra solcellerne, hvilket gør dem mere effektive.
Det er endnu et eksempel på, at Kina er blevet et centrum for innovation, der gør kopi-fordommene om Riget i Midten til skamme. Særligt inden for de seneste to-tre år har udviklingen været “helt ekstrem,” vurderer Christina Boutrup.
“Det, der er vildt, og som har overrasket alle, er, at Kina også rykker i de kreative industrier, hvor produktudviklingen afhænger af innovation og visionære tanker. Det har man ellers altid sagt ikke ville være muligt på grund af det politiske system med censur og kontrol og et meget disciplineret uddannelsessystem,” siger hun.

Kina står især stærkt på det digitale område. Landet er i sig selv verdens største digitale økonomi; et marked med 772 millioner internetbrugere, der taler samme sprog og bruger mange af de samme platforme. “Det er sådan set logisk, at innovationen kommer her. Hvis du bare får fat i en brøkdel af det kinesiske marked, vil du blive meget rig, og det er klart en driver for innovation,” siger Christina Boutrup. Danske ledere bør derfor interessere sig for, hvad der sker med for eksempel den kinesiske app WeChat og internetgiganten Alibaba. For selv om mange af de kinesiske digitale løsninger i dag primært bruges af kineserne selv, er det blot et spørgsmål om tid, før de ekspanderer til resten af verden, mener Christina Boutrup: “Tencent, der ejer WeChat, er mere værd på børsen end Facebook. Alibaba er større end Amazon og eBay til sammen. Der er ingen tvivl om, at de har globale ambitioner.”

 

VERDENS STØRSTE 3D-PRINTER. Ctrl + p: 10 huse. Det lyder skørt, men kineserne printede 10 huse på en dag. Printeren var 150 meter lang, og materialet var en blanding af cement og affald.

Ctrl + p: 10 huse. Det lyder skørt, men kineserne printede 10 huse på én dag. Printeren var 150 meter lang, og materialet var en blanding af cement og affald. Det er blevet til verdens største 3D-printer.

SATELLIT. Den kinesiske satellit, som blev sendt op i august 2017, eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering.

Den kinesiske satellit, som blev sendt op i august 2017, eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering.

HVOR KOMMER UDVIKLINGEN FRA?
Så hvor kommer den pludselige eksplosion i udvikling egentlig fra? Hvordan kan innovation lade sig gøre i et autoritært regime ledet af kommunister?
“Man kunne godt tænke, at det her sker på trods af statens kontrol og censur. Men det er reelt set den meget stærke stat, der er den vigtigste driver for innovation i Kina lige nu,” forklarer Christina Boutrup.
“Det kommunistiske parti har for længst indset, at de har brug for en industri, der er mere avanceret end masseproduktion af Barbie-dukker og barbermaskiner til alle os andre. Derfor investerer staten massivt i udvikling, de får de bedste udenlandske forskere inviteret til landet og suger i det hele taget viden til sig, og så støtter man nationale virksomheder i udvalgte sektorer, der er strategisk vigtige for landet – for eksempel energisektoren.”

Det har blandt andet virksomheden Vestas mærket på egen krop. Da den danske vindmøllegigant fik lov at sælge til det kinesiske marked, var det med et krav om, at mindst 70 procent af vindmøllerne skulle være Made in China. På den måde sikrede Kina sig en høj grad af teknologioverførsel, fordi ikke bare Vestas selv, men også underleverandørerne måtte flytte produktionen til landet. “Det har givet kineserne mulighed for at lære hurtigt af udenlandske virksomheder, hvorefter den kinesiske stat har favoriseret egne spillere som for eksempel Goldwind. Selv om deres vindmøller ikke var lige så energieffektive som Vestas’, vandt de alligevel ordrerne, og det gav dem økonomien til at fortsætte deres egen udvikling,” forklarer Christina Boutrup og fortsætter:
“Den historie har vi set gentaget i utallige industrier. Kina har været gode til at invitere udenlandsk teknologi indenfor, samtidig med at de kører en målrettet protektionistisk økonomisk politik. Det betyder, at Kina i dag er førende inden for solceller og højhastighedstog.”

 

FREMTIDENS SPUTNIK-ØJEBLIKKE KOMMER FRA KINA

Da Sovjetunionen i 1957 sendte Sputnik-satellitten i kredsløb om Jorden, vækkede det amerikanerne til live. I frygt for at blive overhalet af kommunisterne satte de gang i en enorm teknologiudvikling, der ud over en tur til Månen medførte utallige videnskabelige innovationer. Samme type reaktion burde ske i dag, også i Danmark, mener Christina Boutrup.

“Eksperter siger, at Kina har haft flere Sputnik-moments de seneste tre år. Vi har bare ikke lagt mærke til det. Når det ikke har medført mere rabalder herhjemme, handler det om, at der sker så meget i verden, at vi ikke lægger mærke til, at vi er ved at blive overhalet.”

For eksempel lykkedes det i 2015 kinesiske forskere at ændre på generne i et menneskeligt foster i sit tidlige stadie ved hjælp af avanceret genteknologi. Det rejser naturligvis en række svære spørgsmål, og det kinesiske gennembrud er blevet kraftigt kritiseret i udlandet for at være etisk uansvarligt i sit forsøg på at forbedre menneskets dna.

I august 2017 opsendte Kina verdens første satellit, som eksperimenterer med ubrydelig kvantekryptering. En teknologi, der vurderes at skulle bruges i fremtidens internet for at sikre hackerfri kommunikation, og som allerede bliver testet i praksis i et pilotprojekt hos myndighederne i den kinesiske by Jinan i Shandong-provinsen.


2 DANSKE VIRKSOMHEDER MED KÆMPESUCCES I KINA
Der er mange succesfulde danske virksomheder i Kina. For eksempel har Bestseller mere end 7.000 butikker i Kina, og omsætningen her matcher koncernens i resten af verden. De startede som et joint venture, men står nu så stærkt på markedet, at de ikke har brug for eksterne kinesiske partnere længere. Kolding-manden John Christensen, der grundlagde shippingvirksomheden Prime Cargo, har startet bager- og konditorkæden Wagas med over 100 butikker i Kina.
Solceller i Kina

Solenergi. Panelerne danner verdens største flydende energifarm, der kan levere 40 MW energi.

SE MOD ØST
Lige nu arbejder kinesiske virksomheder på at udvikle et utal af innovative løsninger – alt fra kvantesatellitter til verdens største elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, der skal stå klar i 2020. Alligevel har Kina som innovationscentrum længe været undervurderet.

“Da jeg for 10 år siden spurgte en række danske erhvervsledere, hvordan det så ud med konkurrencen fra Kina, svarede de, at kineserne var mindst 15-20 år efter os andre teknologisk. Da jeg stillede dem samme spørgsmål fem år senere, måtte de indrømme, at de havde sovet i timen og var overraskede over, hvor hurtigt de kinesiske virksomheder var rykket op i værdikæden. Og i dag, endnu fem år senere, er situationen den, at kinesiske virksomheder har overhalet nogle af de danske virksomheder og kan konkurrere på andet end pris,” siger Christina Boutrup. Det er derfor Kina, vi skal holde øje med i de kommende år, mener hun. “Jeg oplever, at danske ledere på selv et meget højt niveau mangler at få opdateret deres verdensbillede. Hvis ikke de er afstemt med den verden, der findes, og det Kina, der er på vej, så risikerer de at træffe de forkerte beslutninger.”

Christina Boutrup har skrevet tre bøger om Kina: “Ørnen, Bjørnen og Dragen” (sammen med Flemming Splidsboel og Anders Agner Pedersen), 2016, “Den røde løber”, 2014 og “Kina – Sweet and Sour”, 2011. Hendes fjerde bog, med arbejdstitlen “Disruption på kinesisk”, er efter planen i handlen til maj.

 

5 MARKEDER, HVOR KINESERNE SÆTTER STANDARDEN

SOLCELLER
Kina er blevet verdens førende solcelleproducent, omdanner mere solenergi til elektricitet end noget andet land og har verdens største solcellepark på 30 kvadratkilometer. Flere steder i landet bruger landmænd solpaneler til at drive landbrug.

KUNSTIG INTELLIGENS
Kina har meldt ud, at de i 2020 vil kunne udvikle kunstig intelligens på niveau med USA. I 2030 vil de være verdens førende nation på området. Staten har afsat godt 900 milliarder kroner til formålet.

SOCIALE MEDIER
Kina har verdens nok mest avancerede sociale medier. Frontløberen er WeChat, der har over 900 millioner daglige brugere. Det er en schweizerkniv af en app, der indeholder samme funktioner som Facebook, Instagram, Skype, WhatsApp og MobilePay tilsammen – foruden en selvstændig app store med over 500.000 apps. WeChat kan også bruges til at booke restauranter og fly, handle på nettet, holde styr på netbanken og bestille taxier. Blandt andet.

ROBOTTER
Kina er i dag verdens største robotmarked. Ifølge Bloomberg blev der i 2016 installeret over 90.000 nye robotter i Kina, en tredjedel af hele verdens forbrug. Præsident Xi Jinping taler om at skabe en “robotrevolution” med det mål at være verdens førende robotnation i 2025. Robotfabrikanter og de virksomheder, der automatiserer, får statstilskud, adgang til lån med lav rente og skattefritagelse.

HØJHASTIGHEDSTOG
Kina har et omfattende jernbanenet med højhastighedstog, der typisk bevæger sig med 250-350 kilometer i timen. I Shanghai kører et magnet-tog med hele 430 km/t. Til sammenligning kan IC4-toget nå en topfart på 200 km/t.

Artiklen har været bragt i Magasinet Lederne, april 2018. Magasinet er Ledernes medlemsmagasin og udkommer to gange årligt.